Chartron et Trébuchet Rully 1er Cru “Meix Cadot” Blanc, AOP Rully, Bourgogne
Vinfakta
- Vintype: Hvidvin
-
Anbefalet til:
- Fisk, Stegt
- Skaldyr, Rå
- Skaldyr, Grillet
- Skaldyr, Stegt
- Smagstype: Fyldige og fede
- Region: Bourgogne
- Indhold: 75 cl.
- Drue: Chardonnay
- Årgang: 2020
- Alc. procent: 13,5 %
- Vinnummer: 004523122017
Om vinen
Chartron et Trébuchets Rully premier cru Meix Cadot blanc, er hvidvin til de gode stunder i livet.
Alt Rully hvidvin skal produceres i det østlige Frankrig og mere specifikt i vinområdet Côte Chalonnaise, nær den lille pittoreske landsby, ved navn Rully.
Det lidt specielle ved området finder man dog under jorden. Her er en unik jordbund med store forekomster af kalksten, noget der bidrager med en masse gode mineraler til vinstokkene.
Enkeltmarker ligger perfekt eksponeret for solen og har et højere indhold af kalk end andre, disse marker har fået premier cru status.
Druerne der bliver brugt til denne fantastiske hvidvin, kommer netop fra sådanne en enkeltmark, kaldet ”Le Meix Cadot”.
Oplevelsen
I glasset fremstår vinen flot gylden i farven.
Duften er forførende og fyldig med aromatiske noter af tropiske frugter, citrus, mineralitet og smør.
Smagen er yndefyld, voluminøs og vedvarende med en perfekt afstemt syre, rigdom af lys frugt, der forenes i en flot vedvarende afslutning med noter af ristet toast, mineralitet og smørret fedme.
Vin & Mad
Et flot match til fiske- og skaldyrsretter, såsom stegt hvidfisk eller kammuslinger med blød jordskokkepuré, cremet pasta med muslinger og grillet hummer. Retter med kylling og cremet lys sauce, samt bløde fast- og hvidskimmeloste.
Nydes ved 9-11°C og gerne og store Bourgogne glas.
Om producenten
Chartron et Trébuchet er beliggende i Puligny-Montrachet nær de berømte Côtes de Beaune, Bourgogne landsbyer: Meursault og Chassagne-Montrachet.
Huset blev grundlagt i 1984 af Jean-René Chartron fra Domaine Jean Chartron og den lokale købmand Louis Trébuchet, som en negociant virksomhed med henblik på at sælge Bourgogne vine, der i oprindeligt blot skulle komme fra landsbyen Puligny-Montrachet, men hurtigt kom til at omfatte flere berømte Bourgogne regioner, fra Chablis i nord til Rully i syd.
Ejendommens hektarer strækker sig over både Premier og Grand cru marker, og på vingården er der blevet produceret fantastiske vine siden 1859.
Chartron et Trébuchet har siden 2016 været ejet af Maison Martenot, og siden er kollektionen af Bourgogne vine fra Chartron et Trébuchet blot vokset.
Der er dog stadig stor fokus på hvidvine fra den sydlige del af Côte d’Or; Meursault, Chassagne-Montrachet og Puligny-Montrachet, hvor det hele begyndte, og det er også vinene herfra, der har gjort Chartron et Trébuchet berømt i Frankrig og i dag resten af verden.
