Champagne Allouchery-Perseval Millésime 2015 Extra Brut Premier Cru, AOP Champagne
Vinfakta
- Vintype: Champagne
-
Anbefalet til:
- Ost, Rå
- Kalvekød, Simret
- Fisk, Stegt
- Skaldyr, Rå
- Skaldyr, Grillet
- Smagstype: Tørre og elegante
- Region: Champagne
- Indhold: 75 cl.
- Drue: 50% Pinot Noir & 50% Chardonnay
- Årgang: 2015
- Alc. procent: 12,5 %
- Vinnummer: 10004623
Om vinen
Champagne Allouchery-Perseval Millésime 2015 Extra Brut Premier Cru er tør, sprød, kraftfuld og voluminøs Millésime (Årgangs) Champagne med enestående kompleksitet, fine bobler og elegance i ordets fineste forstand.
Millésime Champagne kendes også som Vintage Champagne og årgangschampagne, og dækker over Champagne skabt på druer/stille vine fra blot en enkelt høst år.
Høsten angives på etiketten og kun Champagne skabt på vine fra de bedste årgange, må klassificeres som Vintage/årgangs- og Millésime Champagne.
Allouchery-Perseval Millésime 2015 Extra Brut Premier Cru Champgne er fremstillet på stillevine på druesorterne Pinot Noir og Chardonnay fra høståret 2015.
Druerne stammer fra Champagne Allouchery-Persevals bæredygtigt certificerede, Premier Cru klassificerede vinmarker i landsbyen Ècueil i Montagne de Reims, hvor vinstokke gror på skråninger i en ler, kridt og sand domineret jordbund, som tilføjer den udsøgte mineralitet i Champagnen.
Høsten foregår i hånden, hvor kun de bedste druer udvælges og sidenhen presses. Den første gæring sker på temperaturstyrede rustfri ståltanke, mens 2. gæringen finder sted i flasken, efter det endelig Champagne-blend.
Champagnen lagres til slut i min 8 år på bærmen, i Champagne Allochery-Persevals kælder, inden frigivelse.
Oplevelsen
Dette skaber en kraftfuld og voluminøs Millésime Premier Cru Champagne, med den mest overdådige kompleksitet, elegance og finesse.
Duften er fin og forførende aromatisk med noter af hvide blomster, frisk citrus, grønne æbler og eksotisk frugt, der mødes kvæder, ristede noter af brioche, smør og udsøgt mineralitet.
Smagen er kraftfuld og voluminøs, rig og elegant med delikate noter af grønne æbler og citrus, der afslører Chardonnay druen og forenes med Pinot Noirs dybe lag af skovens bær i en flot og fyldig krop med cremede fine bobler, der varer ved til afslutning og forenes med elegant mineralitet.
Vin og Mad
Et raffineret valg til aperitif men en lige så flot ledsager til gourmet-retter som fisk og skaldyr, fra østers, kaviar og stenbiderrogn til det store skaldyrsfad med hummer, rejer og muslinger, stegt/grillet hvidfisk, hummerbisque/suppe, retter med stegt Foie gras, Vol-au-Vent med brisler og svampe, samt modne og cremet hvidskimmeloste; som Reblochon og Mont d’Or.
Serveres ved 8-10°C grader
Om producenten
Champagne Allouchery-Perseval er beliggende i den idylliske Champagne-landsby Écueil, i hjertet af La Montagne de Reims, i den nordlige del af Champagne-distriktet, blot få kilometer fra byen Reims og Champagnes historiske hovedstad Épernay.
Landsbyen Écueil ligger på skråningen af ”La Petite Montagne de Reims”, i den nordvestlige del af Montagne de Reims og er en del en perlerække af små Champagne-landsbyer, hvoraf de fleste er klassificeret som Premier Cru.
Champagne-huset blev grundlagt i 1955 og drives i dag af familien Allouchery, der har været vinbønder i 4 generationer.
Vinmarkerne strækker sig over 8 hektarer af vinstokke, der gror i en ler-, sand og kalkstens domineret jordbund på en bakkeskråning i Montagne de Reims og er klassificeret som Premier Cru.
Vinstokkene er udelukkende beplantet med druesorterne; Pinot Noir & Chardonnay, som udgør Champagne Allouchery-Perseval, udsøgte Champagne Cuveér, der fremstilles efter Champagne-tekniker, der forener tradition og elegance med vor tid.
Pinot Noir er den dominerende druesort i Montagne de Reims distriktet og hos Champagne Allouchery-Perseval, hvor den findes i alle cuveér og årgange og tilføjer noter af røde bær, volumen og krop.
Chardonnay kendetegnes ved sin friskhed og rene og delikate aromaer, der garanterer lang lagring, samt bidrager til det enestående Champagne-blends elegance. Hos Champagne Allouchery-Perseval findes Chardonnay druen i Champagnehusets Brut Réserve og Brut Millésimé.
Champagne Allouchery-Perseval dyrker deres landbrug og vinstokke udelukkende efter bæredygtige principper og er certificeret HVE/HEV (Haute Valeur Environnementale/High Environmental Value) og VDC (Sustainable Viticulture in Champagne).
Dette betyder at Champagne Allouchery-Perseval bestræber sig på at skåne miljøet og reducere påvirkningen af det naturlige miljø/biodiversiteten, ved bl.a. at al arbejde i vinmarkerne, herunder høsten i sensommeren og beskæring af vinstokke om vinteren udføres i hånden, at der udelukkende anvendes miljøvenlig bekæmpelse af sygdomme, skadedyr og ukrudt, hvor sidste nævnte løses ved græssende får mellem vinstokkene.
Dette mindsker Champagne Allouchery-Perseval miljøpåvirkning, styrker biodiversiteten i vinmarkerne og bidrager til en positiv kontrol af udbytte og kvalitet af druerne.
Champagne Allouchery-Perseval fremstiller klassiske og vintage cuveér.
De klassiske cuveér repræsentere en: Le Tradition Brut, Le Tradition Ekstra Brut, Le Rosé Brut & La Réserve Brut.
Og Vintage Cuveérne består af: Millésime Ekstra Brut, Ellipse & Epilog.
Druerne høstes i hånden i september, hvor kun de bedste klaser udvælges.
Herefter følger skånsom presning af druerne, som foretages ved lavt tryk for at udvinde den fineste most og for Pinot Noir, også den lyseste farve.
Mosten lægger herefter på rustfri ståltanke i 36, inden klaring og den alkoholiske gæring.
Under denne første fase holdes Pinot Noir og Chardonnay adskilt.
Dernæst følger Montagen, som er processen, hvor årets stille vine blandes med reservevinene (vine fra tidligere år). Ved fremstilling af Millésime, som betyder årgang/vintage, blandes der dog kun vine fra samme årgang.
Rosé-cuveén fremstilles ved at tilsætte Pinot Noir for at tilføje farve og frugt.
