Azienda Agricola Fornacina Brunello di Montalcino DOCG
Vinfakta
- Vintype: Rødvin
-
Anbefalet til:
- Braiserede retter, Simret
- Vildt - løbende/flyvende, Stegt
- Lam, Stegt
- Oksekød, Stegt
- Smagstype: Tørre og markante
- Region: Toscana
- Indhold: 75 cl.
- Drue: Sangiovese
- Årgang: 2020
- Alc. procent: 14 %
- Vinnummer: 561687851
Om vinen
Anmelderrost superårgang fra Fornacina vingården, hvor du virkelig får "Value for Money".
Azienda Agricola Fornacina Brunello di Montalcino DOCG, er en mageløs og robust Brunello med stor personlighed, helt i klassisk Brunello di Montalcino stil.
Vinen er udelukkende fremstillet på druesorten Sangiovese, som høstes i september/oktober, når de har opnået fuld modenhed.
Efter høst og presning gæres vinen i rustfri ståltanke og gennemgår en lang maceration, så alle aromaer, farve og frugt går fra drue til most.
Vinen lagres til slut på store slaviske egetræsfade i 36 måneder, inden den aftappes på flaske, hvor den lagres yderligere 12 måneder, inden vinen forlader kælderen og frigives.
I gennemsnit frigiver vingården Fornacina først deres Brunello di Montalcino det 5. år efter høsten.
Dette skaber en yderst raffineret Brunello med stor personlighed, kraft, volumen, elegance og dybde.
Oplevelsen
Flot rubinrød farve med grant røde reflekser.
Duften er forførende og intens med aromatiske noter af modne røde og sorte kirsebær, samt skovens mørke og røde bær, svampe og bund (animalsk), der komplimenteres af ege- og cedertræ, tobak og sort peber.
Smagen er voluminøs og kraftfuld med dybde af frugtige noter, der følger med fra duften og forenes med undertoner af krydderier, urter, og skovens bund, der forenes i lang fyldig afslutning, hvor syre og tanniner er flot afbalanceret.
Vin og mad
Et godt match til kraftfulde kødretter, som steg af rødt oksekød, lam, and eller vildt, samt braiserede/simreretter og kraftfulde pastaretter.
Serveres ved 16-18C grader
Vinen har fået en række flotte anmeldelser, bl.a.:
93 points af James Suckling
Om producenten
Azienda Agricola Fornacina er en lille familie-ejet vingård, som er berømte for deres udsøgte Brunello di Montalcino i verdensklasse.
Vingården er beliggende i udkanten af den karakteristiske ældgamle landsby Montalcino, der rejser sig på sin bakketop, omkranset af vinmarker og har i de sidste generationer været ejet af familien Biliorsi.
Fornacina vingården blev grundlagt i 1981 af Ruggero Biliorsi , hvor den første årgang af familiens Brunello di Montalcino blev fremstillet og flasket på gården og i familiens eget navn. Før denne tid blev druerne solgt til andre lokale vingårde og kooperativer.
I dag drives Azienda Agricola Fornacina af Ruggeros to sønner Simone og Mauro, hvor husets nu 3 vine: Brunello di Montalcino DOCG, Brunello di Montalcino Riserva DOCG & Rosso di Montalcino DOC bliver skabt på økologisk dyrket druer fra familiens 5 hektarer af vinmarker, nær vingården og byen Montalcino på bakketoppen.
Vinmarkerne er udelukkende beplantet med druesorten Sangiovese og fordelt på to parceller. Det ene på 3 hektarer, med syd og sydøstlig eksponering er beliggende på den østlige side af bakken med landsbyen Montalcino på toppen og den anden, som udgør de sidste 2 hektarer, ligger på sydsiden af Montalcino bakken, nær middelalderlandsbyen Castelnuovo dell ´Abate.
Familien har altid dyrket Fornacina vingårdens vinmarker efter naturlige metoder, efter særlig filosofi og ønske om af beskytte og respektere territoriet, men har i to årtier, siden 2004, været økologisk certificeret af I.C.E.A (Institut for Ethical and Environmental Certification).
Dyrkningen af druerne er yderst miljøvenlig og foregår i overensstemmelse med I.C.E.A særlige regler for økologisk landbrug.
Vinfremstillingen foregår efter traditioner, givet videre igennem generationer, hvor lagringen af vinen foregår på 20-35 hektoliters fade, af slovensk eg.
Azienda Agricola Fornacina anvender kun deres egne druer til fremstilling af deres vine producerer årligt mellem 20.000 og 25.000 flasker, fordelt på typerne: Brunello di Montalcino DOCG, Rosso di Montalcino DOC & Brunello di Montalcino DOCG Riserva, der kun produceres i ekstraordinære årgange.
Resterne efter fermentering anvendes til fremstilling af Grappa di Brunello.
Den meget beskedne årlige produktion fordeles hvert år til vinimportører i forskellige lande, herunder Danmark, der årligt modtager hele 10-15% af den samlede produktion. En høj andel, der muligvis kan forklares med familiens forkærlighed og tilknytning til Danmark, i det at Simone er gift med danskfødte Janne, der oprindeligt stammer fra Svendborg.
