Kellerei Bozen Cantina Bolzano ”Pischl” Rosé, IGT Südtirol-Alto Adige
Vinfakta
- Vintype: Rosévin
-
Anbefalet til:
- Fjerkræ, Stegt
- Fisk, Grillet
- Fisk, Stegt
- Smagstype: Tørre og frugtige
- Region: Alto Adige
- Indhold: 75 cl.
- Drue: Lagrein
- Årgang: 2022
- Alc. procent: 12 %
- Vinnummer: 7845620017
Om vinen
Elegant og harmonisk rosé, fra Kellerei Bozen Cantina Bolzano!
Kellerei Bozen Cantina Bolzano ”Pischl” Rosé er en lækker, saftig og frisk sommerrosé, med rigdom af frugt fra modne sommerbær, sprød syre og elegant mineralitet.
Vinen er fremstillet på en variation/blend af forskellige blå druesorter herunder Sydtyrols spektakulære druesort Lagrein, som har sin oprindelse i Bolzano.
Druerne stammer fra flere forskellige af Kellerei Bozen Cantina Bolzanos vinmarker og høstes i september.
Efter høst, gennemgår druerne den klassiske Saignée-metode, hvor druerne knuses, og skallerne får lov til at udbløde i mosten, uden at blive udsat for pres, nøjagtig som ved macerations-metoden, dog tages/”bløder” en del af mosten fra tidligt i processen. Mosten ligger/bløder kun en kort periode med drueskallerne, for at trække farve og tannin, og gæres deres alene, uden drueskallerne.
Navnet Saignée, er af fransk afstamning og betyder “Blødende”.
Mosten gæres ofte i rustfri ståltanke for at give vinene, er så rent og frugtigt udtryk som muligt.
Oplevelsen
Dette skaber en lækker, sprød og frisk sommerrosé, med noter af sommerens bær, frisk syre og elegant mineraliet.
Duften er charmerende med noter af blomster, jordbær, kirsebær og hindbær, samt strejf af marcipan.
Smagen er frisk, saftig, elegant og frugtig, hvor noterne af røde bær følger med fra duften og forenes med god syre og lækker mineralitet i afslutningen.
Vin og Mad
Oplagt til fiske-og skaldyrsretter som, det store skaldyrsfad, grillet middelhavsinspireret fisk, grillet skaldyr, sushi, lyst kød, sprøde sommersalater og rørt tatar med friske urter.
Serveres ved 10-12C grader.
Om producenten
Kellerei Bozen Cantina Bolzano er en større vingård, beliggende i den gamle historiske by Bolzano eller Bozen på tysk, i vinregionen Alto Adige, Südtirol, i det nordøstlige hjørne af Italien, med grænse til Østrig.
Byens og områdets italienske og tysk/østrigske navn, vidner om en svunden tid, da Sydtyrol, engang var en del af det østrig-ungarske imperium, men blev annekteret til Italien i 1919.
Vingården blev grundlagt i 2001 og er en sammenslutning af 2 gamle foreninger af vingårde, som har rødder tilbage til begyndelsen af det 20. århundrede.
Den ene kan spores tilbage til 1908, hvor en gruppe af 30 landmænd og vinbønder stiftede et vinkooperativ i det klimatiske kursted Gries.
Den anden til år 1930, hvor 18 vinbønder omkring St. Magdalena Hill også grundlagde et kooperativ.
Og alle, havde de en drøm om at, dele de lokale og oprindelige vine med resten af verden.
I 1908 var det allerede et stort mål at vinificere og markedsføre de oprindelige sydtyrolske druesorter Lagrein og Vernatsch.
I 2001 blev Grieser og St. Magdalener vingårdene enige om at fusionere for at forene kræfterne, og blive en førende vingård i Sydtyrol.
I dag består vinbøndernes sammenslutning af 224 familier og et fælles mål: mangfoldighed, passion, nydelse.
Vingårdens hovedkvarter flyttede i 2018 til sin nuværende placering, som med sit majestætiske ydre, der kan ses på flot afstand – En glødende bronzefarvet terning, i opridset et vinbladsmønster, som majestætisk rejser sig ud af bjerg siden.
Vinmarkerne strækker sig over 340 hektarer af vinstokke i Bolzano/Bozen, som vokser i mellem 200-1000 meter over havets overflade, og på de bedste placeringer omkring: Gries, Moritzing, Siebeneich, Missian, St. Georgen, Glaning, St. Magdalena, St. Justina, Leitach, Ritten, Karneid.
Kellerei Bozen Cantina Bolzano er fra årgang 2024 økologisk certificeret: Bioland og EU’s økologiske certificering, samt bæredygtigt certificeret SQNPI og Ökoinstitut Südtirol – Alto Aldige, blot for at nævne få.
