Famille Dupont ’Jus de Pomme Petillant’ Økologisk, Alkoholfri Æblecider, AOC Calvados Pays d’Auge
Vinfakta
- Vintype: Øvrige Bobler
-
Anbefalet til:
- Ost, Rå
- Kage, Bagt
- Fjerkræ, Stegt
- Gris, Stegt
- Fisk, Stegt
- Fisk, Grillet
- Skaldyr, Grillet
- Region: Normandiet
- Indhold: 75 cl.
- Vinnummer: 6064621517
Om vinen
’Jus de Pomme Pétillant’ er en fremragende, frisk og elegant, mousserende økologisk & alkoholfri Æblecider/most, fra en af Calvados top producenter Famille Dupont, der har været berømte for deres Calvados, Cider og områdets Vin de Liqueur; Pommeau de Normandie, i mere end ét århundrede.
Æblecideren er fremstillet på ren økologisk most fra Famille Duponts egne æbler, som også anvendes til deres alkoholiske drikke Calvados, Cider og Pommeau de Normandie.
Og mosten er også økologisk certificeret Fr-Bio-09.
Æblerne høstes fra september til oktober, hvorefter de blandes, knuses og presses, i en nænsom proces, så æblernes saftige velsmag bevares.
Derefter klares mosten, pasteuriseres og tilsættes kulsyre, som skaber de fine elegante og sprøde bobler.
Der tilsættes hverken sukker, konserveringsmiddel eller farve og mosten er derfor den reneste rigdom af økologiske æbler, der blot er tilføjet bobler.
Oplevelsen
Dette skaber den skønneste, meste friske og elegante ’Jus de Pomme’ Æblemost med ren og saftig velsmag af æbler.
Duften er aromatisk, charmerende og indbydende, med noter af friske og bagte æbler.
Smagen er frisk og tør, men lige så generøs og saftig. Domineret af ren rigdom af æbler i både frisk, kogt, sød og syrlig version, der forenes med fine elegante bobler.
En ’Jus de Pomme Pétillant’ i verdensklasse! Elegant, tør og sprød, hvor friskhed og renhed, samt sødme og syre, er i bemærkelsesværdig smuk og harmonisk balance!
Vin og Mad
Perfekt som frisk, frugtig og alkoholfri aperitif, men også en god ledsager til mad.
Fra fiske- og skaldyrsretter, som grillet/bagt hvidfisk, grillet/gratineret hummer, samt retter med lyst kød, gerne serveret med en version af æble. Fra frisk til bagt, pocheret og sauteret. Samt desserter med æble, som Tarte Tatin med vaniljeis og modne fast oste, f.eks. med æblechutney.
Serveres ved 7-9C grader
Om producenten
Famille Duponts ejendom er beliggende i landsbyen Victot-Pontfol, i hjertet af Pays d'Auge, i Calvados regionen i Normandiet, Frankrig.
Her har familien Dupont fremstillet de æblebaseret drikke; Cider, den ædle spiritus Calvados og Vin De Liqueur; Pommeau de Normandie, som området er verdensberømte for, i mere en ét århundrede og flere generationer.
Jules Dupont ankom i 1887 til ejendommen, der dengang hed La Vigannerie, hvor han arbejde som bonde og sideløbende begyndte at producere Cider og Calvados.
Og med succes fra sit salg af Cider og Calvados, købte Jules i 1916 ejendommen, som siden har været i familiens eje.
I dag drives Famille Dupont af 4. generation af familien og hektarerne strækker sig over 30 hektar frugtplantager i Normandiet, i hjertet af Pays d'Auge-regionen, hvorfra alle frugterne kommer til Duponts produktion af Cider, Calvados og områdets Vin De Liqueur; Pommeau de Normandie.
Hvad er Calvados?
Calvados er den skønne nordfranske æblebrændevin lavet på æblecider, som destilleres og lagres på egetræsfade.
Calvados inddeles i 3 appellationer i Normandiet; Calvados AOC som kan laves i hele området, samt underområderne; Calvados Domfrontais, hvor man anvender både æble- og pærecider og endelig underområdet Calvados Pays d’Auge, som er hjem for de allerbedste Calvados.
Calvados Pays d’Auge
Pays d’Auge er Calvados’ svar på et Grand Cru område. Her giver den kalkholdige lerjord nemlig æbler af en særlig høj kvalitet. Området står dog blot for 25% af produktionen af Calvados, men er hjem for de allerbedste Calvadoshuse.
Produktionskravene er også strengere – f.eks. skal æblecideren dobbelt destilleres i et kobber destilleringsapparat på max 25 hl.
Et æble er ikke bare et æble
De æbler man bruger til Calvados er cideræbler, som har en tykkere skræl og et højere indhold af tanniner end dem man køber til frugtskålen. Der findes over 100 sorter af cideræbler, som inddeles efter deres smag: bitre, bitre-søde, søde og syrlige.
Der er regler for proportionerne af disse typer i en Calvados, men ellers er det producentens valg af sorter, der er med til at skabe husets individuelle stil.
