Velkommen til GourmetWine

For at handle hos os skal du være over 18 år.

Er du fyldt 18 år?

For at handle på Gourmetwine.dk skal du være fyldt 18 år.
Læs mere på sikkerhedsstyrelsens hjemmeside

Kellerei Bozen Cantina Bolzano ”Bachmann” Pinot Nero Riserva, DOC Südtirol-Alto Adige

Kellerei Bozen Cantina Bolzano 2021 Pinot Noir
Italien Alto Adige
James Suckling
91 / 100
Kellerei Bozen Cantina Bolzano ”Bachmann” Pinot Nero Riserva, DOC Südtirol-Alto Adige
James Suckling
91
Levering: 1-2 dage
14 dages returret
Fragt fra 49,-   |   Fri fra 999,-
275 kr. pr. flaske 245 kr. pr. fl. ved 6 fl.
Denne vin er på lager

Vinfakta

  • Vintype: Rødvin
  • Anbefalet til:
    • Vildt - løbende/flyvende, Stegt
    • Fisk, Stegt
    • Risotto, Kogt
    • Oksekød, Stegt
    • Oksekød, Rå
  • Smagstype: Bløde, saftige og frugtige
  • Region: Alto Adige
  • Indhold: 75 cl.
  • Drue: Pinot Nero
  • Årgang: 2021
  • Alc. procent: 14 %
  • Vinnummer: 00177417
Kellerei Bozen Cantina Bolzano ”Bachmann” Pinot Nero Riserva, DOC Südtirol-Alto Adige

Om vinen

Kellerei Bozen Cantina Bolzano ”Bachmann” Pinot Nero Riserva er en formidabel, saftig, voluminøs og elegant, der både rummer Pinot Noir druens genkendelige noter fra skovens bær og svampe, elegant mineralitet og noter af tobak.

Et mesterligt eksemplar på hvorfor Pinot Noir/Pinot Nero er så elsket en druesort!

I Alto Adige er Pinot Noir blevet dyrket i mere en et århundrede, og vinbønderne har bestemt lært at mestre den til perfektion!

Druerne til Kellerei Bozen Cantina Bolzano ”Bachmann” stammer fra udvalgte plots på de stejle skråninger i Bolzano området, hvor vinstokkene gror i 600 til 700 meters højde og i den stenede vulkanske porfyr jordbund, der tilføjer mineralitet til vinene.

Høsten finder sted i september, hvor de bedste druer nøje udvælges, inden de presses, gennemgår en maceration og mosten gæres i rustfri ståltanke.

Vinen lagres til 6 måneder på franske barriques, og ældes yderligere på flaske inden frigivelsen.  

Oplevelsen
Dette skaber en silkeblød, saftig og generøs Italiensk Pinot Nore/Pinot Noir, med rigdom af frugt fra skovens bær, voluminøs krop, elegant mineralitet og kompleksitet og dybde fra fadlagringen.

Duften er forførende og aromatisk med noter af lille blomster, skovens vilde hindbær, jordbær, brombær og dybrøde kirsebær, der mødes med antydninger af skovens svampe(animalsk), noter af krydderier og tobak fra fadlagringen, samt sprød og elegant mineralitet.

Smagen er saftig og generøs, med rigdom af frugt fra skovens bær, der følger med fra duften og forenes med noter af blomme og svampe, i en voluminøs krop, med silkebløde tanniner og en lang vidunderlig afslutning med elegance og sprød mineralitet.

Vin og Mad
Et perfekt match til retter med rødt oksekød, som klassisk rørt tatar med friske urter, den røde bøf og/eller steg, vildt, som sommerbuk eller fjerkræ, mørke fiskeretter, samt retter med svampe, som cremet svamperisotto og Vol-au-Vent med brisler.

Serveres ved 14-16C grader og gerne i store Bourgogneglas

Om producenten

Kellerei Bozen Cantina Bolzano er en større vingård, beliggende i den gamle historiske by Bolzano eller Bozen på tysk, i vinregionen Alto Adige, Südtirol, i det nordøstlige hjørne af Italien, med grænse til Østrig.  

Byens og områdets italienske og tysk/østrigske navn, vidner om en svunden tid, da Sydtyrol, engang var en del af det østrig-ungarske imperium, men blev annekteret til Italien i 1919.

Vingården blev grundlagt i 2001 og er en sammenslutning af 2 gamle foreninger af vingårde, som har rødder tilbage til begyndelsen af det 20. århundrede.

Den ene kan spores tilbage til 1908, hvor en gruppe af 30 landmænd og vinbønder stiftede et vinkooperativ i det klimatiske kursted Gries.

Den anden til år 1930, hvor 18 vinbønder omkring St. Magdalena Hill også grundlagde et kooperativ.

Og alle, havde de en drøm om at, dele de lokale og oprindelige vine med resten af verden.

I 1908 var det allerede et stort mål at vinificere og markedsføre de oprindelige sydtyrolske druesorter Lagrein og Vernatsch.

I 2001 blev Grieser og St. Magdalener vingårdene enige om at fusionere for at forene kræfterne, og blive en førende vingård i Sydtyrol.

I dag består vinbøndernes sammenslutning af 224 familier og et fælles mål: mangfoldighed, passion, nydelse.

Vingårdens hovedkvarter flyttede i 2018 til sin nuværende placering, som med sit majestætiske ydre, der kan ses på flot afstand – En glødende bronzefarvet terning, i opridset et vinbladsmønster, som majestætisk rejser sig ud af bjerg siden.

Vinmarkerne strækker sig over 340 hektarer af vinstokke i Bolzano/Bozen, som vokser i mellem 200-1000 meter over havets overflade, og på de bedste placeringer omkring: Gries, Moritzing, Siebeneich, Missian, St. Georgen, Glaning, St. Magdalena, St. Justina, Leitach, Ritten, Karneid.

Kellerei Bozen Cantina Bolzano er fra årgang 2024 økologisk certificeret: Bioland og EU’s økologiske certificering, samt bæredygtigt certificeret SQNPI og Ökoinstitut Südtirol – Alto Aldige, blot for at nævne få.