Domaine Gille Vosne-Romanée Basses Maizières 1er Cru, AOP Vosne-Romanée Bourgogne
Vinfakta
- Vintype: Rødvin
-
Anbefalet til:
- Vildt - løbende/flyvende, Stegt
- Kalvekød, Stegt
- Oksekød, Stegt
- Oksekød, Grillet
- Risotto, Kogt
- Smagstype: Lette og elegante
- Region: Bourgogne
- Indhold: 75 cl.
- Drue: Pinot Noir
- Årgang: 2020
- Alc. procent: 13,5 %
- Vinnummer: 64545459
Om vinen
Domaine GILLE Vosne-Romanée Basses Maizières 2020 er en frodig, bemærkelsesværdig og kraftfuld Vosne-Romanée vin, med alt hvad det indebære i klassisk forstand, når det er udført på den fineste mest mesterlige vis!
Et sandt mesterværk, der viser den berømte Vosne-Romanée på fornemste vis!
Og årgangen 2020 har høstet de flotteste anmeldelser: SØLV og 93 point ved Decanter World Wine Awards 2022.
Vinen fremstilles udelukkende på Pinot Noir druer, fra Lieux-dits vinmarken Basses Maizières, som er beliggende i den nordlige del af landsbyen Vosne-Romanée, lige ved grænsen til Vougeot appellationen i nord, hvor jordbunden er domineret af ler- og kalksten, som tilføjer mineralitet til vinene.
Domaine GILLEs vinmarker i Vosne-Romanée strækker sig over plots på to parceller “La Croix Blanche” i syd og “Les Basses Maizières” i nord, hvor vinstokkene kan snige sig op på en alder af 50 år.
Druerne høstes i hånden, hvorefter de gennemgår 5 dages maceration, inden gæring, der får lov til at ske med omgivelsernes naturlige gær.
Vinen lagres til slut i min. 18 måneder på egetræsfade, hvoraf 1/3 er nye.
Oplevelsen
Dette skaber en voluminøs, kraftfuld og forførende Vosne-Romanée Bourgogne, med silkebløde tanniner, dybde og elegance, som kun findes i Bourgogne!
Farven er smuk og mørkerød.
Duften er forførende aromatisk med noter af violer, skovens mørke og røde bær, samt undertoner af krydderier og jordbundens formidable svampe (animalsk) og trøfler, samt elegant mineralitet.
Smagen er voluminøs, generøs og saftig med kraftfulde noter af skovens vilde jordbær, hindbær, blåbær og brombær, der forenes med svampe og trøfler, silkebløde tanniner og elegant mineralitet, i en lang dyb afslutning.
En majestætisk Pinot Noir og Vosne-Romanée Bourgogne, der med alderen vil forstærke noterne af skovens vilde bær og svampe, samt udvikle noter af læder.
Vinen besidder et stort lagringpotentiale på op imod 20 år efter høståret.
Vin og Mad
Et perfekt match til retter med rødt oksekød, fra den store røde bøf til steg, vildt som rosastegt sommerbuk, vagtler, fasan, and og hare/kanin, samt retter med svampe, som mørk Vol-au-Vent med brisler og svampe.
Nydes ved 14-16°C grader og gerne i store Bourgogne glas!
Om producenten
Domaine GILLE er beliggende i den smukke middelalderlandsby Comblanchien i Côte de Nuits, mellem byerne Nuits-Saint-Georges og Beaune, i hjertet af en af Frankrigs mest anerkendte og prestigefyldte vinregioner.
Her har vingodset Domaine GILLE, med tilhørende kældre, i den form vi kender det i dag, ligget siden begyndelsen af 1900-tallet, hvor det blev grundlagt af Vivant GILLE.
Familien GILLE, navnet og traditionen indenfor vinens verden, kan dog spores mere end 400 år tilbage til 1570, hvorfra vinmarkerne i Comblanchien er gået i arv fra far til søn frem til i dag - gennem mere end 7 generationer.
Og familienavnet "GILLE" er dermed det ældste i området omkring landsbyen, hvis ikke hele regionen.
Domaine GILLE drives i dag med Pierre Gille og hans søn Matthew ved roret, som helt i familiens ånd og med stor respekt viderefører vingårdens stolte traditioner.
Vinmarkerne strækker sig over 9,5 hektar, der med tiden har spredt sig fra Nuit St. Georges, til også at omfatte marker i Vosne-Romanée, Chambolle-Musigny og Morey St. Denis, samt marker i Côte de Beaune, der bl.a. indebære et plot i Grand Cru marken Corton Les Renardes.
Vinene produceres i helt klassisk forstand og efter traditionerne, videregivet i generationer.
Druerne høstes i hånden og sorteres omhyggeligt inden, de afstilkes i de gamle kældre og føres i tanke, tilpasset både efter størrelse og fra hver og én parcel. Derefter sorteres de i tanke tilpasset størrelse fra de enkelte parceller.
Gæringen manipuleres ikke, men for lov til at foregår helt naturligt. Dette gøres for at frembringe en særlig stilart, således at vinene fra Domaine Gille for de bedste betingelser for at afspejle årgang og det unikke "terroir", hvor druerne har vokset.
"Bourgognevine skal ikke fabrikeres eller masseproduceres. Druerne fra de små parceller skal bare fortælles os, hvor i området de har vokset og hvornår", Citat: Pierre Gille.
Om Vosne-Romanée
Vosne-Romanée er en af Bourgognes mest historiske og hæderkronede vine, der stammer fra en lille vinlandsby og vinappellation af samme navn, hvor vin er blevet produceret og forfinet i århundreder!
Berømte for deres glorværdige Grand Cru vinmarker, med legendariske Romanée-Conti, som den fornemste, samt for deres eksklusive og udsøgte Pinot Noir vine, der emmer af finesse og elegance, der kun findes i Bourgogne!
Vinområdet er beliggende i Côte de Nuits, som dækker den nordlige del af Côte d’Or i Bourgogne mellem vinbyerne: Vougeot og Nuits-Saint-Georges.
Oprindeligt lød landsbyen blot navnet Vosne - Romanée blev først tilføjet i 1866 til ære for landsbyens mest anerkendte vingård, kaldet La Romanée.
Landsbyen har produceret Bourgogne vine af flot kvalitet i mere end tusind år, siden munkene fra Saint-Vivant-klostret kom til i middelalderen.
Vosne-Romanée fik tildelt egen AOC appellation allerede i 1936, men har i århundreder været anset som en af de bedste vin-distrikter i Bourgogne.
Her har og står den lille berømte Grand Cru vinmark Romanée-Conti i fronten, som den mest anerkendte og prestigefyldte, i verden!
I dag er Vosne-Romanée yderst forbundet med nabodistriktet Flagey-Echézeaux, og strækker sig over mere end 200 hektarer af vinstokke, 6 Grand Crus klassificerede vinmarker, 15 Premier Cru og Village-appellationer.
Jordbunden er domineret af kalksten og lerholdige mergel og der fremstilles stort set blot rødvin på Pinot Noir druen.
Vinene kendetegnes ved fløjlsblød, fyldig og fornem krop, aromaer af modne skovbær og dufte, samt læder og vilde svampe fra skoven, der udvikler sig med alderen, som vinen blot nyder godt af, da vinene fra Vosne-Romanée har flot lagrings potentiale.
