Velkommen til GourmetWine

For at handle hos os skal du være over 18 år.

Er du fyldt 18 år?

For at handle på Gourmetwine.dk skal du være fyldt 18 år.
Læs mere på sikkerhedsstyrelsens hjemmeside

Bodegas Javier Sanz Paraje ’La Encina’ Rosado, Rosé D.O Rueda

Javier Sanz 2024
Spanien Rueda
Bodegas Javier Sanz Paraje ’La Encina’ Rosado, Rosé D.O Rueda
Levering: 1-2 dage
14 dages returret
Fragt fra 49,-   |   Fri fra 999,-
139 kr. pr. flaske 109 kr. pr. fl. ved 6 fl.
Denne vin er på lager

Vinfakta

  • Vintype: Rosévin
  • Smagstype: Bløde, saftige og frugtige
  • Region: Rueda
  • Indhold: 75 cl.
  • Drue: Bruñal
  • Årgang: 2024
  • Alc. procent: 12,8 %
  • Vinnummer: 64646577
Bodegas Javier Sanz Paraje ’La Encina’ Rosado, Rosé D.O Rueda

Om vinen

Paraje ’La Encina’ rosado er en sprød, livlig og rig rosévin fra det spanske vinhus Javier Sanz, der er kendt for en forkærlighed for Rueda, og at skabe vine på de gamle traditionelle druesorter herfra!

Vinen er fremstillet på den gamle, indfødte, og yderst sjældne druesort Bruñal, der har sin oprindelse i Arribes del Duero-regionen, vest for Rueda, men har fundet sit åndelige hjem hos Javier Sanz i La Seca, Valladolid.

Her gror vinstokkene i 680 meters højde over havets overflade og i en ler- og kalksten domineret jordbund, dækket af småsten, som tilføjer den udsøgte mineralitet til vinene.

Høsten foregår i hånden, hvor kun de bedste druer udvælges.

Ved ankomst til vingården presses druerne, og gennemgår en 5 timer lang forgæring og maceration, inden mosten udvindes ved Saignée(bløder)-metoden, hvor druerne, efter presning, udblødes i mosten i få timer, inden mosten fjernes og gæres med naturlig gær, og uden drueskallerne.

Oplevelsen

Dette skaber en virkelig flot, intens og udtryksfuld spansk rosévin, med rigdom af frugt, frisk livlig syre og elegant mineralitet!

En saftig og generøs sommerrosé i flot mørk kirsebær farve og pakket med velsmag!

Duften er forførende og aromatisk med noter af friske urter, sommerens røde bær, kirsebær-slikkepind og yndefuld mineralitet.

Smagen er saftig, generøs og frisk med noter af sommerens søde jordbær, røde æbler, hindbær og kirsebær, der forenes i en voluminøs krop med livlig god syre og en lang flot afslutning af elegant mineralitet!

Vin og Mad
En skøn sommerrosé, der kan nydes på terrassen og i godt selskab, samt et sublimt match til asiatiske retter, grillede skaldyr og grillet lyst kød med sprøde sommersalater med friskost, samt charcuteri og modne fast oste.

Nyd vinen ved 8-10ºC grader

Om producenten

Bodegas Javier Sanz er ældre familieejet vingård beliggende i hjertet af Rueda, i den lille vinby La Seca, hvis historie kan spores over 150 år og 5 generationer tilbage i tiden.

Vingårdens ældste vinstokke kan spores tilbage til 1863, hvor de blev plantet af Javier Sanz oldefar Agustín Nanclares.

Vinstokkene har dermed overlevet vinlusens(phylloxera) hærgen af de europæiske vinmarker i den sene del af 1800-tallet, og anses derfor som nogle af de ældste vinmarker i Rueda og hele Spanien.

Særligt en vinmark: Finca Saltamontes på 2,7 hektarer, rummer de ældste vinstokke, hvis oprindelse formodes at gå langt længere tilbage i tiden.

Vinmarkerne strækker sig i dag over 100 hektarer af vinstokke, primært beplantet med gamle lokale druesorter, herunder; Verdejo, som har sin oprindelse i Rueda og er Bodegas Javier Sanz’ hovedsort, samt Malcorta, som er en næsten uddød klon af Verdejo.

Derudover dyrkes der også andre druesorter som den friske og aromatiske Sauvignon Blanc.

Det er dog netop de århundrede gamle vinstokke, indfødte druesorter, og landet de vokser i, som er essensen af vingården.

Hvilket har ført familien på en bæredygtig rejse, over de sidst årtier, som forpligter, ikke bare at skabe vin af enestående kvalitet, men også respektere miljø og naturens gang i vinmarkerne, samt tage sig af hver eneste af de gamle vinstokke.

Om DO Rueda
Distriktet DO Rueda, er beliggende i den nordvestlige del af Castilla y Léon, tæt ved Galicien, ved bredden af Duero-flodens løb, der mod vest snor sig ind i hjertet af Portvinens dal og floden Duero bliver til floden Douro, omkring byen af samme navn.

Her påvirker det kølige og våde Atlanterhavsklima, som skaber de bedste forudsætninger for områdets sprøde, friske og mineralske hvidvine med knivskarp syre og en balance som er en tysk Riesling eller en god Chablis værdig.

Og i Rueda distriktet nyder druerne også godt af det kølige klima.

DO Rueda er mest anerkendt for sprøde mineralske hvidvine på druesorterne Verdejo og Sauvignon Blanc, som kan være en af de bedste fra Spanien.

Og i forhold til de andre DO områder i Castilla y Léon skiller Rueda appellationen sig ud, da vinbønderne her har specialiseret sig i at fremstille netop disse intense, elegante, sprøde og mineralske hvidvine, som siges at være fremragende til fisk og skaldyr.

Her fremstilles dog også rødvine på Tempranillo, Cabernet Sauvignon, Garnacha og Merlot, Mousserende vin kaldet Espumoso og hedvinene Palido og DO-rado. 

Forklaringen ligger i, at Rueda-distriktet i middelalderen blev udset til at lave en erstatning for Sherry, da Sydspanien og dermed Sherry-distriktet var under maurisk besættelse.