Velkommen til GourmetWine

For at handle hos os skal du være over 18 år.

Er du fyldt 18 år?

For at handle på Gourmetwine.dk skal du være fyldt 18 år.
Læs mere på sikkerhedsstyrelsens hjemmeside

Cantina Cellaro “Lumà” Chardonnay, Terre Siciliane IGP, Sicilien

Cantina Cellaro 2023 Chardonnay
Italien Sicilien
Finans Bureauet
Cantina Cellaro “Lumà” Chardonnay, Terre Siciliane IGP, Sicilien
Guld medalje
Levering: 1-2 dage
14 dages returret
Fragt fra 49,-   |   Fri fra 999,-
149 kr. pr. flaske 119 kr. pr. fl. ved 6 fl.
Denne vin er på lager

Vinfakta

  • Vintype: Hvidvin
  • Anbefalet til:
    • Skaldyr, Grillet
    • Skaldyr, Rå
    • Fisk, Grillet
    • Skaldyr, Stegt
  • Smagstype: Aromatiske og tørre
  • Region: Sicilien
  • Indhold: 75 cl.
  • Drue: Chardonnay
  • Årgang: 2023
  • Alc. procent: 12,5 %
  • Vinnummer: 004156232859
Cantina Cellaro “Lumà” Chardonnay, Terre Siciliane IGP, Sicilien

Om vinen

Cantine Cellaro “Lumà” Chardonnay er en frisk, sprød og voluminøs siciliansk Chardonnay, der med elegance og mineralitet, formår at vise hvad Chardonnay druen kan, når den skaber en prestigefyldt siciliansk hvidvin.

Druerne kommer fra Cantine Cellaros vinmarker omkring byen Sambuca di Sicilia, hvor jordbunden af kalksten og rød vulkan sand, sammen med den kølige brise fra Middelhavet, tilføjer vinen dens udsøgte elegance og mineralitet.

Efter høst og nænsom presning, gæres mosten i rustfri ståltanke. Til slut lagres en del af vinen Sur lie(på bærmen) på franske egetræsfade, hvilket tilføjer intensitet og fylde i vinen.

Oplevelsen
Duften er aromatisk med noter af blomster, eksotiske frugter og citrus, der forenes med strejf af mineralitet.

Smagen er harmonisk, blød og elegant, med friske sprøde noter af citrus og mineralitet, der på mest raffineret vis komplimenteres af dybe lag af eksotiske frugter, som bevares i en lang flot afslutning.

Vin og Mad
Et godt match til fiske- og skaldyrsretter, der gerne må være middelhavsinspireret, som grillet fisk og grøntsager, pastaretter med friske urter og muslinger, samt cremet risotto, grillet lyst kød og modne fast oste.
Serveres ved 8-10Cgrader

Om producenten

Cantina Cellaro er et større vinkoorperativ, skabt af 1000 små vinbønder i begyndelsen af 1970’erne, der tilsammen ejer 1700 hektarer af vinmarker, plantet på skråninger i 300-600 meters højde over havets overflade.

Vingården er beliggende i det historiske vinområde Sambuca di Sicilia, nær Sicliens sydvestlige kyst mod middelhavet og Arancio søen, hvor der er blevet dyrket vin efter traditioner og på lokale druesorter, i århundreder.

Sambuca di Sicilia er kendetegnet ved sit naturskønne terroir, hvor bløde solskinsberigede bakker beplantet med vinstokke og olivenlunder omkredser skråningerne omkring søen Arancio og strækker sig så langt øjet rækker.

Jordbunden er her domineret af ler, kalksten, sand og rødt vulkansand, der sammen med vinmarkernes høje solskindberigede placering og den friske kølige brise fra Middelhavet, både skaber de bedste vilkår for de indfødte druesorter, samt en uimodståelig og unik mineralitet og ren frugt i vinene.

Cantina Cellaro er i dag en del af det store kooperativ Fantini Wines, der før hed Farnese Vini, som er berømte for at producere vine i sammenspil anerkendte vingårde i det meste af Italien, fra Toscana til Sicilien i syd og to i Spanien.

Om Fantini Wines
Fantini wines blev grundlagt 1994, af tre partnere Filippo, Valentino og Camillo, der drømte om at eje og drive en vingård.

Med tiden blev en vingård til mange og Farnese vini, der anses som en af italiens største og måske ældste vinhuse, til Fantini Wines.

Farnese vini er et gammelt familienavn, hvis rødder kan spores godt 1.500 år tilbage i tiden, til den sene middelalder og renæssancen, hvor de første generationer kom til og begyndte at dyrke vin.

Vingården blev grundlagt i byen Ortona, i hjertet af Montepulciano D'Abruzzo DOCG-appellationen, mellem Appenninernes tinder og Adriaterhavets brise, hvor hovedsædet stadig består, den dag i dag.

Vinmarkerne strækker sig over omkring 4.000 hektarer, 8 vinområder og flere vin-appellationer.

Fra Toscana, som den nordligste til Abruzzo og Campania. Basilicata og Puglia i syd, Sicilien og Sardinien over havet, samt to vingårde i Castilla La Mancha i den centrale del af Spanien.

Fantini Wines producerer mere end 100 forskellige vine, som laves på de bedste og nøje udvalgte druer.

Størstedelen af druerne stammer fra vingårdene i Italien og i særdeleshed fra vingårdene i Abruzzo-regionen, hvor vinene også bliver til og lagres i de smukke gamle kældre i Caldora slottet, som stammer fra den tidlige del af middelalderen.

Vine af særlig høj kvalitet, har været forbundet med Farnese vini siden slutningen af 1500-tallet, hvor det fortælles at prinsesse Margherita af Østrig, kom hertil for at gifte sig med prinsen Farnese.

Fantini Wines producerer i dag både Mousserende vine, hvid- rød- og rosévine, hvor nogle er fremstillet økologisk.