Chateau Brown 2014, Pessac-Lèognan
Vinfakta
- Vintype: Rødvin
-
Anbefalet til:
- Oksekød, Grillet
- Oksekød, Stegt
- Kalvekød, Grillet
- Kalvekød, Stegt
- Vildt - løbende/flyvende, Grillet
- Vildt - løbende/flyvende, Stegt
- Smagstype: Kraftige og krydrede
- Region: Bordeaux
- Indhold: 75 cl.
- Drue: 55% Cabernet Sauvignon, 42% Merlot og 3% Petit Verdot
- Årgang: 2014
- Vinnummer: 1000069
Om vinen
Château Brown 2014 Pessac-Léognan er fremstillet på druesorterne Cabernet Sauvignon, Merlot og Petit Verdot, fra 15 år gamle vinstokke.
Druerne håndhøstes, gennemgår Malolaktisk gæring (kendes som 2. gæring, hvor æblesyre “Malo” omdannes til den mildere mælkesyre “laktisk”), og lagres derefter på franske egetræsfade, hvoraf 1/3 er nye og 2/3 er gamle i 12 til 16 måneder, afhængig af årgangens kvalitet.
Og resultatet er en kraftfuld, elegant og silke blød Bordeaux vin, med frugtige noter, fylde og volumen.
Smagsnoter
Duften er indbydende og forførende med friske urter, frugtige bær-noter fra skovens bær til køkkenhavens ribs og krydrede aromaer af tobak og læder.
Smagen er voluminøs med silkebløde tanniner og noter af brombær, skovjordbær, blommer, solbær og ribs, med en lang elegant afslutning med strejf af vanilje, lakrids og kaffe.
Vin og Mad
Oplagt til både lam og rødt oksekød, stegt foie gras m. sauce gastrique og syltede brombær, retter med svampe, vildtretter med dådyr, krondyr, sommerbuk, harer, due og fasan, samt franske klassikere som snegle og frølår.
En enestående vin fra et slot, der har fået genrejst tidligere tiders storhed.
Om producenten
Château Brown er et historisk vinslot, beliggende i hjertet af Pessac-Léognan, i Graves, Bordeaux, hvor det ældste vindyrknings terroir kan spores 2000 år tilbage i tiden.
Og Château Brown har, som området det ligger i, også en lang historie bag sig, hvor både Hundredårskrigen og en rig skotsk vinhandler, skriver sig ind i historien om slottet og vinene fra slottets jorde.
Historien tager sin begyndelse for næsten 1.000 år siden, i det. 12 århundrede, hvor vindyrkningen kan spores tilbage til.
To århundrede senere blev slottet påvirket af Hundredårskrigen, hvor flere franske kommuner og vinmarker for en stund, var på engelske hænder og i særdeleshed vinmarkerne i Aquitaine, det sydvestlige Frankrig, der inkludere Bordeaux og Gascogne, var i engelske hænder i længere tid.
Navnet Château Brown har rødder på den anden side af den engelske kanal, da det er opkaldt efter en rig skotsk vinhandler, John Lewis Brown, der slog sig ned i Bordeaux kort efter revolutionen i 1795, og i slutningen af 1800-tallet overtog ejendommen og Château Cantenac Brown i Margaux.
Château Browns moderne tidsalder begyndte dog først i 1939, da det blev købt af André Bonnel, men vindyrkningen ophørte for en stund i 1950'erne, og vinmarkerne faldt i en forfalden tilstand.
I næsten tyve år var der ingen vinfremstilling, før vinmarkerne blev genplantet og på grund af pausen i vinproduktionen, kom vinslottet ej i betragning ved Graves-klassifikationerne i 1953 og 1959.
Først i slutningen af det 20. århundrede fik Château Brown endelig genoprettet til storhed, da Bernard Barthe, som blev ejer i 1994 og slottet oplevede en ægte renæssance med betydelige investeringer i vinstokke og faciliteter. Med fokus på vinens kvalitet blev de første investeringer foretaget, genplantning af vinmarkerne, installering af et underjordisk dræn, renovering og udvidelse af bygningerne og køb af flere tønder.
Siden 2004, har Château Brown været ejet af familien Mau og det hollandske spiritusfirma Dirkzwager og i dag er det med 5. generation af familien, Jean-Christophe Mau, i spidsen.
Vinslottet er omkranset af store skove og byerne Gradignan, Villenave d'Ornon og Léognan, hvilket skaber et mikroklima, der er ideelt til druernes modning og derfor kvaliteten af vinen.
Vinmarkerne strækker sig over 60 hektarer af historie, plantet med klassiske Bordeaux sorter: Cabernet Sauvignon, Merlot og Petit Verdot, samt en lille andel af Sauvignon Blanc og Semillon.
Om Pessac-Léognan, Graves
Følges Garonne-flodens løb mod syd, gennem byen Bordeaux, kommer man til vin-distriktet Graves, med under appellationerne Pessac-Léognan, Cérons, Barsac og Sauternes.
Graves ligger på venstre bred af Garonne og begynder, hvor Médoc slutter. Den nordlige del af Graves, er det ældste område i Graves og Bordeaux og begynder inde i selve byen Bordeaux.
Navnet Graves er lokalt for jord, blandet af sand og grus og distriktet er faktisk opkaldt efter al det grus, som Garonne-floden har først med sig fra forbjergene til Pyrenæerne.
Her findes flere fremragende vinslotte, der dog først opnået egen klassifikation i 1953 og igen i 1959.
Da den første Bordeaux klassifikation af Napoleon III fra 1855, blev præsenteret ved verdensudstillingen, var vinmarkene i Graves angrebet af plantesygdommen ægte meldug, der gjorde vinene udrikkelige.
Kun vinslottet Château Haut-Brion, blev klassificeret i 1855, der siden er blevet en del af Pessac-Léognan appellation og har som det eneste vinslot i Bordeaux modtaget hele 2 klassifikationer.
Klassifikationen inkluderede også Sauternes og Barsac med søde vine, hvor 27 slotte kom på listen.
I dag skabes de bedste rødvine tæt ved byen Bordeaux i Pessac-Léognan, der fik egen appellation i 1987.
Om Bordeaux
Bordeaux, er en af verdens ældste og mest anerkendte vinregioner og ligger i den sydvestlige del af Frankrig.
Her smyger vindistrikterne sig langs og opdeles af floderne Garonne og Dordogne, der sammen bliver til Gironde-floden nord for byen Bordeaux.
På venstrebredden af Gironde-floden findes Médoc, med under appellationerne: Haut-Médoc, Saint-Estéphe, Pauillac, Margaux og Saint-Julien, samt de velrenommerede Moulis og Listrac.
På højrebredden, appllationerne: Saint-Émilion, Pomerol og Lalande de Pomerol.
Mod syd, hvor Gironde deler sig i to, Garonne og Dordogne, begynder Graves, hvor Médoc slutter på venstrebredden og mellem floderne ligger det store område Entre-Deux-Mers.
I Bordeaux anvendes druesorterne Cabernet Sauvignon, Merlot, Cabernet Franc & Petit Verdot til størstedelen af regionens vine. De gamle sorter Carmenére og Malbec må stadig anvendes, dog er de i dag mere forbundet med Chile og Argentina, som begge er Bordeaux-vin inspirerede lande.
Sorterne Sauvignon Blanc, Sémillon, Muscadelle anvendes til området hvide- og sødevine.
De gamle sorter, Colombard, Merlot Blanc og Ugni Blanc må stadig anvendes, selvom det er en sjældenhed.
Bordeaux 1855 Cru. Klassifikation
Den første berømte af de officielle klassifikationer af de bedste vingårde blev skabt i 1855, på foranledning af kejser Napoléon III for at vise Bordeauxregionens absolut bedste vine i forbindelse med verdensudstillingen i Paris i 1855.
Bordeaux Handelskammer betroede klassificeringen til "Syndicat des Courtiers de Commerce", mæglere på Bordeaux-børsen. Deres mission var at lave en officiel klassificering baseret på mange års erfaring og svarende til anerkendelse af terroirets kvalitet og berømmelse af hver vækst.
Klassifikationen blev introduceret den 18. april 1855 og omfattede på dette tidspunkt udelukkende rødvine, produceret på Médoc-halvøen. Den eneste undtagelse herfra var Château Haut-Brion fra appellationen Graves, der i dag hører under Pessac-Léognan appellationen.
Der har med en enkelt undtagelse aldrig været foretaget reguleringer eller ændringer af klassifikationen. Den eneste undtagelse var, da Château Mouton-Rothschild fra og med årgange 1973 blev opgraderet fra 2. til .1 Cru. Klassifikationen inkluderede også Sauternes og Barsac med søde vine, hvor 27 slotte kom på.
Af de fine rødvine blev blot 5 Château/slotte klassificeret som 1. Cru, 14 som 2. Cru classé, 14 som 3. Cru classé, 10 som 4. Cru classé og 18 som 5. Cru classé, fordelt på de 5 appellationer af Médoc: Saint-Estèphe, Pauillac, Saint-Julien, Margaux & Haut-Médoc og kun Château Haut-Brion i Graves-regionen.
Til de fine dessertvine, blev et Château/slot klassificeret som en Superior First Growth, 11 som 1. Cru classé og 15 som 2. Cru classé, fordelt på de 2 appellationer: Sauternes & Barsac.
