Velkommen til GourmetWine

For at handle hos os skal du være over 18 år.

Er du fyldt 18 år?

For at handle på Gourmetwine.dk skal du være fyldt 18 år.
Læs mere på sikkerhedsstyrelsens hjemmeside

Domaine Gille Bourgogne Pinot Noir, AOP Bourgogne

Domaine Gille 2022 Pinot Noir
Frankrig Bourgogne Côte d’Or
Domaine Gille Bourgogne Pinot Noir, AOP Bourgogne
Levering: 1-2 dage
14 dages returret
Fragt fra 49,-   |   Fri fra 999,-
279 kr. pr. flaske 249 kr. pr. fl. ved 6 fl.
Denne vin er på lager

Vinfakta

  • Vintype: Rødvin
  • Anbefalet til:
    • Gris, Stegt
    • Fjerkræ, Stegt
    • Kalvekød, Simret
    • Kalvekød, Stegt
  • Smagstype: Lette og elegante
  • Region: Bourgogne
  • Indhold: 75 cl.
  • Drue: Pinot Noir
  • Årgang: 2022
  • Vinnummer: 1000857
Domaine Gille Bourgogne Pinot Noir, AOP Bourgogne

Om vinen

Domaine Gille Bourgogne Pinot Noir er en fremragende, voluminøs og elegant Bourgogne Pinot Noir, helt efter kunstens regler!

Vinen er fremstillet udelukkende på Pinot Noir druer fra Domaine Gilles egne marker i den østlige del af Vosne-Romanée, hvor et lille bælte af vinmarker er forbeholdt den regionale appellation. Vinstokkene vokser her i en ler og kalkstens domineret jordbund, der tilføjer elegance og mineralitet til vinene. 

Druerne høstes i hånden og sorteres nænsomt og omhyggeligt, inden de afstilkes i vinkælderen. Herefter gennemgår druerne en 5 dage lang kold maceration, der efterfølges af naturlig gæring. 

Til slut lagres vinen i 15 måneder på mellemristede egetræsfade, hvoraf 1/3 del er nye. 

Oplevelsen

Dette skaber en yderst flot, voluminøs og elegant Bourgogne, med rigdom af frugt, silkebløde tanniner og en lang flot eftersmag - helt som kunsten foreskriver i Bourgogne. 

Duften er aromatisk, frugtig og forførende lækker, med noter af urter, violer og skovens mørke og røde bær, der mødes med skovens svampe og bund (animalsk). 

Smagen er drevet af skovens bær, der følger med fra duften og forenes i en voluminøs krop med velafbalancerede syre og taninner og lette krydrede noter af vanilje i en lang lækker finish af elegance. 

Vin og Mad
Oplagt til retter med rødt oksekød, som rørt tatar, Côte de Boeuf eller steg med kraftfuld sauce, rosastegt and og/eller sommerbuk, cremet svamperisotto, stegt hvid fisk med svampe og Vol-au-Vent med brisler og svampe, samt kyllingesteg som vor mormor lavede den med kartofler og brun sovs!
Nydes ved 12°C og 16°C

Anmeldelser & Priser

Bourgogne Pinot Noir 2013 Décanter WWA 2015 SILVER

Bourgogne Pinot Noir 2020 Décanter WWA 2022 SILVER 90

Om producenten

Domaine GILLE er beliggende i den smukke middelalderlandsby Comblanchien i Côte de Nuits, mellem byerne Nuits-Saint-Georges og Beaune, i hjertet af en af Frankrigs mest anerkendte og prestigefyldte vinregioner.

Her har vingodset Domaine GILLE, med tilhørende kældre, i den form vi kender det i dag, ligget siden begyndelsen af 1900-tallet, hvor det blev grundlagt af Vivant GILLE.

Familien GILLE, navnet og traditionen indenfor vinens verden, kan dog spores mere end 400 år tilbage til 1570, hvorfra vinmarkerne i Comblanchien er gået i arv fra far til søn frem til i dag - gennem mere end 7 generationer. 

Og familienavnet "GILLE" er dermed det ældste i området omkring landsbyen, hvis ikke hele  regionen. 

Domaine GILLE drives i dag med Pierre Gille og hans søn Matthew ved roret, som helt i familiens ånd og med stor respekt viderefører vingårdens stolte traditioner.

Vinmarkerne strækker sig over 9,5 hektar, der med tiden har spredt sig fra Nuit St. Georges, til også at omfatte marker i Vosne-Romanée, Chambolle-Musigny og Morey St. Denis, samt marker i Côte de Beaune, der bl.a. indebære et plot i Grand Cru marken Corton Les Renardes.

Vinene produceres i helt klassisk forstand og efter traditionerne, videregivet i generationer.

Druerne høstes i hånden og sorteres omhyggeligt inden, de afstilkes i de gamle kældre og føres i tanke, tilpasset både efter størrelse og fra hver og én parcel. Derefter sorteres de i tanke tilpasset størrelse fra de enkelte parceller.

Gæringen manipuleres ikke, men for lov til at foregår helt naturligt. Dette gøres for at frembringe en særlig stilart, således at vinene fra Domaine Gille for de bedste betingelser for at afspejle årgang og det unikke "terroir", hvor druerne har vokset.

"Bourgognevine skal ikke fabrikeres eller masseproduceres. Druerne fra de små parceller skal bare fortælles os, hvor i området de har vokset og hvornår", Citat: Pierre Gille.