Menti Giovanni Marcobarba ”Barbarosa” ØKO/BIO Naturvin, Gambellara Veneto, Italien

Spar 30 kr. pr. fl.
179 kr. pr. flaske 149 kr. pr. fl. ved 6 fl.Vinfakta
- Vintype: Rødvin
-
Anbefalet til:
- Vildt - løbende/flyvende, Stegt
- Lam, Stegt
- Oksekød, Stegt
- Risotto, Kogt
- Smagstype: Bløde, saftige og frugtige
- Region: Veneto
- Indhold: 75 cl.
- Drue: Merlot, Cabernet Sauvignon og Raboso
- Årgang: 2020
- Alc. procent: 12% %
- Vinnummer: 10011618

Om vinen
Menti Giovanni Marcobarba ”Barbarosa” er en smuk, frugtig, elegant og voluminøs italiensk rød naturvin, skabt i et samarbejde mellem Marco Barba, hans hold "Barbaboyz" og Stefano Menti, fra den ikoniske ejendom Menti Giovanni i Gambellara, Vento.
Vinen er lavet på økologisk og biodynamisk certificeret Merlot, Cabernet Sauvignon og Raboso druer, fra Marco Barbas små hektarer af vinstokke, nær Menti vingården i Gambellara.
Vinstokkene er 40 år gamle og gror på kalkholdige skråninger i 200-300 meters højde, hvilket tilføjer en sprød og elegant mineralitet i vinene.
Druerne plejes og høstes ved håndkraft og vinificeres på vingården Menti Giovanni.
Her er processen fra ”druer til vin” meget simpel og helt efter naturvins og biodynamiske overbevisning, hvor vinfremstilligen sker ved så lidt indblanding, som muligt, man hjælper blot naturen gå sin gang.
Efter endt maceration, bliver mosten hældt på cementtanke, hvor den spontan gæres, blot ved minimal tilsættelse af vildgær.
Til slut lagres vinen i mindst 6 måneder i ståltanke, inden den aftappes ufiltreret, ved blot en lille tilsætning af svovl.
Dette skaber en yderst flot, ren og saftig ØKO/BIO natur- rødvin, med dyb rød frugt, volumen og elegant mineralitet.
Og ifølge Marco og hans Barbaboyz: ”Frugten af lidenskab.”
Oplevelsen
Duften er forførende og frugtig med aromatiske noter af friske middelhavsurter, skovens røde bær og elegante antydninger af skovens svampe og jordbund(animalsk).
Smagen er smuk voluminøs, ren, naturlig og saftig med noter af skovens hindbær, jordbær og brombær, der forenes med kirsebær, friske tranebær og sprøde krydrede noter af tobak, læder og lakrids i en lang elegant afslutning med fløjlsbløde tanniner og raffineret mineralitet.
Vin & Mad
Et perfekt match til retter med rødt oksekød, Rib-eye eller steg, kraftfuld rørt tatar med friske urter, retter med rosastegt and og lam og retter med svampe, som fyldige pastaretter, cremet risotto eller mørk Vol-au-Vent med brisler og svampe.
Serveres ved 16-18C grader
Om producenten
Marcobarba er en lille serie af økologiske og biodynamiske naturvine, der skabes af vinbønde/vinmager Marco Barba, hans team af ”Barbaboyz” og hans mentor, vinmager Stefano Menti, fra vingården Menti Giovanni, der vinificerer Marcobarba vinene i sin kælder i Gambellara, Veneto.
Serien kom til verden i 2018, med ønsket om at skabe ligetil og ægte vine afledt af rene og autentiske druer, skabt ved dyrkelsen af biodynamisk landbrug og respekt for naturen.
Marco Barba, der voksede op i landsbyen Madonna di Lonigo nær Vicenza, har altid haft en forkærlighed for vindyrkning og opdagede allerede om ung mand filosofierne bag biodynamisk landbrug og Rudolf Steiners, som Marco delte passion for.
Forelsket i den biodynamiske filosofi drog Marco til Jura i Schweiz for at arbejde på et biodynamisk landbrug, som landmand og får hyrde.
I 2015 vendte Marco tilbage til Veneto for at begynde at drive landbrug med sin ven Stefano Menti, som ejer den ikoniske Veneto-ejendom Menti Giovanni, som i årtier, har været pionere indenfor økologisk og biodynamisk vindyrkning, samt fremstilling af rene naturvine, med italiensk ophav.
Her indviede Stefano, Marco i biodynamikkens filosofier indenfor vindyrkning og lærte ham den ædle kunst af minimalistisk vinfremstilling, hvor skabelse af rene naturvine, sker så naturligt som muligt og blot hjælpes på vej.
Og efter at have fået den nødvendige enologiske erfaring, begyndte Marco i sin fritid at producere vin, efter samme overbevisning og ud fra samme kunst.
Druerne kom fra små parceller af forladte vinstokke, han forvaltede af ældre enker, der blot ønskede at se vinstokkene gro igen.
Vinstokkene gror i regionen Vicenza, mellem Berici-bakkernes hvide sedimentære terræn og Gambellaras mørke og vulkanske jordbund, og hektarerne er blot vokset med årene og dyrkes økologisk og biodynamisk.
Af de disse økologisk og biodynamisk dyrket druer, producerer Marco omkring 40.000 Marcobarba vinflasker af den lille serie om året, som består af både hvide mousserende vine, hvid- og rødvine, samt grappa.
Druesorterne tæller både internationale som; Riesling, Merlot, Cabernet Sauvignon, Chardonnay og Muscat Blanc, samt de lokale Trebbiano, Glera, Garganega og Rabosco.
Marcobarba vinene fremstilles og aftappes i Menti Giovanni vingården, i den berømte (vin)landsby Gambellara.
Vinene fremstilles udelukkende med økologisk og biodynamisk dyrkede druer, der anvendes kun naturlig vildgær og tilsættes blot en lille smule svovl ved aftapning.
Menti Giovanni
Menti Giovanni vingården er beliggende i den berømte (vin)landsby Gambellara, ved foden af den antikke vulkan Calvarina, nær Garganuda i Montecchia di Crosara.
Landsbyen Gambellara ligger på grænsen mellem Vicenza og Verona, i et vidunderligt naturskønt område af bakker og jordbund, der stammer fra gamle inaktive vulkaner og som i århundreder har været et område dedikeret til vindyrkning.
Flere historiske dokumenter, herunder Pietro de Crescenzis traktat "De Agricoltura", som er dateret til år 1300, vidner herom.
Området er berømt for deres dessertvine fremstillet med tørrede druer, samt deres sprøde tørre hvidvine, der efter traditionen laves på områdets Garganega drue, der stortrives i den mineralrige vulkanske jordbund.
Vingårdens historie og traditioner indenfor vindyrkning, kan spores tilbage til slutningen af det 19. århundrede, hvor Giovanni Menti grundlagde vingården efter at have arvet jord, beplantet med vinstokke af Garganega-druer, fra konens familie.
Giovanni videregav siden al sin viden om landbrug og vindyrkning til sin søn Antonio, der på trods af Anden Verdenskrigs svære kår, holdte vinproduktionen i live, indtil han blev fængslet i Tyskland og for denne periode, midlertidigt måtte opgive vindyrkningen.
Da han vendte tilbage til Gambellara, genoptog han dyrkningen af jorden, øgede produktionen af vine på Garganega sorten og begyndte vinificeringen af både tørre og passito-vine, efter de gamle traditioner.
Siden er vingården og vinfremstillingstraditioner gået i arv fra far til søn gennem fire generationer og drives i dag af Stefano Menti, der har videreført århundrede gamle traditioner og forenet dem økologi og biodynamiske vindyrkningsmetoder.
Økologien kom til allerede i 1970’erne, da tilgængeligheden af kemiske produkter i denne periode var knap og dermed tvang vinbønderne til at dyrke økologisk, i hvert fald for en tid.
I 2002 vendte vingårdsfilosofien tilbage til en mere bæredygtig form for vindyrkning, som den var på oldefar Giovannis tid, og vinen er blevet dyrket 100% økologisk siden 2004.
Vingården blev økologisk certificeret i 2011 og siden 2010 har Menti anvendt biodynamiske metoder i marken.
Fermentationen foregår med spontan gær og med naturlig stabilisering i vingården kælder, og de få hektarer af vinstokke, der blot var beplantet med Garganega sorten, er blevet udvidet med druesorterne Pinot Nero(Pinot Noir), Corvina og Rondinella, som anvendes til fremstilligen af vingårdens røde naturvine.
Stefano Menti stræber stadig efter at fremstille vine, der afspejler det oprigtige udtrykt af områdets vulkanske undergrund og samtidig bevarer respekten for miljøet, samt traditionerne for at lave en god "gammel" vin, der minder om de unikke smage fra fortiden.