Beau Joubert The Ambassador, W.O Stellenbosch


Spar 50 kr. pr. fl.
179 kr. pr. flaske 129 kr. pr. fl. ved 6 fl.Vinfakta
- Vintype: Rødvin
-
Anbefalet til:
- Oksekød, Stegt
- Lam, Stegt
- Vildt - løbende/flyvende, Stegt
- Oksekød, Grillet
- Smagstype: Fyldige
- Region: Stellenbosch
- Indhold: 75 cl.
- Drue: Merlot, Cabernet Franc & Cabernet Sauvignon
- Årgang: 2021
- Alc. procent: 13,5 %
- Vinnummer: 0781718450149

Om vinen
Beau Joubert The Ambassador er en flot, blød og kraftfuld Bordeaux inspireret sydafrikansk rødvin, med klassisk fransk elegance og druesammensætning helt efter Bordeaux ånd og traditioner.
Vinen er fremstillet på druesorterne Merlot, Cabernet Franc og Cabernet Sauvignon, der stammer fra vinmarker i Stellenbosch, hvor vinstokkene gror på vestvendte skråninger, i 170-190 meters højde, og i en granitholdig jordbund, der tilføjer mineralitet til vinen.
Efter endt høst, presning og vinificering, lagres vinen til slut, i 24 måneder på nye små franske egetræsfade, hvilket er med til at skabe en kraftfuld rødvin med bløde tanniner, krydderier af læder og blyantspåner, samt en fremragende struktur, kompleksitet og voluminøs elegant krop.
Oplevelsen
Duften fylder og forfører med aromaer af friske urter, svampe, solbærblade, solbær og røde kirsebær, der mødes med krydrede noter af eg, læder og blyantspåner.
Smagen er tør, kraftfuld og yderst elegant med intense og dybe noter af blommer og mørke bær, bløde, let støvede tanniner og fin afbalanceret syre, der ender i en flot vedvarende afslutning med elegant mineralitet.
En mageløs vin, med klar frankofil inspiration fra Bordeaux’ fyldige og karakterfulde vine, der besidder et flot lagringspotentiale på mere end 10 år.
Vin og Mad
En god ledsager til fyldige mørke simreretter/gryderetter, retter med rødt oksekød, som steg og/eller den store røde bøf med kraftfuld sauce og grillede grønne asparges, samt retter med svampe, lam, kalv og vildt.
Nydes ved 16-18°C grader
Anmelder og Priser
DOUBLE GOLD International Challenge Gilbert & Gaillard 2024
92 Point International Challenge Gilbert & Gaillard 2024
Om producenten
Domaine Beau Joubert er en gammel vingård, hvis historie kan spores tilbage til den sene del af 1600-tallet og forbindes de franske protestanter, Huguenotterne, som blev forvist fra Frankrig og dermed måtte slå sig ned andet sted.
Vingården Beau Joubert blev grundlagt i 1695, i hjertet af Elgin dalen, sydøst for Cape Town i Stellenbosch, på sydsiden af Bottelray Hills. På dette tidspunkt var landet og markerne kendt som “Veelverjaagt” og var blevet tildelt den daværende guvernør Jan Coenraad Visser.
Et århundrede senere, i slutningen af 1700-tallet, blev vingården opkøbt af en fransk Huguenot-efterkommer, Dirk Daniel Joubert og den franske inspiration indenfor vindyrkning fortsatte.
Familien Joubert nåede derefter, i 5. generationer, at sætte deres fodspor og historie på denne enestående ejendom, som med tiden opnåede en fin berømmelse, og anerkendelse, som en af de bedste vingårde i Sydafrika.
Omkring årtusindende skiftet opstod en ny og spændende æra, da en familie fra USA, for første gang besøgte Sydafrika og forelskede sig hovedkulds i Sydafrikas storslåede natur og storhed af vin.
Forelskelsen førte til en levende amerikansk/sydafrikansk kærlighedsaffære, der formede det, som i dag er kendt som Beau Joubert - En kærlighedsaffære, som stadig blomstrer den dag i dag.
Og først her, blev navnet “Beau”, en del af vingårdens navn og historie.
“Beau”, betyder smuk på fransk, og blev anvendt for at kombinerer det franske ords betydning, med navnet på familien, der i slutningen 1700-tallet bragte de franske traditioner af vindyrkning- og traditioner, med fra Frankrig.
I 2016 begyndte en ny kærlighedsfuld æra, da Medejer og MD, Andrew Hilliard, overtog det fulde ansvar for fremstillingen af vinene fra Beau Joubert, herunder også vingårdens lille kollektion, Oak Lane - Heritage Collection.
Samtidig indgik Andrew Hilliard også et partnerskab med den prisvindende vinmager, Catherine Marshall, og deres første årgang, i fællesskab, kom til verden i 2019.
Med Catherine Marshall ankomst i Beau Joubert, fulgte en ny, og på én og samme tid, ældgammel vin tradition med - lagring i Amfora ler potter, som de gamle grækere også benyttede til lagring af vin i det antikke Grækenland.
Disse benyttes særligt i skabelsen af Beau Jouberts hvidvine, for at bevarer frugten i vinen, undgå smagsnoter fra egetræstønder/fade og som noget helt særligt, tilføjer Amfora potterne i ler, et særligt minimalistisk antydning af mineralitet.
Der anvendes dog stadig egetræsfade/tønder til lagring af Beau Jouberts rødvine. Tønder/fadende er altid genbrugstønder, men helt unge af slagsen.
Når egetræet når en alder på mellem 4-7 år, og virkelig begynder af dominerer med smagsnoter, tager vinmageren tønderne til en tøndemager i Coalked Bay, som så giver tønderne nyt liv, ved at høvle et par centimeter af indersiden af brædderne.
Dette gør at træet afgiver mindre/blødere tanniner, og knap så mange smagsnoter.
I dag er druerne til Beau Jouberts vine, hentet fra nogle af de dygtigste vindyrkere og partnere i Cape, hvilket sikre de bedst mulige vine i de kommende år, og uendelige muligheder for at dele vinene med resten af verden.
Beau Jouberts team er dybt dedikeret til at skabe vine af den højeste kvalitet og dele dem med resten af verden.
Fra de førsteklasses Beau Joubert-vine til Oak Lane - Heritage Collection, som er skabt til simpel daglig nydelse.
“I over 200 år har vi håndhøstet vores druer fra ædle sorter ... født fra vores vinstokke, krammet af bjergene og kysset af havbrisen ... skabt vine i verdensklasse!” - Citat Beau Joubert
Beau Joubert er bæredygtigt certificeret Sustainable Wine South Africa (SWSA)