Weingut Triebaumer “Ried Plachen” Blaufränkisch, DAC Burgenland Østrig
Vinfakta
- Vintype: Rødvin
-
Anbefalet til:
- Oksekød, Grillet
- Vildt - løbende/flyvende, Grillet
- Lam, Simret
- Smagstype: Kraftige og krydrede
- Region: Burgenland
- Indhold: 75 cl.
- Drue: Blaufrankisch
- Årgang: 2017
- Alc. procent: 14,5 %
- Vinnummer: 1000198
Om vinen
Det her er indiskutabelt en af Østrigs bedste røde vine. Med en enestående nidkærhed og passion laver Günter og Regina denne Blaufränkisch fra gamle stokke, der gror i den rigtige jord.
En østrigsk enkeltmarks rødvin og intens smagsbombe af mørke bær, i absolut topklasse!
Vinen er fremstillet udelukkende på den hjemmehørende druesort Blaufränkisch, fra Triebaumer to parceller på vinmarken Plachen, nær byen Rust.
Høsten foregår i hånden og der sorteres manuelt i små kasser, i slutningen af september.
Ved ankomst til vingården afstilkes druerne, hvorefter de gennemgår en 16 dage lang gæring i rustfri ståltanke, samt 3 dages maceration efter endt gæring, efterfulgt af forsigtig presning.
Vinen lagres til slut knap 24 måneder i store egetræstønder, hvoraf 10% er nye.
Oplevelsen
Dette skaber den kraftfulde, voluminøse og intense smagsbombe af mørke bær, figner, varme krydderier og elegant mineralitet.
Duften er flot, forførende og aromatisk med noter af violer, friske urter, sort the, ristede nødder og varme krydderier, der mødes med mørke frugter og bær, samt strejf af skovens bund og svampe(animalsk).
Smagen er intens, kraftfuld og voluminøs på den mest raffineret vis. Med noter af modne kirsebær, vilde jordbær, brombær, solbær, svesker, figner og solmodne blommer, der forenes med krydrede noter af kardemomme, appelsinskal, chokolade, kaffe og sort peber, i en lang flot eftersmag med elegant mineralitet og hentydninger af stald.
Høj syre og middel tannin. En elegant og kompleks vin en intens smag og flot mørk farve og en dejlig lang eftersmag.
Vin og Mad
Et perfekt match til retter med rødt oksekød som; Chateaubriand, Côte de Boeuf og/eller steg med kraftfuld sauce, rosastegt andebryst og sommerbuk. Retter med lam og vildt, som røget vildt tatar eller krondyr, fyldige braiserede/simre retter, samt retter med trøffel og generelt svampe, som cremet svamperisotto og Vol-au-Vent med brisler.
Serveres ved 14-16C grader og gerne i store Bourgogneglas
93 point Falstaff
Om producenten
På den vestlige bred af søen Neusiedl, i Burgenland, lige på grænsen til Ungarn, ligger byen Rust, hvor mange af byens huse stammer fra det 16.-19. århundrede og en lang historie med vindyrkning, begynder før husene overhovedet var bygget.
Her har man vidst, at vin er godt i de sidste tretusinde år.
Allerede i middelalderen, kunne vinbønderne i Rust trække på et bredt netværk af handel kontakter til Bayern og så langt væk som Polen for at sælge deres fremragende vine.
Familien Triebaumer har boet i Rust, hvor de i generationer, siden 1691, har dyrket og fremstillet i vin, med respekt for naturen og terroir.
Günter og Regina er generationen, der i dag driver vingården og forvalter en vild familiearv på tæt ved 350 års vinmageri på skråningerne ned til Neusiedlersee nær byen Rust.
Tradition er stadig af stor betydning, men snarere som et værdifuldt grundlag for innovation end at bevare fortiden.
Men vigtigst af alt handler 'blot' om at fortolke jordens kludetæppe af forskellige terroir - fra østrigsk löss til mineralitets givende kridt og ren skifer, samt få mest muligt ud af Triebaumer ejendommens unikke terroir og producere velstrukturerede og karakteristiske vine, der umiskendeligt er af Burgenland-oprindelse.
Vingården dyrker henved 100% økologisk, men der er intet officielt certifikat, da man hellere vil bruge tiden i marken og kælderen, en på papir arbejdet. Til gengæld har Triebaumer vingården været bæredygtigt certificeret ved "Nachhaltig Austria"/ 291200 Sustainable Austria, siden 2019.
Resultatet er rene, elegante og terroir drevne vine, lige fra huset fyldige rødvine til de sprøde hvide og søde ædelråd, der både har historie og tradition fra området med.
Egnen omkring byen rust er kendt for sine ædelsøde vine og sine fyldige rødvine, som oftest er fremstillet på de lokale druesorter Blaufränkisch og/eller Zweigelt, men her bliver også fremstillet sprøde hvidvine på Furmint, Gelber Muskateller og Traminer, samt de internationale druesorter, Cabernet Sauvignon, Merlot, Cabernet Franc, Sauvignon Blanc og Chardonnay.
