Château Cambon la Pelouse Cru Bourgeois Exceptionnel, Haut- Médoc, Bordeaux

Vinfakta
- Vintype: Rødvin
-
Anbefalet til:
- Vildt - løbende/flyvende, Stegt
- Oksekød, Stegt
- Smagstype: Fyldige
- Region: Bordeaux
- Indhold: 75 cl.
- Drue: Cabernet Sauvignon, Merlot & Petit Verdot
- Årgang: 2018
- Alc. procent: 14 %
- Vinnummer: 64546518

Om vinen
Château Cambon la Pelouse er en fremragende blød, rund og rig klassisk rød Bordeaux, efter alle kunstens regler!
Intet under at den prydes af Cru Bourgeois Exceptionnel Haut-Médoc
Vinen er fremstillet på et klassisk Bordeaux-blend af druesorterne: Cabernet Sauvignon, Merlot og Petit Verdot, der stammer fra de højest beliggende parceller på en stor bjergskråning i udkanten af Macau, mellem Margaux og Pauillac.
Efter høsten gennemgår druerne, der vinificeres separat, parcel for parcel, en kold præfermentering maceration på 6°C grader, inden gæringen tager sin begyndelse.
Gæringen og den efterfølgende malolaktiske gæring finder sted i en kombination af franske egetræsfade og rustfri ståltanke.
Vinen, der gennemgår malolaktisk gæring i fadet, lagres på bundfaldet i seks måneder.
Herefter skabes det endelig blend – vinen, der til slut lagres 12-15 måneder på franske egetræsfade, hvoraf 35% - 40% er nye, afhængigt af årgangen.
Oplevelsen
Dette skaber en skøn, blød og rund Bordeaux vin – voluminøs, rig og generøs, med vidunderlige fløjlsbløde tanniner.
Duften er charmende og aromatisk med noter af violer, friske urter og skovens bær og svampe, der mødes med tobak, kaffe og mørk chokolade.
Smagen er kraftfuld, intens og voluminøs med rigdom af noter fra modne bær, der forenes med solmodne blommer, frisker urter i en skøn frodig krop med silkebløde tanniner, der ender i en flot lang afslutning, med noter af chokolade, kaffe, kakao, tobak og elegant mineralitet.
Gennemført klassisk og raffineret af Bordeaux Cru Bourgeois Exceptionnel Haut-Médoc!
Vin og Mad
Et eminent match til kraftfulde kødretter, som rødt oksekød, and, lam og i særdeleshed vildt – gerne med kraftfuld sauce til. Retter med svampe vil også være et godt match.
Nydes ved 16-18°C grader
Château Cambon La Pelouse er bæredygtig certificeret HVE – Haute Valuer Environnementale.
Priser og anmeldelser
91/100 James Suckling
92/100 Falstaff
90/100 Wine Spectator
Om producenten
Château Cambon la Pelouse er en af de mest historiske og ældste vinslotte i Haut-Médoc.
Vinslottet er beliggende vinlandsbyen i Macau, i Haut-Médoc, nord for Bordeaux by og lige syd for Margaux.
Her strækker vinmarkerne sig over en stor bjergskråning i udkanten af Macau, der er de højest beliggende parceller i Macau, mellem Margaux og Pauillac
Château Cambon la Pelouse blev grundlagt af Monsieur de Cambon i begyndelsen af det 17. århundrede, hvor vinen også blev skabt og siden har været værdsat og anerkendt.
Heraf navnet på slottet og vinen.
Faktisk var vinen allerede værdsat af Englænderne fra en af de første årgange i det 17. århundrede og fra det 18. århundrede begyndte familien Cambon også at sende deres vine til Holland.
Familien Cambon nåede at eje slottet i godt to århundreder, indtil den franske revolution.
Siden har Château Cambon la Pelouse, som der er tradition for i Bordeaux, haft flere ejere, men
den moderne æra tog først sin begyndelse med Annick og Jean-Pierre Marie, der købte ejendommen i 1996, tilføjede vinen ’L’Aura de Cambon’, fra vinstokke plantet i Margaux-appellationen, et årti senere, samt konverterede landbruget til bæredygtig med HVE -Haute Valeur Environnementale certificering i 2001.
Siden 2019 har ejendommen været ejet af Treasury Wine Estates, der ejer flere vinmarker i både Napa Valley og Australien, herunder berømte Penfolds.
Vinmarkerne strækker sig i dag over 70 hektar og tre vinslotte: Château Cambon la Pelouse, der prydes af Cru Bourgeois Exceptionnel Haut-Médoc, Château Trois Moulins Cru Bourgeois Haut-Médoc og l’Aura de Cambon i Margaux.
Vinstokkene er beplantet med Cabernet Sauvignon, Merlot og Petit Verdot og har i dag en gennemsnitsalder på omkring tredive år.
Vinstokkene er unge, da størstedelen af vinmarkerne blev genplantet tilbage i 1975, hvor alle Cabernet Franc-vinstokke blev fjernet.
Om Cru Bourgeois
Cru Bourgeois er en klassifikation, der dækker over Bordeaux vine af særlig høj kvalitet og værdi.
Klassifikationen er gældende for vinslotte i Médoc, Bordeaux, der ej er klassificeret som Grands Crus, og som rangerer under Grands Crus Classés fra 1855, men stadig anset som værende et vinslot med vinmarker af høj kvalitet.
For at et slot kan være i Crus Bourgeois-klassifikationen, skal det komme fra en af de 8 appellationer i Médoc-appellationen, der dækker den berømte venstrebred i Bordeaux: Médoc, Saint-Estèphe, Pauillac, Saint-Julien, Listrac, Moulis, Margaux og Haut-Médoc.
Cru Bourgeois klassificeringen er i dag opdelt i tre underkategorier:
Cru Bourgeois
Cru Bourgeois Supérieure
Cru Bourgeois Exceptionnel
Klassifikationen blev officielt anerkendt i 1932, efter en liste over udvalgte vinslotte, udarbejdet Bordeaux Handelskammer og Girondes Landbrugskammer.
Udtrykket "Cru Bourgeois" blev dog brugt allerede i det 15. århundrede – og allerede på denne tid, dækkede det over vine med høj kvalitet og værdi.
På denne tid, da byen ”Bourg” i Bordeaux var under engelsk styre, var købmændene fritaget for afgifter på lokalt salg og på eksport af vine produceret fra deres vinmarker.
Dette privilegium gjorde at det tillod dem at skabe deres formuer, og erhverve de bedste parceller i Médoc, der snart skulle blive kendt som ”Crus des Bourgeois”.
Priserne på disse forskellige vine, der blev prydet af ”Crus des Bourgeois” anerkendelsen, blev fastsat for første gang i 1740 i et dokument udarbejdet af Bordeaux' handelskammer.
I det 19. århundrede begyndte et hierarki gradvist at opstå, hvilket førte til, at Monsieur. d'Armailhac, den æras ejer af legendariske Château d’Armailhac, i 1858 udgav en bog, der uofficielt opdelte 248 Crus Bourgeois i tre kategorier.
Det blev foreslået, at nogle af disse slotte blev tilføjet til Grand Crus Classés klassifikationen fra 1855, men dog aldrig ført ud i livet.
Om Bordeaux
Bordeaux, er en af verdens ældste og mest anerkendte vinregioner og ligger i den sydvestlige del af Frankrig.
Her smyger vindistrikterne sig langs og opdeles af floderne Garonne og Dordogne, der sammen bliver til Gironde-floden nord for byen Bordeaux.
På venstrebredden af Gironde-floden findes Médoc, med under appellationerne: Haut-Médoc, Saint-Estéphe, Pauillac, Margaux og Saint-Julien, samt de velrenommerede Moulis og Listrac.
På højrebredden, appellationerne: Saint-Émilion, Pomerol og Lalande de Pomerol.
Mod syd, hvor Gironde deler sig i to, Garonne og Dordogne, begynder Graves, hvor Médoc slutter på venstrebredden og mellem floderne ligger det store område Entre-Deux-Mers.
I Bordeaux anvendes druesorterne Cabernet Sauvignon, Merlot, Cabernet Franc & Petit Verdot til størstedelen af regionens vine. De gamle sorter Carmenére og Malbec må stadig anvendes, dog er de i dag mere forbundet med Chile og Argentina, som begge er Bordeaux-vin inspirerede lande.
Sorterne Sauvignon Blanc, Sémillon, Muscadelle anvendes til området hvide- og sødevine.
De gamle sorter, Colombard, Merlot Blanc og Ugni Blanc må stadig anvendes, selvom det er en sjældenhed.
Bordeaux 1855 Cru. Klassifikation
Den første berømte af de officielle klassifikationer af de bedste vingårde blev skabt i 1855, på foranledning af kejser Napoléon III for at vise Bordeauxregionens absolut bedste vine i forbindelse med verdensudstillingen i Paris i 1855.
Bordeaux Handelskammer betroede klassificeringen til "Syndicat des Courtiers de Commerce", mæglere på Bordeaux-børsen. Deres mission var at lave en officiel klassificering baseret på mange års erfaring og svarende til anerkendelse af terroirets kvalitet og berømmelse af hver vækst.
Klassifikationen blev introduceret den 18. april 1855 og omfattede på dette tidspunkt udelukkende rødvine, produceret på Médoc-halvøen. Den eneste undtagelse herfra var Château Haut-Brion fra appellationen Graves, der i dag hører under Pessac-Léognan appellationen.
Der har med en enkelt undtagelse aldrig været foretaget reguleringer eller ændringer af klassifikationen. Den eneste undtagelse var, da Château Mouton-Rothschild fra og med årgang 1973 blev opgraderet fra 2. til .1 Cru. Klassifikationen inkluderede også Sauternes og Barsac med søde vine, hvor 27 slotte kom på.
Af de fine rødvine blev blot 5 Château/slotte klassificeret som 1. Cru, 14 som 2. Cru classé, 14 som 3. Cru classé, 10 som 4. Cru classé og 18 som 5. Cru classé, fordelt på de 5 appellationer af Médoc: Saint-Estèphe, Pauillac, Saint-Julien, Margaux & Haut-Médoc og kun Château Haut-Brion i Graves-regionen.
Til de fine dessertvine, blev et Château/slot klassificeret som en Superior First Growth, 11 som 1. Cru classé og 15 som 2. Cru classé, fordelt på de 2 appellationer: Sauternes & Barsac.