Chartron et Trébuchet Pouilly-Fuissé, AOP Pouilly-Fuissé, Bourgogne
Vinfakta
- Vintype: Hvidvin
-
Anbefalet til:
- Vegetar, Grillet
- Skaldyr, Stegt
- Skaldyr, Rå
- Salat, Rå
- Smagstype: Lette, rene og tørre
- Region: Bourgogne
- Indhold: 75 cl.
- Drue: Chardonnay
- Årgang: 2023
- Alc. procent: 13 %
- Vinnummer: 73615894
Om vinen
Chartron et Trébuchet Pouilly-Fuissé er fremstillet på udelukkende på druesorten Chardonnay, fra Chartron et Trébuchets vinmarker i Pouilly-Fuissé, som er beliggende i den sydlige del af Maconnais og Bourgogne regionen.
Vinmarkerne dækker her skråningerne og bunden af klipperne Solutré og Vergisson, der strækker sig over fire landsbyer: Solutré-Pouilly Fuissé, Vergisson og Chaintré.
Jordbunden er her domineret af ler, kampesten og kalksten fra juratiden, som tilføjer en elegant mineralitet til vinene.
Efter høsten, presses druerne umiddelbart efter ankomsten til vingården og lagrer til slut i brugte egetræsfade i 15 måneder, hvor omrøring af bærmen foregår regelmæssigt, for at skabe dybde og kompleksitet i vinen.
Dette skaber en generøs og sprød Pouilly-Fuissé i imponerende stil og helt efter kunstens regler.
Oplevelsen
Duften er flot, elegant og intens med aromatiske noter af citrus, eksotiske frugter, nødder og mineralske undertoner fra jordbunden.
Smagen har fylde, sprødhed og rigdom, med generøse noter af abrikos, æbler og frisk citrus, der forenes med noter af ristet peanuts og brioche, eg og vanilje, i en flot vedvarende afslutning, med elegante antydninger af smør og mineralitet.
Vin & Mad
Oplagt ledsager til fiske- og skaldyrsretter, som fin hvidfisk, stegte kammuslinger, laks, grillet hummer, krebs og rejer, samt vegetariske retter, retter med lyst kød og milde oste.
Nydes ved 9-11°C og gerne og store Bourgogne glas.
Om producenten
Chartron et Trébuchet er beliggende i Puligny-Montrachet nær de berømte Côtes de Beaune, Bourgogne landsbyer: Meursault og Chassagne-Montrachet.
Huset blev grundlagt i 1984 af Jean-René Chartron fra Domaine Jean Chartron og den lokale købmand Louis Trébuchet, som en negociant virksomhed med henblik på at sælge Bourgogne vine, der i oprindeligt blot skulle komme fra landsbyen Puligny-Montrachet, men hurtigt kom til at omfatte flere berømte Bourgogne regioner, fra Chablis i nord til Rully i syd.
Ejendommens hektarer strækker sig over både Premier og Grand cru marker, og på vingården er der blevet produceret fantastiske vine siden 1859.
Chartron et Trébuchet har siden 2016 været ejet af Maison Martenot, og siden er kollektionen af Bourgogne vine fra Chartron et Trébuchet blot vokset.
