Domaine du Prieuré Vieilles Vignes Savigny-les-Beaune, AOP Savigny-Les-Beaune Bourgogne

Vinfakta
- Vintype: Rødvin
-
Anbefalet til:
- Vildt - løbende/flyvende, Stegt
- Kalvekød, Stegt
- Fjerkræ, Stegt
- Risotto, Kogt
- Oksekød, Stegt
- Smagstype: Lette og elegante
- Region: Bourgogne
- Indhold: 75 cl.
- Drue: Pinot Noir
- Årgang: 2022
- Alc. procent: 13 %
- Vinnummer: 64545454

Om vinen
Domaine du Prieuré Savigny-les-Beaune Vieilles Vignes er en flot, elegant og feminin Bourgogne vin med fin kraftfuld Bouquet og intensitet, der domineres af saftige smagsnoter af klassisk Bourgogne, fra skovens bær.
Vinen er fremstillet på 100% Pinot Noir druer fra “Vieilles Vignes”/gamle vinstokke, fra et plot i Savigny-les-Beaune i Bourgogne.
Gamle vinstokke giver et lille og eksklusivt høstudbytte, hvor druerne har mere smag og intensitet.
Druerne høstes i hånden og vinificeres derefter i åbne kar, med en uges maceration og gæringen under temperaturkontrol.
Vinen lagres til slut i kar og på fade mellem 12 til 18 måneder, afhængig af årgangen.
Oplevelsen
Dette skaber en vidunderlig, voluminøs og feminin rød Bourgogne Vieilles Vignes, med elegance og klassiske Bourgogne noter fra skovens bær og bund.
Duften er en flot, yndefuld, intens og kraftig bouquet, med aromaer skovens vilde røde og mørke bær, der mødes med noter fra skovens bund og svampe (animalsk præg), der blot træder mere igennem med alderen.
Smagen er voluminøs, saftig og blød, med elegant feminin struktur, der folder sig ud med noter fra skovens bær, der følger med fra duften og ender i en lang vedvarende afslutning.
Vin og Mad
En oplagt ledsager til retter med rødt oksekød, fra rørt tatar med friske urter til steg eller bøf, retter med kalv, vildt, fjerkræ og svampe, som Vol-au-vent med brisler og svampe, foie-gras farseret vagtel, samt kyllingesteg med brun sovs, som hvor mormor lavede den.
Nydes ved 14-16C grader
Om producenten
Domaine du Prieuré er beliggende i hjertet af Côte de Beaune, nær den lille maleriske vinby Savigny-Les-Beaune og byen Beaune i Bourgogne.
Familiens domaine blev grundlagt af Auguste Maurice i begyndelsen af 1900-tallet og dækkede på dette tidspunkt blot 4 hektarer af vinstokke i Savigny-Les-Beaune.
Først i midten af århundredet, opkøbte Henri Maurice, en Priory, (bygning af cisterciensermunkene), der kan dateres tilbage til det 18. århundrede, som med tiden blev hjertet i vingården og gav Domaine du Prieuré sit navn.
I dag drives vingården af Stephen Maurice, som er 4. generation på Domaine du Prieuré, der i sammenspil med hustruen Lucie, og yderligere én ansat, er ansvarlig for hvert skridt - Fra druernes trivsel og liv i vinmarken til vinen kommer på flaske.
Vinmarkerne strækker sig i dag over 12,5 hektar, hvoraf størstedelen er beliggende tæt ved vingården og flere dækker små plots på Cru markerne: “Les Hauts Jarrons”, “Les Lavières” og “Les Champs Pimont”.
Domaine du Prieuré har siden 2020 været under omlægning til økologisk landbrug og vil kunne gøre krav deres certificering fra 2023.
Om Savigny-les-Beaune
Appellationen Savigny-les-Beaune ligger i den sydlige del af Côtes de Beaune i Bourgogne, hvor vinmarkerne, strækker sig i den lille dal mellem mægtige Corton, Pernand-Vergelesses og Beaune.
Her ligger vinmarkerne sig yndefyldt og næsten malerisk på hver sin side af Rhoin-floden, hvor vinstokkene gror mellem 250 – 400 meters højde, har en blød stigning i starten, men bliver stejlere jo højere oppe de er beliggende.
Jordbunden er yderst alsidig og varierer fra sten og grusholdig op mod Pernand-Vergelesses til rødbrun og lerholdig kalkstens jord, der dominerer, hvis man drager mod syd.
Med et så spændende og spraglet terroir, er det ikke underligt at der eksisterer hele 22 Premier Cru marker og yderligere 29 markbetegnelser i Savigny-Les-Beaune på de kun godt 345 hektar.
Området opnåede egen AOC status i 1937.