Famille Sichel Sirius Bordeaux Blanc, AOP Bordeaux
Vinfakta
- Vintype: Hvidvin
-
Anbefalet til:
- Fisk, Rå
- Fisk, Kogt
- Fisk, Dampet
- Skaldyr, Dampet
- Skaldyr, Rå
- Smagstype: Fyldige og fede
- Region: Bordeaux
- Indhold: 75 cl.
- Drue: Sémilion og Sauvignon Blanc
- Årgang: 2022
- Alc. procent: 12 %
- Vinnummer: 1000961
Om vinen
Famille Sichel Sirius Bordeaux Blanc er en overdådig, sprød, og på én og samme tid, fed og cremet, men tør hvid Bordeaux, i den helt klassiske forstand, og fra et af de mest hæderkronede slotte i Bordeaux.
En kraftfuld hvidvin med sjæl og karakter!
Vinen er fremstillet på druesorterne; Sémillon og Sauvignon Blanc, hvor Sémillon er den mest dominerende og bidrager med frugt og fedme, og Sauvignon Blanc, friskhed og elegante, nøjagtig som traditionen foreskriver i Bordeaux.
Den første Sirius-årgang blev skabt af Peter Sichel tilbage i 1985, for at bevise at det var muligt at skabe kvalitetshvidvin fra Bordeaux, på højde med Grand Cru Classés fra Graves og Passec-Léognan, men på druer fra mindre prestigefyldte terroirs.
Og Famille Sichel Sirius Blanc, beviser nøjagtig dette, og anses som en hvid kvalitets-Bordeaux, som ligger i den høje ende af Bordeaux-skalaen!
Vinens fremstilling
Druerne er nøje udvalgt og stammer fra 30 år gamle vinstokke, som gror i en ler- og kalkstens domineret jordbund på bjergskråningerne på højre bred af Garonne og i Entre-Deux-Mers-regionen, og vinificeres i Famille Sichels kælder, med samme nidkærhed, opmærksomhed og efter samme traditioner, som ved fremstilling af familiens Grands Crus Classés af Graves og Pessac-Léognan.
Ved ankomst til Sichels kælder vinificeres druerne Sémillon og Sauvignon Blanc, hver for sig. Sémillon druerne begynder med nænsom presning, mens Sauvignon Blanc gennemgår maceration og forgæring på drueskindet i 12-24, inden presning, for at trække alle aromaer ud.
Dernæst gæres hver most på egetræsfade, hvoraf en andel af Sauvignon Blanc gæres på rustfri ståltanke.
Til slut lagres vinene 2 til 3 måneder på bærmen (Sur Lie), med regelmæssig omrøring, hvilke tilføjer de sidste aromaer til vinen.
Oplevelsen
Og det endelige resultat er en kraftfuld, frisk og sprød hvidvin med en god cremet fedme, rigdom af frugt og skøn afsluttende elegance af mineralitet!
Duften er forførende, frisk, sprød og aromatisk med rene og intense noter af friske urter, hvide blomster, stikkelsbær, citrus, kærlighedsfrugten litchi og elegant mineralitet.
Smagen er voluminøs, sprød, frisk og tør, med intense noter af eksotiske frugter, frisk citrus, grønne æbler og stikkelsbær, samt snert af hyldeblomst, der forenes i en skøn frodig krop, med høj syre og og god mundfylde.
Afslutningen er lang, flot og vedvarende med eminent harmoni af fedme og sprød mineralitet.
Vin og Mad
Et perfekt glas til fiske- og skaldyrsretter som grillede rejer, hummer og krabbe, pasta med friske urter og blåmuslinger, det store skaldyrsfad, grillet hummer eller krabbe, hvidvinsdampede blåmuslinger (Moules Marinères), hvide asparges med fjordrejer, håndpillede rejer med mayo og ristet brød, samt retter med stegt hvidfisk, østers, dampede hvide asparges med fjordrejer og sauce Mousseline, samt lyst kød og sprøde sommer salater.
Nyd den gerne tempereret ved 10-12C grader
Om producenten
Familien Sichel er en af de mest berømte og markante familier i den fornemme Bordeaux region, i den vestlige del af Frankrig og familienavnet “Sichel”, forlængst er blevet synonym med Bordeaux og vinene af bedste kvalitet herfra.
Familien kom til Bordeaux i 1883, efter at have dyrket vinhandel i Tyskland siden 1856, og etablerede sig i hjertet af det legendariske Chartrons-distrikt, der, også dengang blev anset som Bordeaux-vinhandlernes historiske centrum.
På denne tid indkøbte familien blot vine til Sichel-virksomhederne i Mainz, London og New York, men har siden skabt et af de det mest respekterede familieejede (vin)handelshuse og vindyrkere i Bordeaux regionen, både når det kommer til produktion og handel af regionens vine.
Knap et århundrede og et par generationer senere, i 1961 opkøbte Familien Sichel Château Angludet i Marguax, hvor de i begyndelsen blot boede med deres seks børn, men efter 40 års renovering af ejendommen, begyndte høsten at bærer frugt, i så storartet stil at Château Angludet, begyndte at blive anset som et af de fornemste slotte i Marguax og sågar hele Médoc.
I 1967 byggedede familien Sichel, som de første, egen vinfremstillingsfacilitet, i Saint-Maixant. Den fik navnet Cave Bel-Air og Sichel familien begyndte at opbygge tætte bånd med vindyrkere/bønder, som blev nøje udvalgt efter strenge kvalitetskriterier.
Og siden dengang har syv generationer af Sichel-familien afløst hinanden ved virksomhedens ror og virksomheden har gennem årene blomstret fra lille vinhandel til en virkelig international dimension.
I 1985 blev den første Sirius-årgang tappet, Domaine du Révérend i Corbières og Domaine du Trillol (Château Trillol) blev opkøbt af Sichel familien i henholdvis 1989 og 1990.
Og siden dengang har syv generationer af Sichel-familien afløst hinanden ved virksomhedens ror og virksomheden har gennem årene blomstret fra lille vinhandel til en virkelig international dimension.
Maison Sichel er stadig den dag i dag, beliggende i hjertet af Bordeaux regionens metropol, byen Bordeauxs, Chartrons-distrikt, Familien Sichels ejendom, strækker sig derimod over vinstokke, kældre og vinslotte, der krydser flere distrikter i Bordeaux.
Fra det prestigefyldte distrikt Margaux, hvor det store kapitel i (vin)eventyret begyndte med opkøbet af Château Angludet i 1961 til Sauternes, hvor huset også former at skabe en fornem ædelsrådsramt vin og alle de fremragende Bordeaux huse der imellem, hvor Sichel, skaber vine i eget navn og serie kalder Bordeaux Sichel.
