Auténtico Nativo 15 años Rum, Panama
Spar 30 kr. pr. fl.
455 kr. pr. flaske 425 kr. pr. fl. ved 6 fl.Vinfakta
- Vintype: Spiritus
- Indhold: 70 cl.
- Alc. procent: 40 %
- Vinnummer: 190017
Om vinen
Prisvindende og anmelderrost rom fra den Caribiske rom-legende Don Pancho Fernandez!
Auténtico Nativo Rum 15 años er en flot, spektakulær, rund og blød, min. 15 år gammel rom, med masser af velsmag, aromatiske noter og yndefuld elegance!
En lagret rom fremstillet af lokale sukkerrør dyrket i den mineralrige vulkanske jord i Herrera-regionen i Panama.
Rommen er destilleret på en klassisk kobber- og messingdestillation fra 1922 på Las Cabras-destilleriet, i hjertet af Herrera i Panama, hvor den efterfølgende lagres på gamle amerikanske Bourbonfade.
Oplevelsen
Dette skaber en blød, rund og yderst elegant Caribisk Rum, med aromatiske noter, fylde og dybde. En rom, som er berømt for sin harmoniske balance og masterblenderens fine kunst.
Duften er charmerende, aromatisk og frugtig med noter af tørrede frugter, der mødes med krydrede noter af karamel, vanilje og eg.
Smagen er voluminøs, rund og blød med noter af tørrede frugter, der forenes med sødme af honning, blomme, flødekaramel, kakao, appelsinskal, eg og vanilje, fra den lange fadlagring, i en lang flot afslutning af blødhed og medium sødme.
Auténtico Nativo Rum 15 års rom er skabt i et samarbejde mellem Auténtico Nativo Rum og den store rom-legende fra Cuba, Don Pancho Fernandez, der har mere end 50 års erfaring med romproduktion.
Pris og anmeldelser
Guld ved German Rum Fest i 2018
Dobbelt-guld ved Madrid Rum Fest i 2018
Sølv Wine & Spirits 2019
Sølv New York INTL Spirits 2020
Om producenten
Auténtico Nativo er lagret rom fremstillet af lokale sukkerrør, dyrket i den mineralrige vulkanske jord i Herrera-regionen i Panama, hvilket giver sukkerrør med et utroligt højt sukkerindhold, som er perfekt til fremstilling af melasse, som anvendes til fremstilling af fin rom.
Rom fra Auténtico Nativo er kendt for overdådig rom i perfekte balance og et vidnesbyrd om masterblenderens ædle kunst.
De forskellige Auténtico Nativo Rum, destilleres efter traditionen i en klassisk kobber- og messingdestillation fra 1922 på Las Cabras-destilleriet, i hjertet af Herrera-regionen i Panama.
Las Cabras blev grundlagt tilbage i 1919, som en sukkermølle og blev først destilleri i årene efter. Siden da er ejerskabet gået mellem regeringen, internationale investorer og mislykkede forretningsmænd, indtil midten af 1990’erne, hvor rom-legenden Don Panchos opdagede det forsømte lager.
På dette tidspunkt syntes destilleriet nærmest forladt, men under det tilgroede græs, fandt Don Panchos en kobbersøjle stadig med en lille medaljon påskrevet 'Cincinnati 1922'.
Og med tiden fik Don Panchos forvandlet Las Cabras til et af verdens mest anerkendte romdestillerier.
Auténtico Nativo er uløseligt forbundet med Las Cabras destilleriet, Don Panchos og Herrera-regionen i Panama, der med sine udsøgte sukkerrør, skaber essensen af Auténtico Nativo rom, sammen med dygtigt håndværk, traditioner og en lagringstid på mere end 15 og 20 år i gamle Bourbonfade, skaber Caribisk rom af enestående kvalitet.
Rejsen fra sukkerrør til Caribisk rom af så eksklusiv kvalitet begynder med Panamas terroir, hvor sukkerrørene gror i et tropisk paradis, mellem Stillehavet og den tropiske regnskov i den nordlige del af Panama, og landskabet blot bliver afbrudt af godt 500 floder, som sammen med tropiske temperaturer giver sukkerrørene de betingelser.
Herefter spiller traditioner og solidt håndværk, den største rolle, og efter saften er taget fra sukkerrørene, forberedes gæringen.
Under gæringen omdannes melassen til ethylalkohol, hvilket er en langsom proces, som strækker sig over ca. 3 dage, inden andre hemmelige ingredienser, som giver Auténtico Nativo rom, sin unikke personlighed tilsættes.
Dernæst følger destillering for at rense alkoholen og opnå rommens karakter og personlighed
Nativo Rum destilleres i kolonner med plader af kobber og kontinuerlig destillation.
Til slut lagres Nativo Rum på amerikanske Bourbon egetræsfade, som giver det sidste touch. Tønderne er nøje udvalgt, for at bidrage med den ønskede aroma, farve og smag til den endelige rom. Inden lagring gennemgår tønderne endda en såkaldt dåb i ild for at genoplive aromaer fra tidligere generationer af rom.
Kun 10% af tønderne, der anvendes er nye.
Nativo Rum er eksklusive og unikke blends, unik blanding skabt af Nativo-teamet og de verdenskendte Master Blendere, Don Pancho Fernandez & Eduardo Perez.
15 år og 20 år er de yngste rom, i de respektive blends, hvor ældre rom, bliver inkluderet i hver blend.
