Velkommen til GourmetWine

For at handle hos os skal du være over 18 år.

Er du fyldt 18 år?

For at handle på Gourmetwine.dk skal du være fyldt 18 år.
Læs mere på sikkerhedsstyrelsens hjemmeside

Weingut Petra Unger Pinot Noir ’Furth’, Kremstal DAC

Weingut Petra Unger 2022 Pinot Noir
Østrig Kremstal
Weingut Petra Unger Pinot Noir ’Furth’, Kremstal DAC
Levering: 1-2 dage
14 dages returret
Fragt fra 49,-   |   Fri fra 999,-
199 kr. pr. flaske 169 kr. pr. fl. ved 6 fl.
Denne vin er på lager

Vinfakta

  • Vintype: Rødvin
  • Anbefalet til:
    • Vildt - løbende/flyvende, Stegt
    • Oksekød, Rå
    • Oksekød, Stegt
    • Risotto, Kogt
    • Braiserede retter, Simret
    • Fisk, Stegt
  • Smagstype: Bløde, saftige og frugtige
  • Region: Kremstal
  • Indhold: 75 cl.
  • Drue: Pinot Noir
  • Årgang: 2022
  • Alc. procent: 13 %
  • Vinnummer: 100020817
Weingut Petra Unger Pinot Noir ’Furth’, Kremstal DAC

Om vinen

Petra Unger Pinot Noir Furth er en vidunderlig, voluminøs og forførende østrigsk Pinot Noir, der viser en charme, overdådighed og elegance, som ellers forbindes med Bourgogne!

Saftig, generøs og med rigdom af skovens vilde bær og svampe!

Vinen er fremstillet udelukkende på Pinot Noir druer, der stammer fra
vinmarkerne for foden af ​​Goettweig-bjerget, i landsbyen Furth, på den sydlige side af Donau-floden, hvor jordbunden er domineret af kalkholdigt Løss, der tilføjer elegance og mineralitet til vinene.

Druerne høstes i hånden, ved fuld modenhed i begyndelsen af oktober, og kun de bedste druer udvælges. Herefter følger knusning og afstilkning, inden en 18 dage lang gæring og maceration i rustfri ståltanke.

Vinen lagres til slut 12 måneder, på store franske egetræsfade, hvoraf en tredjedel er nye fade. Herefter modnes vinen i flasken, indtil frigivelsen i september.

Oplevelsen

Dette skaber en forførende, overdådig og voluminøs østrigsk Pinot Noir, frodig, saftig og generøs, med rigdom af skovens bær og svampe, samt elegance og sprød mineralitet!

Duften er lidenskabelig, smuk og aromatisk med vidunderlige noter af friske urter, skovens vilde bær og svampe, der mødes med solmodne blommer og udsøgt elegant mineralitet.

Smagen er voluminøs, elegant, saftig og generøs med noter af skovens vilde jordbær, hindbær og brombær, der forfører og forenes med skovens svampe og frisk urter, i en frodig krop med silkebløde taninner, og ender i en lang flot afslutning med antydninger af lette ristede noter og sprød mineralitet!

Vin og Mad

Et virkelig godt match til retter med rødt oksekød, fra steg eller den store røde bøf til rørt tatar med friske urter, retter med vildt, som braiseret harer/kanin, rosa stegt sommerbuk, and eller fasan, samt retter med svampe, som svamperisotto med stegt fisk og Vol-au-Vent med brisler.
Nydes ved 14-16C grader og gerne i store Bourgogneglas

Om producenten

Petra Unger er en ung og ambitiøs østrigsk Weingut(vinmager), der siden 1999 har drevet Unger vingården, beliggende i kommunen Furth, tæt på Göttweig i de prestigefyldte vinregioner Kremstal og Wachau, i delstaten Niederösterreich i Østrig.

Vingården blev grundlagt i 1987 af Dr. Wolfgang Unger, efter at have dyrket vinstokke fra hans plot i vinmarken Ried Hinters Kirchl, siden 1964.

I 1999 overtog Petra Unger vingården efter sin far, Wolfgangs, samt efter endt vinavls-studie på landbrugsuniversitetet i Wien, og en periode med vindyrkning i Californien.

Petra Unger har udelukkende koncentreret sig om at dyrke sin egen vin siden januar 2006.

I dag strækker vinmarkerne sig over 11 hektarer, på begge sider bredder af Donau-floden i Niederösterreichs vindyrkningsregioner Kremstal og Wachau, der dækker plots i vinmarkerne: Gaisberg, Gottschelle, Hinters Kirchl og Oberfeld, samt Silberbügel.

Vindyrkningsarealet er beplantet med de grønne (hvide) druesorter: Grüner Veltliner, Riesling og Sauvignon Blanc, samt med de blå(røde) druesorter Zweigelt og Pinot Noir.

Den årlige produktion ligger på omkring 60.000 flasker vin.

På Unger vingården, såvel som i kælderen arbejdes der efter økologiske og bæredygtige principper, ud fra en overbevisning, om at leve med respekt for og i pagt med naturen, samt tage ansvar for kommende generationer.

Vingården har været bæredygtigt certificeret siden 2015, ved den østrigske bæredygtige organisation Nachhaltig Austria/Sustainable Austria

Og med 2024-høsten vil vingården været økologisk EU-certificeret.

Høsten og al arbejdet i vinmarkerne foregår udelukkende ved håndkraft, hvor de mange flittige hænder giver kærlighed til hver enkelt vinstok, hver enkelt drue, med største opmærksomhed og omhu.

I kælderen tager processen udgangspunkt i udtrykket “Less is More”, hvor menneskelig indblanding er så lille som muligt og mennesket blot “hjælper” fra drue til vin.

Dette skaber vine, der udtrykker karakter, fra hver enkelt mark, og alle hvidvine gæres og modnes i 100% i rustfrit stål, for at bevare vinenes elegance, frugtighed og friskhed.

Spontan gæring fortrækkes, så vinene får den tid, de har brug for til at udvikle deres unikke personligheder.

Petra Ungers vine kendetegnes som imponerende, terroir-drevne vine med friskhed og elegance, der både rummer kompleksitet og har god lagringspotentiale.

Siden 2010 har Weingut Petra Unger samarbejdet med Weingut Josef Edlinger for at drage økonomisk fordel af synergier, og dermed skabe bæredygtighed indenfor økonomi.