Velkommen til GourmetWine

For at handle hos os skal du være over 18 år.

Er du fyldt 18 år?

For at handle på Gourmetwine.dk skal du være fyldt 18 år.
Læs mere på sikkerhedsstyrelsens hjemmeside

Weingut Ludi Neiss “Heiligenkirche” Riesling trocken, Pfalz

Weingut Ludi Neiss 2022 Riesling
Tyskland Pfalz
Winelab
Weingut Ludi Neiss “Heiligenkirche” Riesling trocken, Pfalz
Levering: 1-2 dage
14 dages returret
Fragt fra 49,-   |   Fri fra 999,-
240 kr. pr. flaske 210 kr. pr. fl. ved 6 fl.
Denne vin er på lager

Vinfakta

  • Vintype: Hvidvin
  • Anbefalet til:
    • Fisk, Rå
    • Skaldyr, Rå
    • Fisk, Stegt
  • Smagstype: Aromatiske og tørre
  • Region: Pfalz
  • Indhold: 75 cl.
  • Drue: 100% Riesling
  • Årgang: 2022
  • Alc. procent: 12,5 %
  • Vinnummer: 1000053
Weingut Ludi Neiss “Heiligenkirche” Riesling trocken, Pfalz

Om vinen

Neiss Heiligenkirche Riesling trocken er en enkeltmarksvin, skabt udelukkende på den flotte Riesling drue, der med sine yndefulde, sprøde og friske aromaer, afslører sig selv, som en smuk, elegant og kraftfuld tysk enkeltmarks Riesling.

Druerne kommer fra Ludi Neiss’ parcel i vinmarken: Heiligenkirche, der anses som den ældste vinmark i Bockenheim. 

Vinmarken er opkaldt efter det gamle kapel, hvis historie kan spores tilbage til det 7. århundrede og stadig står på toppen af vinmarken, på skråningen mod og over Bockenheim området.

I denne vinmark regerer druesorten med den tyske oprindelse og berømmelse: Riesling - Blot som i den gør i resten af Tyskland.

Her gror vinstokkene på skråningens vinmarker, der rejser sig højt over Rhinens bred, op til 250 m over havets overflade, og i en jordbund domineret af stenet kalkstensjord, som er rig på mineralske næringsstoffer, der blot er med til at skabe udsøgte, elegante og mineralske vine.

Druerne plukkes i hånden og de bedste udvælges med omhug, hvorefter en langsom, forlænget maceration finder sted, for at udvinde druernes aromater.

Vinen gæres og lagres til slut i rustfrit stål, for at bevarer vinens frugtige, aromatiske og mineralske karakter.

Oplevelsen 

Dette skaber en sprød, kraftfuld og eminent tysk enkeltmarks Riesling, der med sin yndefuldhed, elegance, aromatiske rigdom af frisk grøn frugt, kendetegner en yderst smuk tysk Riesling fra den berømte vinmark Heiligenkirche. 

Duften domineres af betagende og sensuelle aromaer af tropisk karakter, fra kærlighedsfrugten litchi, til den voluminøse mango, den friske melon og citrus, der ganske kort sammensmeltes med de grønne noter af stikkelsbær, grønne æbler, friske urter, honning og elegant petroleum, som altid afslører den tyske kvalitets Riesling. 

Smagen er voluminøs, elegant og generøs, og kendetegner Riesling druens karakter af grønne noter af stikkelsbær, grønne æbler, friske urter, samt eksotiske strejf af lime og hvide stenfrugter, der i ender i en lang smuk og yndefuld afslutning med fedme af nødder og honning, samtudsøgt elegant mineralitet. 

En mageløs tysk Riesling, der besidder et fremragende lagringspotentiale.

Vin og Mad
Et sublimt match til retter fra det asiatiske køkken eller det franske med hvidfisk og fiskefumé eller jordkokkepuré, lyse retter med svampe, charcuteri og faste modne oste, samt, og i særdeleshed forsommerens hvide asparges, der efter tysk tradition serveres i forsommeren og ifølge dansk med fjordrejer og sauce mousseline kort tid efter.

Nyd den ved 8-10°C grader

Om producenten

Weingut Ludi Neiss er en familie-ejet vingård, beliggende i den lille vinlandsby Kindenheim, i den nordlige del af Pfalz, hvor vindyrkningen kan spores århundreder tilbage, og de første hentydninger til vindyrkning i Pfalz, tilbage til år 550 f.Kr, omkring byerne Laumersheim og Bad Dürkheim.

De første 100 vinlandsbyer blev nævnt i det 8. århundrede og de første vingårdes navne dukkede op i det 12. og 13. århundrede, hvor vinen blev fremstillet af munkene i de hellige klostre.

Familien Neiss har her, også dyrket vin i generationer - og fra nogle af de bedste marker i Kinderheim og Bockenheim.

Fra Bockenheimer Vogelsang, til Bockenheimer Schlossberg, Sonneberg og Heiligenkirche, samt Kinderheim Katzenstein, Vogelsang og Burgweg, der blev høstet første gang i 1927.

Historien om Weingut Ludi Neiss

Vingården, med navnet Ludi Neiss, blev dog først grundlagt i midten af 1900-tallet, af Ludi Neiss og hans kone Christine, som dyrkede jorden, der på det tidspunkt også rummede små hektarer af vinstokke.

I 1970'erne blev alle markerne omdannet til vinmarker og familien Neiss ville fra da af, blot dyrke vin.

5. generation af familien, Axel Neiss overtog ledelsen af vingården i slutningen af 1990’erne og har siden videreført både traditioner og viden fra generation til generation.

Investeret sin tid i vinmarkerne og kældrene, samt ført vindyrkningen i en mere bæredygtig og naturlig retning, der i dag er blevet til en certificering som bæredygtig vindyrker gennem FAIR’N GREEN.

I dag, dyrker familien udelukkende vin, og vinmarkerne strækker sig over 47 hektar omkring vinbyen Kindenheim, fordelt på parceller på tværs af de famøse og prestigefyldte vinmarker: Vogelsang, Katzenstein, Heiligenkirche, Schlossberg, Burgweg og Sonnenberg.

Vinstokkene er plantet i områdets kalkstens- og mineralrige dominerede jordbund, og de ældste, som blev plantet af vingårdens grundlægger Ludi Neiss i 1970’erne, er nu mere end 50 år gamle.

Og vinmarkerne er alle beliggende i den kølige og nordlige del af Pfalz, hvor de i op til 250 meters højde, skuer ud over Rhinen-floden.

Druesorterne, der pryder Ludi Neiss’ vine

I dag omfavner Ludi Neiss’ vine en myriade af druesorter - fra Riesling til Chardonnay, Grauburgunder(Pinot Gris), Sauvignon Blanc og Spätburgunder(Pinot Noir), og flere herimellem.

Hvor nogle har sine tyske rødder og andre er af fransk oprindelse, og har dybe rødder i Bordeaux og Bourgogne.

Den tyske druesort Riesling udgør faktisk blot på en lille andel, og det samme gælder for druesorterne: Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc, Merlot og Syrah.

De Burgundiske sorter, med oprindelse i Bourgogne, Pinot Blanc (Weissburgunder), Chardonnay, Pinot Gris(Grauburgunder) og Pinot Noir (Spätburgunder), dækker til gengæld mere end halvdelen af vingårdens hektarer.

Trods dette, er enkeltmarksvinene på druesorten Riesling, de mest anerkendte og berømte i Tyskland og resten af verden.

Dette skyldes måske det køligere klima og den kalkholdige jordbund, der ikke altid, er blevet set som en fordel, men som tydeligt mærkes, duftes og smages i Weingut Ludi Neiss’ vine.

Neiss’ exceptionelle terroir og prestigefyldte vinmarker

Vinene, om de er røde eller hvide, repræsenterer altid deres terroir, og er yderst domineret af den mineralske undergrund og kølige temperaturer, der tilføjer den unikke elegance og de mineralske undertoner til vinene.

Det generøse og voluminøse tilføjes ved druernes nænsomme håndtering under høsten og kælderen.

Høsten foregår altid med særdeles omhug og ved håndkraft, som vor forfædre.

I kælderen hos Weingut Ludi Neiss, foretrækkes brugen af tyngdekraften, så behovet for at pumpe vinen fra pressen undgås. Druerne gennemgår derved først en langsom og forlænget maceration, som får dem tilsat udvikle og bevare deres bedste aromater.

Hvilket er med til at skabe de mest elegante, frugtige og generøse tyske vine med volumen, frisk og livlig syre, samt flot forførende frugt og udsøgt mineralitet!

Fra klassisk og aromatisk tysk Riesling og saftig tysk Spätburgunder til flotte, sprøde og elegante Weissburgunder(Pinot Blanc), Grauburgunder(Pinot Gris), Chardonnay og mousserende vine, inspireret af Champagne. 

Hos Weingut Ludi Neiss er vinene repræsenteret i fire segmenter inden- og udenfor den stramme VDP klassificering.

Fra klassificerede Gutweine (regionale vine) til Ortswein (Village vine), Lagenwein (enkeltmarksvine) topvine, samt deres “That’s Neiss” kollektion, som er udenfor klassifikation.

Druerne er dyrket på den lokale kalkstensjord og har dermed rød, som hvid deres mineralske karakter.

Om Pfalz
Pfalz er en af de sydligste beliggende, største og vigtigste af Tysklands 13 vinregioner, kaldet Anbaugebiete og lød indtil 1990’erne navnet Rheinpfalz.

Vin regionen inddeles i to underområder, kaldet Bereiche - Mittelhaardt-Deutche Wienstrasse i nord og Südliche Wienstrasse i syd.

Beliggende mellem Haardt-bjergenes skovbeklædte kæde og Rhinen-flodens bredder, løber Pfalz regionen langs floden, i 85 kilometer af uafbrudte vinmarker, der forbinder 130 idylliske vinbyer, mellem den historiske by Worms i nord og helt til den franske grænse i syd, hvor Alsace tager sin begyndelse.

Her kan de allerførste hentydninger af vindyrkning, spores tilbage til fund af keltiske grave år 550 f.Kr., i Laumersheim og Bad Dürkheim. 

Allerede i det 8. århundrede bliver mere end 100 vin-landsbyer nævnt, mens de første vingårdes navne dukkede op i det 12. og 13. århundrede. 

Enkelte vingårdes navne er den dag i dag bevaret.

Pfalz er kendt for sin historiske vinavl, domineret af sprøde hvidvine og gamle vinhuse, der ofte helligere sig skabelsen af af tyske top-vine, skabt på Riesling-druen.

Og de fineste Riesling vine, er altid blevet skabt omkring, og i hjertet af af byerne Wachenheim, Kallstadt, Bad Dürkheim, Ruppertsberg, Diedesheim og Forst, hvor flere af de bedst klassificerede VDP marker også ligger.

I det seneste årti, har Pfalz dog været i rivende udvikling og skaber ej blot Riesling vine i verdensklasse, men også den tyske mousserende vin sekt, der dog ofte også er skabt på kongedruen Riesling, sprøde og mineralske hvidvine på Sauvignon Blanc druen, samt fyldige, frugtige og elegante rødvine på den tyske druesort Dornfelder og Spätburgunder, der er synonym med den Burgundiske Pinot Noir.

Overordnet set, er de Burgundiske druesorter – Spätburgunder (Pinot Noir), Weissburgunder (Pinot Blanc) og Grauburgunder (Pinot Gris), blevet mere dominerende, i de senere år og spiller nu også en rolle, som den tyske Müller-Thurgau, Kerner, Silvaner, Scheurebe, Gewürztraminer, Blauer Portugieser og selvfølgelig Riesling, gør.

Alle disse druesorter trives fortrinligt her, hvor Haardt-bjergene skaber ly for vind og regn i et gennemgående lunt klima, uanset årstid og jordbunden, der består af varieret kalkholdig lerjord, blandet med mergel, løss, kridt, kalksten og farvet sandsten, der i eftertragtede områder også rummer granit, porfyr og leret skifer.