Chartron et Trébuchet Chablis Grand Cru “Bougros”, AOP Chablis, Bourgogne
Vinfakta
- Vintype: Hvidvin
-
Anbefalet til:
- Salat, Rå
- Skaldyr, Stegt
- Skaldyr, Rå
- Vegetar, Grillet
- Suppe, Kogt
- Skaldyr, Grillet
- Smagstype: Lette, rene og tørre
- Region: Bourgogne
- Indhold: 75 cl.
- Drue: Chardonnay
- Årgang: 2023
- Alc. procent: 12,5 %
- Vinnummer: 45561223
Om vinen
Storslået og yderst sjælden hvidvin fra hvidvinseksperten, Chartron et Trébuchet, i Bourgogne.
Chartron et Trébuchet Chablis Grand Cru “Bougros” er fremstillet udelukkende på Chardonnay druer fra Grand Cru marken “Bougros”, som er den nordvestligst beliggende af de 7 Grand Cru klassificeret vinmarker i Chablis.
Vinstokkene er her 30 år gamle og gror i mellem 100 og 250 meter højde over havets overflade, nær Serein-flodens bredder, der skaber en yderst mineralsk jordbund, domineret af ler, der forenes med kalksten, mergel og små fossile østers, som i resten af Chablis.
Dette tilføjer en utrolig flot mineralitet i vinene, mens den høje koncentration af ler, bidrager med et mere blødt og cremet udtryk i vinene, modsat de andre Grand Cru marker, der skaber mere syrlige, rene og mineralske vine.
Efter endt høst presses druerne kort efter ankomst til vingården, hvorefter den ene del af mosten gæres og efterfølgende lagres i rustfri stålkar, for at bevare renhed, mineralitet og frugt.
Den anden del gæres og lagres på egetræsfade mellem 8-18 måneder, under regelmæssig omrøring af bundfald, for at skabe dybde og kompleksitet i vinen.
Til slut blendes de to cuvéer og det endelige resultat er en flot, ren og mineralsk Chablis med mere frugt, dybde og blødhed en den klassiske Chablis.
Oplevelsen
Duften er delikat og forførende med overdådige noter af blomster, frugt, honning, mandler og elegante mineralske antydninger.
Smagen er tæt, dyb og sprød med rigdom af frugt, som frisk grapefrugt og lime, der forenes med grønne æbler i en lang flot eftersmag af blødhed, sprød syrlighed og mineralitet.
Vin & Mad
Det perfekte match til fiske-og skaldrysretter, som østers, Moules Marinières og smørstegt hvidfisk, cremet hummersuppe, grillet hummer, retter med lyst kød, samt milde bløde oste.
Serveres ved 9-11C grader
Om producenten
Chartron et Trébuchet er beliggende i Puligny-Montrachet nær de berømte Côtes de Beaune, Bourgogne landsbyer: Meursault og Chassagne-Montrachet.
Huset blev grundlagt i 1984 af Jean-René Chartron fra Domaine Jean Chartron og den lokale købmand Louis Trébuchet, som en negociant virksomhed med henblik på at sælge Bourgogne vine, der i oprindeligt blot skulle komme fra landsbyen Puligny-Montrachet, men hurtigt kom til at omfatte flere berømte Bourgogne regioner, fra Chablis i nord til Rully i syd.
Ejendommens hektarer strækker sig over både Premier og Grand cru marker, og på vingården er der blevet produceret fantastiske vine siden 1859.
Chartron et Trébuchet har siden 2016 været ejet af Maison Martenot, og siden er kollektionen af Bourgogne vine fra Chartron et Trébuchet blot vokset.
Der er dog stadig stor fokus på hvidvine fra den sydlige del af Côte d’Or; Meursault, Chassagne-Montrachet og Puligny-Montrachet, hvor det hele begyndte, og det er også vinene herfra, der har gjort Chartron et Trébuchet berømt i Frankrig og i dag resten af verden.
