Velkommen til GourmetWine

For at handle hos os skal du være over 18 år.

Er du fyldt 18 år?

For at handle på Gourmetwine.dk skal du være fyldt 18 år.
Læs mere på sikkerhedsstyrelsens hjemmeside

Bogle Winery Phantom Red Blend, Californien USA

Bogle Winery 2020
USA Californien Lodi
Wine Spectator
92 / 100
Bogle Winery Phantom Red Blend, Californien USA
-23%
Wine Spectator
92
Levering: 1-2 dage
14 dages returret
Fragt fra 49,-   |   Fri fra 999,-

Spar 60 kr. pr. fl.

259 kr. pr. flaske 199 kr. pr. fl. ved 6 fl.
259 kr. pr. fl.
Denne vin er på lager

Vinfakta

  • Vintype: Rødvin
  • Anbefalet til:
    • Oksekød, Stegt
    • Oksekød, Simret
    • Kalvekød, Simret
    • Vildt - løbende/flyvende, Stegt
    • Lam, Grillet
    • Fjerkræ, Grillet
  • Smagstype: Kraftige og krydrede
  • Region: Californien
  • Indhold: 75 cl.
  • Drue: Petite Sirah, Old Vine Zinfandel & Old Vine Mourvèdre
  • Årgang: 2020
  • Alc. procent: 14,5% %
  • Vinnummer: 1000536
Bogle Winery Phantom Red Blend, Californien USA

Om vinen

Bogle er kåret til USA’s bedste vingård adskillige gange - sidste gang så sent som i 2024!

Vi er stolte af at samarbejde med denne vingård, og denne vin viser til fulde, hvorfor Wine Spectator kalder gården for ”Top 20 value Brand of The World”.

Phantom Red Blend fra Bogle Winery, er husets top rødvin, deres stolthed og i helt unik stil.

Vinen er fremstillet på tre særprægede druetyper, håndplukket fra 5 forskellige marker: Petite Sirah, Zinfandel fra 60 år gamle vinstokke og Old Vine Mourvèdre fra 55 år gamle vinstokke. 

Efter presning og endt gæring, lagres vinen på 2 år gamle amerikanske egetræsfade, i 22 måneder, inden vinen flaskes og frigives. 

Dette skaber en yderst flot, intens, maskulin og kraftfuld vin med moden smag af skovens bær, varmekrydderier, chokolade, kaffe, eg og masser af frugt.

Oplevelsen
Duften er intens og forførende med noter af mørke brombær, enebær og sorte kirsebær, der komplimenteres af varme mørke krydderier, som peber, nelliker, eg, tobak, læder og svampe (animalsk præg.)

Smagen er kraftfuld og maskulin med silkebløde tanniner og noter af mørk frugt, som blommer, brombær og figner, der elegant forenes med mørke krydderier, kaffe, chokolade, vanijle og tobak i en lang yndefuld afslutning, der ikke mister sin kraft og velsmag. 

Anmelderne er vilde med denne vin, her er et lille udpluk af kommentarer:

Wine Spectator: ”Top 20 Value Brands in the world”

Wine Spirit: “Top American value brands of the year”

WineEnthusiast: “Bogle continues to outperform nearly everybody else in their price range”

Market Watch: Hot brand award winner twelve years in a row”

Vin og Mad
Det perfekte match til kraftfulde kødretter, såsom rødt oksekød, filet af krondyr/sommerbuk og lam med kraftfuld sauce, samt gryde/braiserede retter. Vinen er også fremragende til juleanden.
Serveres ved 16-18C grader. 

Om producenten

Bogle Winery blev grundlagt i 1968, da Warren Bogle og hans søn Chris, 4. generation af Bogle familiens amerikanske farmere, plantede de første 8 hektarer af vinstokke på familiens Home Ranch i Clarksburg, Californien, hvor familien havde dyrket jorden siden slutningen af 1800-tallet. 

Siden er det blevet til 6 generationers landbrug, over 50 års vindyrkning og utallige priser fra Sunset Magazine, Wine Entusiast, Beverage Tasting Institute og mange flere. 

Vingården ligger i det anerkendte vindistrikt Lodi, der prydes af vinstokke-beklædte bakker og af mange betragtes som et af de bedste vinområder, i Californien.

Bogle familiens egne vinmarker og 91 vinavlere, der også leverer kvalitetsdruer til Bogle, strækker sig dog ud over Lodi’s grænser, fra Mendocino og Nevada County i nord til San Luis Obispo i syd. 

Her repræsenteres de grønne druesorter; Chardonnay, Sauvignon Blanc, Pinot Grigio & Chenin Blanc, som fremstiller Bogle Winerys hvidvine, samt de blå druesorter; Pinot Noir, Cabernet Sauvignon, Old Vine Zinfandel, Petite sirah, Cabernet Franc, Syrah & Merlot, der bruges til Bogles rød- og rosévine. 

Druerne dyrkes efter bæredygtige principper og Bogle Winery har i de sidste årtier være certificeret Green Winegrower ved California Rules for Sustainable Winegrowing

Bogle blev certificeret tilbage i 2009, det første år, hvor vinavlere udenfor Lodi’s grænser, kunne blive godkendt. Siden 2017 årgangen, har Bogle familien også krævet at alle deres 91 vinavlere, skulle dyrke deres druer efter Californiens regler for bæredygtighed-standarder, og fra 2021 var 96 % af druer i vingården certificeret Green, efter California Rules for Sustainability Winegrowings bæredygtige principper indenfor vindyrkning. 

Disse bæredygtige principper og regler for vindyrkning minder om resten af verdenens bæredygtige tilgang til vindyrkning, hvor der er fokus på biodiversitet i vinmarkerne, generel fokus på genbrug eller reducering af brug af vand i vingården, såvel som i vinmarkerne. 

Bogle winery har for at imødekomme disse krav, skabt et program for opsamling af regnvand og genbrug af vand, der bliver anvendt til rensning af tanke og tønder, som desuden bliver brugt mindst tre gange, hvorefter det filtreres for at blive brugt til vanding af vinmarkerne. 

Desuden har familien reduceret vingårdens energiforbrug, ved blot at anvende grønne byggematerialer til opførelse og renovering af vingården, samt installeret et solcelleanlæg og ladestationer til elektriske køretøjer, for at reducere deres CO2-fodaftryk.

Historien Bogle Winery og deres Phantom(spøgelse), der våger over vingården og vinstokkene i de øde vinmarker når det er mørkt

Siden grundlæggelsen af Bogle Winery har noget mystisk luret i skyggerne af vingården og muligvis våget over familien og vinene.

Det er både blevet til hårrejsende historier og flotte priser, hvor druerne fra begyndelsen indtog spotlightet og lod legenden i mere end én forstand vokse.

Og legenden forbliver ikke længere ufortalt...

I årenes løb er hyppige og uforklarlige observationer af en mystisk tilsynekomst, på vingården, vokset...

"Jeg så et glimt af mudrede støvler og blå jeans, og jeg vidste, at jeg ikke var alene..." - CHRIS SMITH, DIREKTØR FOR VINAVL

Selvom det er uklart, er dets uudgrundelige tilstedeværelse blevet kendt som - Fantomet (Phantom) - og i årenes løb er de uforklarlige episoder og mødet med et mystisk fantom/spøgelse, der følger med fra skyggerne i vingården, blot blevet til flere…

Fra små fornemmelser af ikke at være alene i vinkælderen til oplevelsen med glimt af mudrede støvler og blå jeans.

Og det er der blevet nogle uhyggeligt lækre californiske vine ud af!

Faktisk så uhyggeligt lækre at de stadig modtager flotte hårrejsende priser for deres lækkerhed - Den seneste er fra Sunset Magazine International Wine Competition i 2023, hvor begge Phantom Vine Chardonnay og Red Blend fik 96 point ud af 100 og en flot guldmedalje!

Den internationale presse roser vingården og skriver blandt andet:

Wine Spectator: ”Top 20 Value Brands in the world”

Wine Spirit: “Top American value brands of the year”

WineEnthusiast: “Bogle continues to outperform nearly everybody else in their price range”

Market Watch: Hot brand award winner twelve years in a row”