Bric Cenciurio ”Coste di Rose” Barolo, Barolo D.O.C.G, Piemonte

Vinfakta
- Vintype: Rødvin
-
Anbefalet til:
- Oksekød, Stegt
- Lam, Stegt
- Vildt - løbende/flyvende, Stegt
- Smagstype: Tørre og markante
- Region: Piemonte
- Indhold: 75 cl.
- Drue: Nebbiolo
- Årgang: 2017
- Alc. procent: 14,5 %
- Vinnummer: 4578

Om vinen
Bric Cenciurio ”Coste di Rose” er en flot, intens, klassisk og yderst sjælden enkeltmarks Barolo, fra en af de absolut bedste vingårde i Italien.
En power vin af format!
Vinen er fremstillet udelukkende på Nebbiolo druer, der stammer fra Coste di Rose vinmarken, blot et stenkast fra centrum af Barolo, lige mellem vinmarkerne Monrobiolo di Bussia og Boschetti.
Vinmarken er beliggende på en skovet bakketop, hvor vinstokkene er 30-40-år gamle og gror på en prestigefyldt skråning med østlig eksponering og en jordbund rig på kalksten, silt og kvartsand, der tilføjer mineralitet til vinene.
Efter høst og udvælgelse af druerne gennemgår druerne en 25-30 dage lang maceration, inden vinen til lagres 2 år på slovenske egetræsfade, 6 måneder i ståltanke og til slut 1 år på flaske inden frigivelse.
Oplevelsen
Dette skaber en bemærkelsesværdig, intens og tæt enkeltmarks Barolo, med rigdom af frugt, krydrede noter af tobak og læder, samt elegant mineralitet.
Duften er forførende og aromatisk med intense noter af friske urter, violer og røde bær, der mødes med noter af tobak, læder, chokolade og mineralitet.
Smagen er voluminøs, blød og elegant med noter af brombær, jordbær, hindbær, blommer og kirsebær, der forenes med noter af skovens svampe(animalsk), trøfler, peber, egetræ og elegant mineralitet i en lang flot afslutning.
Vin og Mad
En god ledsager til retter med svampe, som Vol-au-Vent med brisler og morkelsvampe, risotto med svampe, kraftfulde pastaretter med friskrevet trøffel og store røde bøffer med kraftfuld sauce, samt retter med brombær og stegt Foie Gras.
Nydes ved 16-18C grader og gerne i lidt store glas.
93 Point Wine Enthusiast
Om producenten
Bric Cenciurio er en lille familieejet vingård, berømte for deres mageløse og elegante Barolo og Barbera vine, der i århundreder har kendetegnet og prydet det legendariske område i Piemonte og med tiden, for Barolos vedkommende, fået tilnavnet ”Kongens vin”.
Vingården beliggende i den lille landsby Barolo, der ligger på et lille plateau, beskyttet af de omkringliggende bakker, arrangeret i et amfiteater, i hjertet af Langhe, Piemonte, der indikerer oprindelsesområdet, for Barolo vine og i særdeleshed druen Nebbiolo.
Her i dette historiske område blev Bric Cenciurio skabt af Franco Pittatore og hans svoger Carlo Sacchetto tilbage i 1990, valgte at slå deres ejendomme sammen og forene deres land, i Barolo og Roero for at give liv til deres drøm: at producere traditionelle højkvalitetsvine, der kendetegner området. En drøm, som i dag videreføres af Francos sønner, Alessandro og Alberto.
Vinmarkerne strækker sig over 15 hektarer fordelt i Barolo, Novello, Castellinaldo og Magliano Alfieri, i hjertet af Piemonte og dyrkes efter bæredygtige principper, hvor særligt biodiversiteten i vinmarkerne spiller en stor rolle.
Og navnet Bric Cenciurio, stammer fra en bakkestrækning i Castellinaldo kommune og betyder toppen af Cenciurio-bakken, som ligger på et historisk sted i Roero.
Bæredygtig udvikling
Teorien er simpel: Jo mindre der gribes ind i naturens gang, jo mere naturlig smag får vinen.
Derfor fremstilles vinene så vidt muligt uden sprøjtemidler, syntetiske kemikalier og med det gamle håndværk i vinmarken, som begge ejere har lært af deres bedsteforældre og forældre. Det giver mere arbejde i marken, men ifølge dem selv, også druer med mere smag.
Vinificeringen er således også centreret om at respektere det råmateriale, som vinen stammer fra.
Det forsøges at fortolke hver mark og druesort individuelt, og omhyggeligt at kontrollere modenheden af klaserne.
Teknologien går hånd i hånd med traditionelle metoder, som at følge månens faser for aftapning af vine og høsten udføres udelukkende i hånden for omhyggeligt at udvælge de bedste klaser.
Der dyrkes druesorterne; Nebbiolo, Arneis, Barbera, Dolcetto, Freisa, Brachetto og Riesling.
Den internationale presse er vilde med vinene, som er omtalt i næsten alle magasiner, der beskæftiger sig med italienske vine, som; "Veronellis vine", den italienske vinbibel "Gambero Rosso", "Årbogen for de bedste italienske vine", "Italiens vine", "Duemilavini" og "Bibenda "fra den italienske Sommelier Association.
Deres Barolo Costa di Rose er nævnt af både italiensk og international presse som værende blandt de bedste vine i Italien og den overlegne Barbera d'Alba er med i Veronelli Oro Guide.