Cantina Demarie ”Sabbia” Orangevin, DOCG Piemonte
Vinfakta
- Vintype: Hvidvin
-
Anbefalet til:
- Asiatisk, Simret
- Ost, Rå
- Suppe, Kogt
- Fisk, Stegt
- Skaldyr, Stegt
- Smagstype: Tørre og markante
- Region: Piemonte
- Indhold: 75 cl.
- Drue: 100% Arneis
- Alc. procent: 13 %
- Vinnummer: 10001717
Om vinen
Orangevin, fra det berømte vinhus Demarie i Piemonte, der høster stor ros fra både James Suckling og Jancis Robinson, og er blevet kåret som en af de 100 bedste italienske vine i 2021 af det italienske vinmagasin Winemag.it.
Demarie ”Sabbia” er en bemærkelsesværdig, lækker, sprød og yderst elegant orangevin med rige, voluminøse og oxiderede noter.
Vinen er fremstillet på den lokale og aromatiske druesort Arneis, som stammer fra Demaries lille vinmark i Vezza d’Alba i Roero, Piemonte. Arneis er en grøn druesort, der med sit skind, kan formå at tilføje farve til vinen, helt som kunsten for fremstilling af orangevin foreskriver.
Og Sabbia skabes helt efter kunstens regler – på grønne druer, der ligger med drueskindet, som en rødvin.
Efter presning forbliver druesaften fra grønne Arneis druer i kontakt med drueskaller og kerner under gæringen (maceration) i rustfri ståltanke, der varer 15-20 dage, hvorefter vinen lagres på gamle franske egetræs barriques, over en længere periode.
Herefter føres vin tilbage i store rustfri ståltanke, hvor smagene får lov til at integrere og udvikle sig i fire måneder. Til slut opbevares vinen mindst fire måneder på flaske, i husets kælder, inden den frigives.
Oplevelsen
Dette skaber en rig, aromatisk og sprød italiensk orangevin med fylde, elegance og oxiderede noter, der får den til at minde om en Amontillado Sherry.
Oxiderede vine har ingen tilsætningsstoffer og anses som meget naturlige med komplekse aromaer og smage.
Duften er yderst aromatisk og forførende, med bemærkelsesværdige aromaer af friske urter, kamille og grøn the, der mødes med ferskner, abrikoser og antydninger af oxidering.
Smagen er voluminøs, sprød og elegant, hvor noterne følger med fra duften og forenes med nødder og den oxiderede fornemmelse, i en flot afslutning.
Vin og Mad
En god ledsager til fiske- og skaldyrsretter som; fiskesuppe, stegte kammuslinger eller grillet hvidfisk. Stegt Foie Gras eller Foie Gras terrine, modne fast oste og krydret asiatisk mad.
Serveres ved 8-10C grader.
Sabbia er en sjælden orangevin, som er svær at få, da den blot produceres i en lille eksklusiv mængde på blot 6.500 flasker årligt.
Anmeldelser
Kåret som en af de 100 bedste italienske vine i 2021 af Winemag.it.
92 Point James Suckling
16,5/20 Jancis Robinson (16,5)
Om orangevin
Orangevin betegnes den nyeste og fjerde vin-farve og som lidt af en mønsterbryder, der klassificerer sig et sted mellem hvidvin og rødvin.
Orangevin skabes på grønne druesorter, der traditionelt bruges til hvidvin, dermed kan orangevin betegnes som en hvidvin, der bliver fremstillet som rødvin.
Ved fremstillingen lader man mosten lægge med drueskindet under gæring og nogle gange også lagring, hvilket tilføjer den orange farve, tannin og fylde til vinene.
Om producenten
Demarie er en lille familieejet vingård beliggende i den gamle landsby Vezza d’Alba, nær byen Alba, i hjertet af Roero, Piemonte, hvor der er blevet dyrket vin i tusinde vis af år.
Roero er et lille DOCG vindistrikt, hvis vinstokke strækker sig over bakkerne i Piemonte og berømmelse for deres sprøde hvidvine lavet på druesorten Arneis og kraftfulde og elegante rødvine på Nebbiolo.
Navnet stammer fra Roero-familien, der var en magtfuld og indflydelsesrig familie engang i middelalderen.
Demarie blev grundlagt af Bartolomeo Demarie tilbage i den sene del af 1800-tallet, dengang med blot få hektarer af vinstokke i Roero DOCG.
I dag drives vingården af 3. generation af familien Demarie og strækker sig over 30 hektarer af vinstokke, der strækker sig fra Roero DOCG på den nordlige bred af Tanaro-floden til Nebbiolo d'Alba DOC, Barolo DOCG og Barbaresco DOCG på den sydlige bred.
Vinstokke dyrkes og vinen fremstilles, efter bæredygtige principper og har siden 2020 årgangen været certificeret økologisk.
Dette indebærer f.eks. at høsten foregår i hånden, der anvendes genbrugsvand, solpaneler og et miljøvenligt varmesystem i vingården.
Familien Demarie producerer 18 vine og udelukkende på lokale/oprindelige druesorter for området: Arneis, der bruges til vingårdens hvide, orange og mousserende vine, Dolcetto, Barbera & Nebbiolo, der anvendes til vingårdens rød- og rosévine, samt Moscato & Brachetto, til de søde mousserende vine.
