Domaine de Joÿ ”Attitude” – Terroir d’Argile, Blanc Sec Boisé, IGP Côtes de Gascogne
Spar 50 kr. pr. fl.
169 kr. pr. flaske 119 kr. pr. fl. ved 6 fl.Vinfakta
- Vintype: Hvidvin
-
Anbefalet til:
- Fisk, Grillet
- Fisk, Stegt
- Pasta, Kogt
- Risotto, Kogt
- Fjerkræ, Grillet
- Gris, Grillet
- Skaldyr, Dampet
- Smagstype: Aromatiske og tørre
- Region: Gascogne
- Indhold: 75 cl.
- Drue: Petit Manseng & Colombard
- Årgang: 2019
- Alc. procent: 13,5 %
- Vinnummer: 100011017
Om vinen
Domaine de Joÿ ”Attitude” er en mageløs, sprød og tør hvidvin fra sydfranske Côtes de Gascogne, der forener rigdom, fedme og frugt med sprød mineralitet og elegance! – Helt i ånd med hvad Côtes de Gascogne er ved at blive berømte for!
Vinen er fremstillet på druesorterne; Petit Manseng & Colombard, som efter traditionen bliver anvendt til Côtes de Gascognes sprøde hvidvine.
Druerne stammer fra Domaine de Joÿs vinmarker, på sydvendte bjergskråninger, af det catalanske plateau, lige i udkanten af Landes-skoven, i hjertet af Bas-Armagnac, Côtes de Gascogne.
Vinstokkene gror her i en ”Terroir d’Argile”, hvilket hentyder til jordbunden, domineret af lerkisel og kalksten, som bidrager med flot og elegant mineralitet i vinene.
Høsten foregår om natten og begynder med druesorten Colombard fra midten af september til slutningen af oktober hvor Petit Manseng høstes.
Colombard gennemgår herefter en nænsom pressning, samt kold skindmaceration på 8-15 timer, hvorefter mosten gæres i nye tønder og separat for druesort.
Til slut lagres vinen Batônnage (på bærmen) på egetræsfade i 8 måneder, for at få aromaerne til at udfolde sig og skabe mere fedme og fylde til vinen.
Oplevelsen
Dette skaber en yderst sprød, aromatisk og voluminøs sydfransk hvidvin fra Gascogne! Frugtig, med fedme og mineralitet!
Duften er rig, forførende og aromatisk, med noter hvide blomter, eksotiske frugter og citrus.
Smagen er intens, sprød og tør med grønne æbler, citrus og eksotiske frugter, som ananas og mango, der forenes i en voluminøs krop og lang og sprød afslutning med fedme af brioche og elegant mineralitet! Harmonisk og i flot balance.
Vin og Mad
Et perfekt match til fiske- og skaldyrsretter som grillet laks, smørstegt hvidfisk, hvidvinsdampede blåmuslinger (Moules Marinières) eller cremet pasta med urter, retter med grønne og hvide asparges, lyst kød, grillede grøntsager og retter med svampe, såsom svamperisotto.
Serveres ved 8-10C grader
Om producenten
Domaine de Joÿ er en ældre familieejet vingård, beliggende i den lille landsby Panjàs, i hjertet af Bas-Armagnac, i den skønne solskrinsberigede vinregion Côtes de Gascogne, i det sydvestlige Frankrig.
Landsbyen ligger på et calatansk plateau 197 km over havets overflade, hvor vinstokke dækker skråningerne.
Området er kendt for det smukke landskab af bløde bølgende bakker, det bemærkelsesværdige terroir med særlig mineralsk jordbund af ler- og kiselholdig jord, blandet med sandet ler (Sable Fauves) og kalksten, samt områdets århundreder gamle spiritus Armagnac.
Her, mellem vinmarker og skove, blev Domaine de Joÿ grundlagt i begyndelsen af 1920’erne, af ægteparret Paul og Marguerite Gessler, som rejste fra deres hjemland Schweiz, for at dyrke vin og Armagnac i Côtes de Gascogne.
På denne tid, havde vindyrkningen og destillation af Armagnac på vingården allerede sat sine historiske spor, det samme gælder for navnet Joÿ, som før var navnet på landet, hvor vingården ligger.
Navnet kan via notarskrifter om ejendommen, spores tilbage til tiden omkring den franske revolution, men det antages dog at navnet har forbindelser til den engelske tilstedeværelse i regionen i det 14. århundrede.
I dag drives vingården af 4. generation af Gessler familien, vinmarkerne er vokset til 170 hektarer og pryder de sydvendte bjergskråninger, dækket af vinstokke, lige i udkanten af Landes-skoven.
Familien er særligt dedikeret til grønne druesorter, som er typiske for Côtes de Gascogne: Ugni Blanc, Bacco & Folle Blanche, der i århundreder har været traditionelt forbundet med Armagnac og Colombard, Gros Manseng, Petit Manseng og Sauvignon Blanc, der i dag forenes med de ”traditionelle Armagnac” druer og forbindes med områdets sprøde hvidvine, som har høstet stor anerkendelse de sidste år.
Der produceres dog også et lille udvalg af rød- og rosévine på de blå druesorter; Merlot, Cabernet Sauvignon og Tannat.
Størstedelen af Domaine de Joÿs vinstokke er over 15 år gamle og dyrkes efter bæredygtige principper med Agriculture Raisonée certificering i 2005 og HVE – Haute Valeur Environnementale/ High environmental value niveau 3 certificering i 2019.
Denne certificering anses som den strengeste i Frankrig og har til formål at skåne miljøet og biodiversiteten.
Dette gøres ved at fremme produktion fra landbrugsaktiviteter, der forpligter sig til at respektere biodiversiteten, den plantesundhedsmæssige strategi, forvaltningen af gødning og vandressourcer.
Domaine de Joÿ er under omlægning til økologisk landbrug gennem CAB (conversion vers l'agriculture biologique).
