Fiano "Oi Ni", Tenuta Scuotto
Vinfakta
- Vintype: Hvidvin
- Region: Campania
- Indhold: 75 cl.
- Drue: Greco de Tufo
- Årgang: 2021
- Vinnummer: 004131312017
Om vinen
En sand perle - intet mindre. Her er der virkelig kælet for alle detaljer, lige fra måden vinstokkene bliver bundet op på, til de noget specielle fade, bliver der her kun tænkt i en ting - nemlig at skabe STOR vin.
Her er virkelig en smagsoplevelse.
En af de bemærkelsesværdige detaljer ved denne vin er, at man har fået speciallavet 2500 liters fade i Alsace, i gammeldags form, altså mere som en oval tønde end den moderne runde. Dette for at give mere kontakt med fadet pr. liter vin. Selve mosten kommer fra deres ældste marker og består af 100% Fiano druer, der bliver koldgæret (på vildgær), hvorefter mosten lagrer i 12 mdr. på de førnævnte fade.
Vores sommerliers bedømmelse:
”Intens gul farve, duften vælter op af glasset og indeholder honning og tørret frugt som abrikos og ananas, sammen med en svag duft af blomster. Smagen er meget fyldig med en lang eftersmag, fyldt med abrikos, tørret frugt og honning. En dejlig ledsager til fede eller kraftige fiskeretter.”
Om producenten
Tenuta Scuotto ligger på de solbeskinnede terrasser, ved fode af bjerget Touro. Her er der 360 graders udsigt over vinmarker og smuk natur. Området har en unik jordbund, bestående af jord, flint og vulkan sten. Dette er en af årsagerne til at man i området har produceret mørke tætte vine, siden Jesus gik på jorden.
Vineriet er gennem moderniseret, og byder i dag på topmoderne produktions og lagrings faciliteter.
Man har på toppen af vineriet indrettet en tag terrasse, med smagebar, så man som gæst kan nyde den fabelagtige udsigt, men man smager på vinene. Ud over at lave fremragende vine, er Scuotto familien nemlig også virkelig gæstfrie.
