Domaine Gabrielle Vivien ’Les Brûlis’ Bourgogne Pinot Noir, AOP Bourgogne

Vinfakta
- Vintype: Rødvin
-
Anbefalet til:
- Fjerkræ, Stegt
- Vildt - løbende/flyvende, Stegt
- Oksekød, Rå
- Oksekød, Stegt
- Risotto, Kogt
- Smagstype: Lette og elegante
- Region: Bourgogne
- Indhold: 75 cl.
- Drue: Pinot Noir
- Årgang: 2022
- Alc. procent: 12 %
- Vinnummer: 10000955

Om vinen
Domaine Gabrielle Vivien ’Les Brûlis’ Bourgogne Pinot Noir er en uimodståelig flot og yndefuld Bourgogne Pinot Noir, der afspejler nøjagtig hvad Pinot Noir fra Bourgogne kan af forførelse!
Udsøgt frugt fra skovens bær og svampe, der forenes i en yndefuld krop med elegant mineralitet fra terroiret!
Druerne stammer fra vinmarker tæt på Chablis i den nordlige del af Bourgogne, hvor skråningerne er sydvendte og jordbunden domineret af ler, kalksten og Kimmeridgian Mergel, hvilket bidrager med en mageløs mineralitet til vinene.
Efter høst og presning, vinificeres druerne efter tradition med en 3 dage lang maceration, efterfulgt af to gæringer, med naturlig gær.
Vinen lagres til slut i 6 måneder i rustfri ståltanke, for at bevarer renheden, frugt og mineralitet fra terroiret i vinene.
Dette skaber en flot, voluminøs og yndefuld Bourgogne Pinot Noir med den ypperste elegance, noter af skovens bær og udsøgt mineralitet.
Oplevelsen
Duften er livlig og forførende med noter af skovens røde og blå bær, der mødes med elegante antydninger af skovens svampe (let animalsk) og sprød mineralitet.
Smagen er yndefuld, blød og voluminøs, hvor noterne af skovens vilde bær; hindbær, ribs, jordbær, solbær, brombær og blåbær, følger med fra duften og forenes med den skønneste elegance af sprød mineralitet, i en voluminøs og blød krop og lang vedvarende afslutning.
Vin og Mad
Den perfekte ledsager til retter med rødt oksekød, fra rørt tatar med friske urter til Côte de Boeuf, retter med vildt, som rosastegt sommerbuk eller fasan, retter med svampe som; cremet svamperisotto, Vol au Vent med brisler og svampe, samt kyllingesteg med brun sovs, som hvor mormor lavede den!
Nydes ved 14-16°C og gerne i store Bourgogne glas!
Om producenten
Domaine Gabrielle Vivien er beliggende i den lille landsby Préhy, blot få kilometer fra byen Chablis, i den nordligste del af Bourgogne.
Domænet er en del af Domaine de Mauperthuis, en ejendom ejet af familien Ternynck, der har fremstillet imponerende vine i de sidste tre årtier.
Domaine de Mauperthuis blev for nyligt udvidet med Domaine des Marronniers, for at fuldende udvalget af appellationer fra Bourgogne region med vine fra Chablis og siden med den nye serie: Domaine Gabrielle Vivien - En serie af vine fra hjertet af Bourgogne.
Vingården strækker sig over 40 hektarer, fordelt over appellationerne i Auxerrois: Fra Chablis til Saint-Bris, Irancy, Bourgogne Chardonnay, Bourgogne Pinot Noir & Crémant de Bourgogne.
Vinmarkerne er beplantet med druesorterne: Chardonnay og Pinot Noir, samt Sauvignon Blanc og César, der traditionsmæssigt hører til i Saint-Bris og Irancy appellationerne, hvor vinstokkene gror på sydvendte skråninger og nyder godt at de mange solskinsberigede timer.
Domaine Gabrielle Vivien fremstiller både hvid- og rødvine, som er noget avantgarde for den nordlige del af Bourgogne.
Udbyttet er småt, men eksklusivt og udsøgt.
Druerne vinificeres med naturlig gær, hvorefter de lagres langsomt på bærmen uden tilsætning af svovl og der eksperimenteres også med lagring på amfora(ler krukker), som de gamle grækere i tidernes morgen.
Domaine Gabrielle Vivien er økologisk AB Agriculture biologique og Fr-Bio-01, samt Biodynamisk certificeret ved demeter.
Alt dette styrker Ternyncks familiens filosofi om at 'arbejde med respekt for terroiret og miljøet'. Der arbejdes desuden med at bevare mineralitet i vinene, et aspekt, der kan forventes i denne del af Bourgogne og afspejler det særlige kalk-dominerede terroir.
Ejendommens vine belønnes hvert år med guld- og sølvmedaljer i Paris og på Salon des Vignerons Indépendants.