Kellerei Bozen Cantina Bolzano ”Kleinstein” Chardonnay, DOC Südtirol-Alto Adige

Vinfakta
- Vintype: Hvidvin
-
Anbefalet til:
- Ost, Rå
- Fisk, Stegt
- Suppe, Kogt
- Skaldyr, Grillet
- Skaldyr, Stegt
- Smagstype: Fyldige og fede
- Region: Alto Adige
- Indhold: 75 cl.
- Drue: Chardonnay
- Årgang: 2024
- Alc. procent: 13,5 %
- Vinnummer: 10011734017

Om vinen
Kellerei Bozen Cantina Bolzano ”Kleinstein” Chardonnay, er en overdådig, voluminøs og udtryksfuld italiensk Chardonnay med rigdom af frugt, dybde og elegant mineralitet forenet til perfektion!
Et pragteksemplar af elegance og overdådighed!
Druerne til Kellerei Bozen Cantina Bolzano ”Kleinstein” Chardonnay, stammer fra udvalgte plots på de stejle skråninger på Renon i Bolzano området, hvor vinstokkene gror i 550 meters højde og i den stenede vulkanske porfyr jordbund, der tilføjer mineralitet til vinene.
Høsten finder sted i september, hvor kun de bedste druer nøje udvælges. Herefter presses druerne nænsomt, hvorefter den ene del af mosten gæres på bærmen(Sur Lie) i rustfri ståltanke og den anden gennemgår alkoholisk og malolaktisk gæring på barriques.
Oplevelsen
Dette skaber en voluminøs, kompleks og udtryksfuld Chardonnay af ren overdådighed, hvor fedme og elegance af mineralitet forenes til perfektion!
Duften er forførende aromatisk og uimodståelig, med noter af hvide blomster, citrus og eksotiske frugter som banan og ananas, samt sprød mineralitet.
Smagen er saftig, voluminøs og dyb, med rigdom af eksotiske frugter og frisk citrus, der forenes med velafbalanceret syre, den velkendte og elskede ”Chardonnay fedme” fra noter af nødder og smør i en lang flot eftersmag, med elegance af sprød og frisk mineralitet,
Vin og Mad
Et godt match til fiske- og skaldyrsretter som; grillet hummer eller rejer, cremet hummerbisque, smørstegt hvidfisk eller kammuslinger med jordskokkepuré, samt cremede hvidskimmeloste.
Serveres ved 8-10C grader og gerne i store Bourgogneglas!
Om producenten
Kellerei Bozen Cantina Bolzano er en større vingård, beliggende i den gamle historiske by Bolzano eller Bozen på tysk, i vinregionen Alto Adige, Südtirol, i det nordøstlige hjørne af Italien, med grænse til Østrig.
Byens og områdets italienske og tysk/østrigske navn, vidner om en svunden tid, da Sydtyrol, engang var en del af det østrig-ungarske imperium, men blev annekteret til Italien i 1919.
Vingården blev grundlagt i 2001 og er en sammenslutning af 2 gamle foreninger af vingårde, som har rødder tilbage til begyndelsen af det 20. århundrede.
Den ene kan spores tilbage til 1908, hvor en gruppe af 30 landmænd og vinbønder stiftede et vinkooperativ i det klimatiske kursted Gries.
Den anden til år 1930, hvor 18 vinbønder omkring St. Magdalena Hill også grundlagde et kooperativ.
Og alle, havde de en drøm om at, dele de lokale og oprindelige vine med resten af verden.
I 1908 var det allerede et stort mål at vinificere og markedsføre de oprindelige sydtyrolske druesorter Lagrein og Vernatsch.
I 2001 blev Grieser og St. Magdalener vingårdene enige om at fusionere for at forene kræfterne, og blive en førende vingård i Sydtyrol.
I dag består vinbøndernes sammenslutning af 224 familier og et fælles mål: mangfoldighed, passion, nydelse.
Vingårdens hovedkvarter flyttede i 2018 til sin nuværende placering, som med sit majestætiske ydre, der kan ses på flot afstand – En glødende bronzefarvet terning, i opridset et vinbladsmønster, som majestætisk rejser sig ud af bjerg siden.
Vinmarkerne strækker sig over 340 hektarer af vinstokke i Bolzano/Bozen, som vokser i mellem 200-1000 meter over havets overflade, og på de bedste placeringer omkring: Gries, Moritzing, Siebeneich, Missian, St. Georgen, Glaning, St. Magdalena, St. Justina, Leitach, Ritten, Karneid.
Kellerei Bozen Cantina Bolzano er fra årgang 2024 økologisk certificeret: Bioland og EU’s økologiske certificering, samt bæredygtigt certificeret SQNPI og Ökoinstitut Südtirol – Alto Aldige, blot for at nævne få.