Velkommen til GourmetWine

For at handle hos os skal du være over 18 år.

Er du fyldt 18 år?

For at handle på Gourmetwine.dk skal du være fyldt 18 år.
Læs mere på sikkerhedsstyrelsens hjemmeside

Château de Jau "Cuvée J" Rouge Økologisk, AOP Côtes du Roussillon Village

Château de Jau 2021 Syrah
Frankrig Languedoc-Roussillon Côtes du Roussillon Village
Château de Jau "Cuvée J" Rouge Økologisk, AOP Côtes du Roussillon Village
-36%
Levering: 1-2 dage
14 dages returret
Fragt fra 49,-   |   Fri fra 999,-

Spar 51 kr. pr. fl.

140 kr. pr. flaske 89 kr. pr. fl. ved 6 fl.
140 kr. pr. fl.
Denne vin er på lager

Vinfakta

  • Vintype: Rødvin
  • Anbefalet til:
    • Vildt - løbende/flyvende, Stegt
    • Gryde/simreretter, Simret
    • Braiserede retter, Simret
    • Oksekød, Grillet
    • Oksekød, Stegt
  • Region: Languedoc-Roussillon
  • Indhold: 75 cl.
  • Drue: 60% Syrah, 20% Grenache Noir, 10% Mourvèdre & 10% Carignan,
  • Årgang: 2021
  • Alc. procent: 14% %
  • Vinnummer: 10007592
Château de Jau "Cuvée J" Rouge Økologisk, AOP Côtes du Roussillon Village

Om vinen

Château de Jau Rouge, er en fyldig, kraftfuld og intens økologisk Côtes du Roussillon rødvin, med dybde, struktur og silkebløde tanniner – helt som traditionerne foreskriver for Côtes du Roussillon rødvine.

Vinen er fremstillet på et klassisk sydfransk blend af druesorterne Syrah, Grenache Noir, Mourvèdre & Carignan, som er dyrket økologisk.

Druerne stammer fra Château Jaus vinmarker på bjergskråningerne og områder nær Agly-flodens bredder, hvor jordbunden er domineret af skifermergel og ler- og kalksten, der tilføjer en elegance og mineralitet i vinene.

Efter høst gennemgår druerne en 2-3 uger lang maceration, hvor hver druesort vinificeret separat.
Til slut blendes og lagres vinen i rustfrit stål.

Dette skaber en kraftfuld, voluminøs og intens økologisk Côtes du Roussillon rødvin med dybe, rigdom af frugt og varme krydderier, samt elegant mineralitet.

Oplevelsen
Duften forfører med sorte frugter og bær, fra brombær og solbær til sorte kirsebær, oliven og blommer, der komplimenteres af varme krydderier.

Smagen er kraftfuld med flot struktur og voluminøs krop med noter af samme mørke frugter fra duften, der forenes med røde bær og noter af kaffe, lakrids og vanilje, i en lang behagelig eftersmag, med let støv og elegant mineralitet.

Vin og Mad
Et godt match til fyldige og kraftfulde retter, såsom rødt oksekød, som steg eller bøf med kraftfuld sauce, samt retter med lam og vildt, braiserede/simre retter og grillet amerikansk barbecue.
Serveres ved 16-18C grader 

Om producenten

Château de Jau har en årtusinde lang historie bag sig, der både fletter sig ind i historien om de franske munke, der producerede vin fra klostrene århundreder tilbage i tiden, historien om den forstærkede vin Vin Doux Naturel, samt hvor tids udvikling indenfor bæredygtig og økologisk vindyrkning.

Slottet er beliggende nær den gamle landsby Cases de Pène, ikke langt fra byen Rivesaltes, som har lagt navn til områdets formidable forstærkede vin Vin Doux Naturel, i hjertet af Roussillon i det sydlige Frankrig.

Opført i et bemærkelsesværdigt landskab for enden af en lille vej, som snor sig, fra hovedvejen ud af landsbyen og igennem maleriske middelhavsomgivelser, af oliventræer, cypresser og vinstokke, der dækker terroiret.

Château Jau blev grundlagt i det 12. århundrede af cisterciensermunke, men det var først et århundrede senere at munkene begyndte at dyrke vin, da de fik tildelt Domaine Clairana, som have adgang til floden Verdouble.

Domænet fik, fra da af, lov at bære klostrets navn Jau og munkene byggede tårnet, som på denne tid udgjorde et vagttårn og forsvar mod Barbary-pirater, der florerede i Roussillon, således at ejendomme, munkene, vinstokkene og oliventræer, var beskyttet mod angreb.

Tårnet rejser sig stadig stolt på siden af klippen, den dag i dag.

I den sene del af det 13. århundrede begyndte munkene at eksportere vin fra Château Jau til hele Europa, takket være den nyopdagede metode Mutage, som forstærkede vinen og dermed garanterede bedre stabilitet og gjorde at vinen bedre kunne klare den lange rejse, fra Roussillon, til resten af Europa.

Metoden Mutage, kom til verden i 1285 i Languedoc-Roussillon regionen i det sydlige Frankrig, da lægen og filosoffen Arnaud de Villeneuve, opdagede at gæring af vin kunne standses ved at tilføje ren druesprit.

Dette forstærkede vinen (øgede alkohol procenten), gav den mere kraft og sødme, men gjorde den  også mere rejsedygtig, da gæringen på ingen måde kunne genoptages i tønderne på den lange rejse.

Efter munkene, i det 15. århundrede, overtog familien Xopi Château Jau, der ejede ejendommen over flere århundrede og generationer, og byggede selve slottet, som ligger der i dag, kort efter den franske revolution.

I 1973 erhvervede familien Dauré, brødrene Jean og Bernard, slottet og begyndte straks at genplante vinmarkerne, renovere og genoplive slottet.

Jean og Bernard var ejere af et handelsselskab og kom fra en familie, hvor oldefaderen var vindebonde i Rivesaltes, blot et stenkast derfra.

Familien ejer stadig slottet den dag i dag og drives nu af 2. generation, der både bevarer Château Jaus lange rige historie og traditioner, og forener dem med vor tids måde at dyrke vin på, herunder at drive et bæredygtigt og økologisk landbrug.

Château Jau har i flere år været drevet som et bæredygtigt landbrug og siden 2018 har familien Dauré, drevet deres landbrug økologisk. En tilgang, der afspejler familiens filosofi omkring, respekt for naturen, miljø og håbet for fremtidige generationer. 

I 2021 opnåede slottet FR-BIO-01 agriculture france, den franske certificering indenfor økologi.

Dette betyder at vinmarkerne, der strækker sig over 100 hektarer for foden af Corbières i Agly-dalen, kun gødes med naturlig gødning, brugen af kemi er kraftigt reduceret - både i marken og i kælderen, og biodiversiteten i vinmarken for lov til at udfolde sig, bl.a. ved at får står for den naturlige lugning mellem rækkerne.