Tenuta Montecchiesi Vermentino – Chardonnay, IGP Toscana

Vinfakta
- Vintype: Hvidvin
- Smagstype: Aromatiske og tørre
- Region: Toscana
- Indhold: 75 cl.
- Drue: Chardonnay, Vermentino
- Årgang: 2024
- Alc. procent: 13 %
- Vinnummer: 788956452018

Om vinen
Tenuta Montecchiesi Vermentino – Chardonnay er en dejlig frisk, sprød og tør italiensk hvidvin fra Toscana, der formår at forene Chardonnay druens fedme og frugt med Vermentino druens sprødhed og friskhed af grønne noter, på skønneste vis!
Vinen er fremstilles på druesorterne Chardonnay og Vermentino, som stammer fra familien Dal Ceros vinmarker omkring vingården Montecchiesi i Cortona, hvor de gror i en højde på 207 meter og i en ler, sandsten, mergel og skiffer domineret jordbund, hvilket bidrager med mineraliteten i vinene.
Vermentino druen minder om Sauvignon Blanc og er den store lokale grønne druesort i Toscana, der altid giver friske sommer hvidvine.
Chardonnay er dens modstykke, en international drue, der ofte bidrager masser af fedme og frugt til vinene.
Og Tenuta Montecchiesi eksempel på en sprød hvidvin af Vermentino & Chardonnay er et udsøgt eksempel på dette, hvor fedmen i Chardonnay får utroligt flot modspil at syre, friskhed og miniralitet fra Vermentino.
Druerne høstes i hånden i midten af september, når druerne har nået deres modenhed og kun druer af den bedste kvalitet udvælges.
Klyngerne presses nænsomt, hvorefter de gæres og lagres i ståltank. Lagringen foregår på bærmen med Bâttonage en gang om ugen, i min. 3 måneder, efter fulgt af 45 dages lagring på flaske.
Oplevelsen
Dette skaber den mest intense, frugtige og sprøde italienske hvidvin, med yderst fin balance mellem fedme, sødme og friskheden af syre og mineralitet!
Duften er generøs, intens og charmerende frisk og voluminøs, med en aromatisk bouquet af hvide blomster og friske middelhavsurter, der forenes med grønne æbler, eksotiske frugter og mineralitet.
Smagen er voluminøs, sprød og frisk med noter af grønne æbler, eksotisk frugt og citrus, der forenes i stilfuld ynde i en lang flot afslutning af mineralitet og friskhed, på lige fod med fedme.
Vin og Mad
Et perfekt match til fiske- og skaldyrsretter, fra grillet hvidfisk og skaldyr i middelhavsinspireret stil til hvidvinsdampede muslinger Moules Marinères eller cremet pasta med hjertemuslinger og friske urter, samt grillede grøntsager og friske sommersalater med milde friskoste, som; feta, Mozzarella og ricotta.
Serveres ved 8-10C grader
Om producenten
Tenuta Montecchiesi vingården er beliggende i middelalderbyen Cortona, i den sydlige del af Toscana.
Landsbyen er bygget på toppen af en bakke, med udsigt over det betagende smukke landskab af bølgende grønne bakker og vinmarker, der omkredser små middelalderlandsbyer i dalene.
Vingården har været ejet af Dal Cero familien siden 1980, som har dyrket vin i generationer og næsten et århundrede, i den mere nordligt beliggende vinregion Veneto.
Familiens vindyrkningsrødder går tilbage til 1934, hvor Augusto Dal Cero, opkøbte et stykke jord, til vindyrkning, i Roncà kommunen, i provinsen Verona.
Plottet viste sig at være af yderst bemærkelsesværdig karakter, da jordbunden her var domineret af to uddøde vulkaner Crocetta og Calvarina, der med tiden, og efter utallige udbrud, har formet en næsten sort jord fra lava og klipper, i området.
Vingården blev derfor opført og vinstokkene plantet, på de før skovklædte hektarer nær toppen af vulkanerne, hvor jordbunden selv i dag, emmer af mineralitet, der bliver videreført til vinene.
I 1980 blev vingården overtaget af sønnerne Guiseppe og Dario, der på dette tidspunkt følte sig tiltrukket af vindyrkningstraditionen i Toscana mod syd, og fandt den lille vingård Montecchiesi, på toppen af bakken i middelalderbyen Cortona, som de købte.
På denne tid var området her en anelse overset og lå i skyggen af andre mere berømte distrikter i Toscana, men brødrene viste med tiden, at området var skabt til noget større, når det kom til fremragende vine.
Da Dal Cero familien overtog vingården, var vinmarkerne allerede beplantet med druesorten Sangiovese og brødrene plantede til at begynde med blot Syrah, der vidste sig at trives fortrinligt i dette terroir, i 260 - 350 meters højde og en jordbund af ler, mergel, skifer og sandsten.
Med tiden er druesorterne Chardonnay, Vermentino, Merlot og Cabernet Sauvignon også blevet plantet, med fokus på at fremstille struktureret rødvine med lagringspotentiale, sprøde og friske hvidvine, samt lækre, elegante og frugtige rosévine.
I dag drives familien Dal Ceros tre vingårde af 3. generation og strækker sig over 110 hektarer af vinmarker, fra Soave og Valpolicella i Veneto i nord til Montecchiesi i Cortona i den sydlige del af Toscana, der dækker 60 af hektarerne.