Sydafrika

Sydafrikas vine

Historien, druerne, tørstige guvernører, en zar, Napoleon, krige og meget mere.

Skrevet af Peter Rasmussen

Sommelier og vinhandler

Sydafrika har som vinland eksisteret i mere end 300 år og er verdens 7. største vinproducent. De sydafrikanske vine er stormet frem efter landets apartheidstyre blev afskaffet, handelsrestriktionerne blev ophævet, og landet fik et demokratistyre. I dag blomstrer den Sydafrikanske vinindustri som aldrig før.

Men inden de kom hertil, måtte de gennem en lang og barsk historie, der inkluderer krige, en russisk zar og nogle enormt dygtige hollandske guvernører.

Man først lige lidt hårde fakta, i form af de spørgsmål vi oftest får om Sydafrikansk vin:

• Hvilke druer bruges der i sydafrikansk vin?

En stor del af Sydafrikas vinmarker, er beplantet med europæiske druesorter som Cabernet Sauvignon, Merlot, Pinot Noir, Shiraz, Chardonnay, Sauvignon Blanc og ikke mindst Chenin Blanc (lokalt kaldet Steen). Landets egen store specialitet er dog den blå drue Pinotage, som blev fremstillet i 1925, og som er en krydsning mellem Pinot Noir og Cinsault, (Cinsault stammer fra Hermitage i Frankrig). Navnet Pinotage er en sammentrækning af Pino- (Pinot Noir) og -tage (Hermitage).

Der eksperimenteres også med meget små produktioner af Viognier og Riesling.

• Hvordan smager Pinotage?

Pinotage er Sydafrikas helt egen druesort, som du kan læse om længere nede. Druen giver kraftfulde vine med masser af frugt, i de bedste versioner finder man hints af peber, svampe og indimellem røgede noter. Det er en svær drue at mestre, de bedste versioner er aldeles fremragende, men pas på med billig Pinotage, der indimellem bliver alt for bitter/røget.

• Hvad skal jeg spise til Sydafrikansk vin?

Det kommer an på druen - på den røde side er der Merlot og Pinot Noir, som ofte kræver fedtfattigt kød, der ikke er for kraftigt. Alternativt kan disse være gode uden mad. Stort set alle de andre røde vine kræver et kraftigt stykke kød. Pinotage er desuden fremragende til retter med svampe.

De hvide vine er gode for sig selv eller sammen med fed fisk, dog er deres Sauvignon Blanc bedst sammen med skaldyr.

• Er der mindre Svovl i Sydafrikansk vin?

Nej! Dette er en myte. 99% af alt vin bliver renset ved hjælp af svovl. Dette inkluderer økologiske og biodynamiske vine, eneste undtagelse er en lille produktion af naturvine. Dog er der en EU grænseværdi på hvor meget der må bruges, så det er kun et problem, hvis man er overfølsom overfor svovl.

• Hvornår bliver Sydafrikansk vin høstet?

Da vi jo er på den anden side af kloden, er der byttet rundt på sommer og vinter, derfor plukkes druerne ofte omkring februar.

• Laver man portvin i Sydafrika?

Ja! Dog må det ikke hedde portvin da det ikke er fra Portugal, men man laver det på samme måde som i Portugal. Dog er de sydafrikanske versioner ofte en smule sødere.

• Laver man Champagne / mousserende vin i Sydafrika?

Ja! Dog må det ikke hedde Champagne, da druerne så skal komme fra Champagnedistriktet i Frankrig. Men der laves en del rigtig gode mousserende vine, på samme metode som i Champagnedistriktet. I stedet for Champagne, hedder de ”Cap Classisque, da man bruger den klassiske fremstillingsmetode, og laver det på druer fra Cap’en.

Sydafrikas vinhistorie.

Historien, druerne, tørstige guvernører, en zar, Napoleon, krige og meget mere.

Sydafrika er det eneste land i verden, hvor vi ved nøjagtigt hvilken dag vinproduktionen startede. Dette skyldes Jan Van der Riebeck.

Han var hollænder og i 1650’erne blev han sendt til Sydafrika, for at anlægge en handelsstation. Man var faktisk aldeles ligeglad med Sydafrika, men man var til gengæld meget interesseret i handlen med silke og krydderier, der foregik i Kina og Indien. Derfor havde man brug for et stabilt og sikkert sted, hvor handelsskibene kunne lægge til. Det sted skulle ligge lige uden for Kap det god håb og Jan van der Riebecks opgave var at skabe en sikker havn for handelsskibene. Denne havn skulle vokse sig til at blive Cape Town. Jan van der Rieck var interesseret i vinproduktion og fik importeret landets første vinstokke fra Europa. Således skriver han d. 2. februar 1659 i sin dagbog ”i dag er der trådt druer for første gang på cape’en”.

Bemærkelsesværdigt er det, at på den 2. februar 1990 altså nøjagtigt 331 år senere, blev Nielson Mandela befriet, og det grundlagde apartheidstyrets fald, og dermed frigivelsen af handel med vin, som indtil da havde været kontrolleret af en statsstyret organisation kaldet KWV.

Simon van der Stel.

Da Jan van der Riebeck trak sig tilbage og blev vinbonde i 1659, sendte Holland en ny guvernør, også denne guvernør skulle vise sig at få stor betydning for den sydafrikanske vinindustri. Hans navn var Simon van der Stel.

I 1685 trak han sig tilbage fra guvernørposten og fik et kæmpe område lige uden for Cape Town, som tak for tro tjeneste. Her grundlagde han Sydafrikas klart mest berømte vingård opkaldt efter hans datter Constantia.

Her lavede man den berømte og fantastiske dessertvin, der bare hedder ”Constantia”. Den søde vin blev sendt hjem til Europa. Solkongen drak den, Ruslands zarer drak den og Napoleon drak den, mens han sad som fange på øen Sankt Helena.

Simon van der Stel fik så stor betydning for Sydafrikas historie og vin, at man opkaldte et af de største distrikter og en af de største byer efter ham. Således er både byen og vinområdet ”Stellenbosch” opkaldt efter ham. ”Stellenbosch” betyder groft oversat ”Stel’s by”. Simon van der Stels by.

Efter hans død blev farmen delt op i Groot Constantia, Buitenverwachting samt Klein Constantia.

I 1685 blev de franske protestanter (huguenotterne) smidt ud af Frankrig, og deres eneste mulighed var at bosætte sig i Sydafrika.

De nye franske indvandrere havde forstand på vinavl og det satte gang i landets vinproduktion.


De hollandske og franske indvandrere smeltede sammen til et folk - ”boerne”, som kom til at beherske landet i mange år frem.

Under Napoleonskrigene holdt Sydafrika med Frankrig, men efter nederlaget i 1815 tilfaldt landet de engelske sejrsherrer. Englænderne drak meget vin og den øgede efterspørgsel gav hele vinindustrien et voldsomt opsving.

På det tidspunkt var den sydafrikanske vinproduktion blandt de største og bedste verden.

Da englænderne kom, trak ”boerne” sig ind i landet og væk fra kysten, men de engelske stormagtsdrømme førte alligevel til en konfrontation.

Resultatet var Boerkrigen i 1899-1902, og da den rasede, samtidig med vinlusen, blev Sydafrikas vinavl sat totalt i stå. De fleste af planterne blev enten bombet væk eller ødelagt af lus, og i løbet af forbløffende kort tid forsvandt landets kvalitetsvinproduktion.

Mange vinbønder måtte gå fra hus og hjem, og de der fortsatte driften øgede kvantiteten og sænkede kvaliteten. Løsningen på denne depression blev, at de resterende bønder slog sig sammen i et kooperativ, der den dag i dag er verdens største af slagsen. KWV så verdens lys og i mange år stod de for langt den største andel af Sydafrikansk vin.

Der opstod konflikter på grund af KWV’s dobbeltrolle som både producent og kontrollant, og derfor blev kontrolopgaven også her en statsopgave. Dette medførte blandt andet, at man som vinbonde kun blev afregnet for den mængde druer man afleverede og ikke kvaliteten. Da der ikke var nogen grund til at lave kvalitet, men tværtimod god grund til at pine jorden og planterne i jagten på volumen, blev resultatet et kæmpe fald i kvaliteten.

D. 2. februar 1990: en skelsættende dag.

Her blev Nielson Mandela frigivet, efter at have siddet på Robben Island i 27 år. Dette skulle markere en ny begyndelse for Sydafrika. I løbet af nogle år blev apartheiden ophævet, sorte fik samme rettigheder som hvide, og landet begyndte at rykke på sig for alvor. Der er stadigt mange ting, der kan blive bedre, men der er taget kæmpe skridt, siden denne skelsættende dato.

Efter apartheidstyrets fald i begyndelsen af 1990’erne, blev de mange handelssanktioner mod landet ophævet, og den internationale efterspørgsel steg hastigt.

Både volumen og kvalitet har siden da taget store skridt fremad.

Således ligger de smukke vingårde i dag på stribe i Sydafrika, og landet er verdens 7. største vinproducent.

Sydafrikas vigtigste vindistrikter

Allerede i 1973 lavede man en vinlov, der ligner den europæiske meget. Her har man defineret lovgivning og vinområder i Sydafrika.

STELLENBOSCH

Centrum for det hele er universitetsbyen Stellenbosch, der ligger smukt mellem bjergene godt 40 km øst for Cape Town. Her er de fleste kendte og smukkeste gårde bl.a. Kanonkop, Morgenhof, Rustenberg, Simonsig, Thelema, Vrede en Lust og Hartenberg. Byen huser både et vin- og et brandymuseum, en gammel købmand med et århundrede år gammelt butiksmiljø, men varer og priser er fra vore dage. Hertil kommer kunstgallerier og små, spændende trendy butikker. Gå en tur ad den gamle hovedgade Dorp Street.

PAARL

Lidt mod nord ligger Paarl, der bortset fra beliggenheden ikke kan måle sig med Stellenbosch. Det er en by som alle andre med butikker, supermarkeder og industri. Men både i byen og oplandet er der en række vingårde, der lokker med oplevelser ud over det sædvanlige, inklusiv fornemme køkkener og dejlige hoteller, wellness og afslapning. 

Og så byder byen på det store kooperativ KVW, herhjemme kendt for både vin og brandy, og giganten Nederburg, der er blandt Sydafrikas største.

FRANSHOEK

Sydafrikas gastronomiske hovedstad. Her ligger den ene vidunderlige restaurant side om side med den næste. Der eksperimenteres og serveres. Råvarerne er i top. Kokkene står på række med deres medaljer, og som gæst skal du være forberedt på nogle helt usædvanlige oplevelser med kniv og gaffel. 

De fleste supplerer med lækre gæstehuse, hvor du kan sove madrusen ud i fornemme omgivelser. Stjernerækken af vine omfatter Le Quartier Francais, Reuben’s, Haute Cabrière, La Petite Ferme og Grande Provence. Lidt uden for selve Franschhoek ligger Boschendal kendt for sin populære frokostrestaurant Le Pique-Nique. Men også for lækre hvidvine og flere andre restauranter. Bon appetit.

CONSTANTIA

Sydafrikas ældste vinrute ligger i en forstad til Cape Town, lige bag Taffelbjerget. Det var guvernør Simon van der Stel (der senere gav navn til Stellenbosch), der startede det hele i 1685. Han opkaldte den første farm efter sin datter, Constantia. Efter hans død blev farmen delt op i Groot Constantia, Buitenverwachting samt Klein Constantia. Den sidste farm, Steenberg, er fra 1990. Alle er åbne med smagsprøver. Nogle af dem har fine restauranter. Vinen er selvfølgelig i topklasse. Prøv Klein Constantias dessertvin, Vin de Constance. Den var Napoleons fortrukne, da han sad på St. Helena.

ROUTE 62

Verdens længste vinrute, siger de. Med start i Paarl over Tulbagh, Worcester, Robertson og helt til Oudtshoorn er der sikkert noget om det. Under alle omstændigheder en hel ferie i sig selv. En smuk og frem for alt nem køretur. Et godt alternativ til N2 tættere på kysten. Udover vin og brandy i lange baner byder ruten på citron- og appelsinplantager (Citrusdal), smukke landsbyer fra det 18. og 19. århundrede (Tulbagh), dyreparker (Aquila og Sanbona), kunsterlandsbyer (McGregor), varme kilder (Montagu) og herlig afvekslende natur fra de grønneste grønne marker og bjergpas til det tørre Little Karoo. Ved målet i Oudtshoorn ligger strudsefarmene og drypstenshulerne Cango Caves. En flot belønning efter en lang tur.

Rige muligheder for vinproducenter

Landet har et godt klima til vinproduktion. Vindistrikterne i Sydafrika nyder nemlig godt af den kølige vind, der kommer ind fra syd. Vinplanter vil nemlig gerne have masser af solskin, men har faktisk ikke godt af alt for meget varme. Derfor har man i området omkring Cape Town de optimale betingelser, da der er masser af sol, men også kølige vinde. Solskinstimerne modner og blødgører tanninen, mens de kølige vinde sikrer, at syren i planterne ikke brænder ud. Dermed kan man bevare struktur i vinene. Landet har fire officielle vinregioner med 21 distrikter. De 2 mest kendte Distrikter er Paarl og Stellenbosch.

De typiske druer i sydafrikanske vine

En stor del af Sydafrikas vinmarker, er beplantet med europæiske druesorter som Cabernet Sauvignon, Merlot, Pinot Noir, Shiraz, Chardonnay, Sauvignon Blanc og ikke mindst Chenin Blanc (lokalt kaldet Steen). Landets egen store specialitet er dog den blå drue Pinotage, som blev fremstillet i 1925, og som er en krydsning mellem Pinot Noir og Cinsault, (Cinsault stammer fra Hermitage i Frankrig) Navnet Pinotage er en sammentrækning af Pino- (Pinot Noir) og -tage (Hermitage).