Velkommen til GourmetWine

For at handle hos os skal du være over 18 år.

Er du fyldt 18 år?

For at handle på Gourmetwine.dk skal du være fyldt 18 år.
Læs mere på sikkerhedsstyrelsens hjemmeside

Weingut Johannes Hörner Spätburgunder Trocken, Pfalz

2021 Spätburgunder
Tyskland Pfalz
Weingut Johannes Hörner Spätburgunder Trocken, Pfalz
Levering: 1-2 dage
14 dages returret
Fragt fra 49,-   |   Fri fra 999,-
145 kr. pr. flaske 115 kr. pr. fl. ved 6 fl.
Denne vin er på lager

Vinfakta

  • Vintype: Rødvin
  • Anbefalet til:
    • Risotto, Kogt
    • Fjerkræ, Stegt
    • Vildt - løbende/flyvende, Stegt
    • Oksekød, Grillet
  • Smagstype: Lette og elegante
  • Region: Pfalz
  • Indhold: 75 cl.
  • Drue: 100% Spätburgunder/Pinot Noir
  • Årgang: 2021
  • Alc. procent: 12,5% %
  • Vinnummer: 10011703
Weingut Johannes Hörner Spätburgunder Trocken, Pfalz

Om vinen

Johannes Hörner Spätburgunder Trocken er en skøn, voluminøs og elegant tysk Spätburgunder, med klassiske kendetegn for Spätburgunder druen, som Pinot Noir kaldes i Tyskland. Blød, saftig og generøs med rigdom af noter fra skovens bær!

Druerne kommer fra et lille parcel på familiens ejendom, i den lille vin landsby Knöringen, hvor jordbunden er domineret af mineralsk kalkholdig lerjord, med andre mineralske lag, som tilføjer elegance, sprødhed og mineralitet i vinene.  

Efter endt høst, pres og gæring lagres vinen i rustfri ståltanke, for at bevare vinens rene og frugtige karakter, samt afspejle områdets terroir.

Oplevelsen

Og resultatet er en smuk, saftig og frugtig tysk Spätburgunder/Pinot Noir, med volumen af skovens bær og elegance af mineralitet.

Duften er flot og forførende med noter af friske urter, skovens røde og mørke bær, og svampe(animalsk), samt elegante strejf af mineraliet.

Smagen er lækker, saftig og generøs, med dominerende noter af skovens brombær, hindbær og vilde jordbær, der forenes i en voluminøs krop og ender i en skøn og vedvarende afslutning med elegant mineralitet.

Vin og Mad
Det perfekte match til retter med rødt oksekød, fra rørt tatar med friske urter til Côte de Boeuf eller steg, vildt som fasan, vagtel eller rosastegt sommerbuk og retter med svampe, som; svamperisotto og Vol-au-vent med brisler og svampe, samt kyllingesteg med brun sovs, som vor mor lavede den.
Serveres ved 16-18C grader

Om producenten

Weingut Johannes Hörner

I det sydvestligste hjørne af Tyskland, nær grænsen til Alsace i Frankrig, i den sydlige del af den tyske vinregion Pfalz, ligger vingården Hohenrain, som er ejet af familien Hörner, der også står bag Weingut Amselhof.  

Vingården ligger i den lille landsby Knöringen, som fra begyndelsen var grundlagt som en lille vindyrkningslandsby. I dag trækker vinmarkerne her sig over godt 480 hektarer, præcis samme antal, som der er af indbyggere i landsbyen. 

Fra disse vinmarker, har familien Hörner, med Alex og Natascha i spidsen, siden 2000, hvor deres første vin kom på flaske, viet deres liv til at skabe tysk kvalitets vin med sjæl og kærlighed. 

I dag rummer vingården også 4. generation, den unge og talentfulde vinmager Johannes Hörner, der i mere end et halvt årti har skabt sin egen vin-linje kaldet Johannes, hvor kærligheden til vin og i særdeleshed vinene fra Pfalz, har afspejlet sig i vinene. 

Johannes Hörner skaber sine vine næsten udelukkende af druer fra en lille parcel på familiens ejendom i den lille vin landsby Knöringen. 

Over halvdelen (60%) af vinmarkerne er beplantet med grønne druer, hvor den mest dominerende naturligt nok er Riesling sorten. Druesorterne Weissburgunder (Pinot Blanc), Grauburgunder (Pinot Gris), Chardonnay og Sauvignon Blanc er også at finde. 

Særligt druesorten Sauvignon Blanc, som familien har en nyfunden kærlighed til, har givet anledning til flere eksperimenterer, som oftest er resulteret i nogle friske og sprøde hvidvine, hvor de klassiske grønne noter, der kendetegner druesorter er bevaret. 

Af de få blå druer, som vokser på vinstokkene, er Spätburgunder (Pinot Noir) den førende og mest forførende.

Vinene skabes ud fra bæredygtige dyrkning- og fremstillings principper, hvor ressourcer skal bevares og beskyttes og vinene laves reduktivt, så naturligt som muligt og er veganske.

Virksomheden og Johannes vin-serien, er siden vokset og familien anses i dag, som en af Pfalz distriktet nye talentfulde vinmagere. 

Dette med hele familiens passionerede dedikation bag - “for at være vinmager er ikke bare et job. Det er en livsstil, en filosofi og en konstant søgen efter perfektion.”

Filosofien bag vinene er at de skal være friske, let drikkelige, frugtige, bæredygtige og skabes ud fra en ide om at de er “sjove at drikke og give dig lyst til et ekstra glas”. - Citat Johannes Hörner

Om Pfalz
Pfalz er en af de sydligste beliggende, største og vigtigste af Tysklands 13 vinregioner, kaldet Anbaugebiete og lød indtil 1990’erne navnet Rheinpfalz.

Vin regionen inddeles i to underområder, kaldet Bereiche - Mittelhaardt-Deutche Wienstrasse i nord og Südliche Wienstrasse i syd.

Beliggende mellem Haardt-bjergenes skovbeklædte kæde og Rhinen-flodens bredder, løber Pfalz regionen langs floden, i 85 kilometer af uafbrudte vinmarker, der forbinder 130 idylliske vinbyer, mellem den historiske by Worms i nord og helt til den franske grænse, hvor Alsace tager sin begyndelse i syd. 

Her kan de allerførste hentydninger af vindyrkning, spores tilbage til fund af keltiske grave år 550 f.Kr., i Laumersheim og Bad Dürkheim. 

Allerede i det 8. århundrede bliver mere end 100 vin-landsbyer nævnt, mens de første vingårdes navne dukkede op i det 12. og 13. århundrede. 

Enkelte vingårdes navne er den dag i dag bevaret.

Pfalz er kendt for sin historiske vinavl, domineret af sprøde hvidvine og gamle vinhuse, der ofte helligere sig skabelsen af af tyske top-vine, skabt på Riesling-druen.

Og de fineste Riesling vine, er altid blevet skabt omkring, og i hjertet af af byerne Wachenheim, Kallstadt, Bad Dürkheim, Ruppertsberg, Diedesheim og Forst, hvor flere af de bedst klassificerede VDP marker også ligger. 

I det seneste årti, har Pfalz dog været i rivende udvikling og skaber ej blot Riesling vine i verdensklasse, men også den tyske mousserende vin sekt, der dog ofte også er skabt på kongedruen Riesling, sprøde og mineralske hvidvine på Sauvignon Blanc druen, samt fyldige, frugtige og elegante rødvine på den tyske druesort Dornfelder og Spätburgunder, der er synonym med den Burgundiske Pinot Noir. 

Overordnet set, er de Burgundiske druesorter – Spätburgunder (Pinot Noir), Weissburgunder (Pinot Blanc) og Grauburgunder (Pinot Gris), blevet mere dominerende, i de senere år og spiller nu også en rolle, som den tyske Müller-Thurgau, Kerner, Silvaner, Scheurebe, Gewürztraminer, Blauer Portugieser og selvfølgelig Riesling, gør.

Alle disse druesorter trives fortrinligt her, hvor Haardt-bjergene skaber ly for vind og regn i et gennemgående lunt klima, uanset årstid og jordbunden, der består af varieret kalkholdig lerjord, blandet med mergel, løss, kridt, kalksten og farvet sandsten, der i eftertragtede områder også rummer granit, porfyr og leret skifer.