Velkommen til GourmetWine

For at handle hos os skal du være over 18 år.

Er du fyldt 18 år?

For at handle på Gourmetwine.dk skal du være fyldt 18 år.
Læs mere på sikkerhedsstyrelsens hjemmeside

Baron Albert Champagne Jean de la Fontaine “L´Indisciplinée” Champagne Blanc de Blancs Brut, AOP Champagne

Baron Albert
Frankrig Champagne
Baron Albert Champagne Jean de la Fontaine “L´Indisciplinée” Champagne Blanc de Blancs Brut, AOP Champagne
Levering: 1-2 dage
14 dages returret
Fragt fra 49,-   |   Fri fra 999,-
439 kr. pr. flaske 409 kr. pr. fl. ved 6 fl.
Denne vin er på lager

Vinfakta

  • Vintype: Champagne
  • Anbefalet til:
    • Fisk, Grillet
    • Skaldyr, Grillet
    • Skaldyr, Dampet
    • Skaldyr, Rå
  • Smagstype: Tørre og fyldige
  • Region: Champagne
  • Indhold: 75 cl.
  • Drue: 100% Chardonnay
  • Alc. procent: 12 %
  • Vinnummer: 645651515
Baron Albert Champagne Jean de la Fontaine “L´Indisciplinée” Champagne Blanc de Blancs Brut, AOP Champagne

Om vinen

“L´Indisciplinée” Jean de la Fontaine Champagne Blanc de Blancs, er en del af det famøse Champagnehus Baron Alberts serie af kvalitets Champagne, skabt som en hyldest til digteren; Jean de La Fontaine.

Blanc de Blancs Champagnen er opkaldt efter eventyret om ”Haren og Skildpadden”, og er seriens eneste Blanc de Blancs Champagne.

Blanc de Blancs betyder “hvid på hvid”, og hentyder til at Champagnen er fremstillet på hvide(grønne)druer, hvilket i Champagne, kun kan betyde at vinen udelukkende er skabt på Chardonnay, som er den eneste grønne(hvide) drue, der, efter traditionen, anvendes til en Blanc de Blancs Champagne.   

Jean de la Fontaine “L´Indisciplinée” er en frisk, sprød og lækker Blanc de Blancs Champagne, hvor du finder alle de klassiske Chardonnay aromaer, af eksotiske frugter, smør, toast og mandel. 

Chardonnay druerne stammer fra Champagnehuset Baron Alberts vinmarker, i blot 2 vinlandsbyer i Marne-dalen/Valley de Marne, og er høstet i 2021.

Inden frigivelse lagres Champagnen mellem 2 og 3 år i Baron Alberts kælder, i Champagne.

Oplevelsen 
Dette skaber en forførende, elegant og sprød Blanc de Blancs Champagne, med rigdom af frugt, elegant mineralitet og flotte delikate bobler.

Klar farve med gyldne kanter, som afslører nektarens/Champagnens Blanc de Blancs karakter. 

Duften forfører med et væld af aromaer - fra lime og grapefrugt til ananas, melon, æble, pære, mandel, hvidtjørn, lindetræ, honning, hø, smør, toast, ristet mandel, ristet hasselnød og yndefuld mineralitet.

Smagen er sprød, elegant og voluminøs, med de samme noter af frugt, som følger med fra duften og forenes med fedme af nødder og ristet rugbrød og brioche, der holder sig på den elegante linje og skaber en formidabel og lang flot eftersmag, som stadig er læskende frisk, tør og med skøn mineralitet!

Vin og Mad
En Blanc de Blancs Champagne er altid et formidabelt valg til velkomstdrink/aperitif, og nytårsboblerne, men også oplagt til fiske- og skaldyrsretter som blinis med stenbiderrogn, let stegt/grillet hvidfisk, grillet hummer, østers og fjordrejer med mayo og brød.
Serveres ved 8-10°C grader 

Når poesi kommer på flaske

Champagne Jean de la Fontaine, er en serie af top-kvalitets Champagner, der er skabt af det anerkendte Champagnehus Baron Albert, som en hyldest til den berømte franske forfatter Jean de La Fontaine, hvis eventyrlige fortællinger, fabler og poesi, har samme betydning for Frankrig, som om H.C Andersens har for Danmark. 

Jean de la Fontaine serien består af fem fremragende og unikke Champagner; en Brut, en Vintage, en Blanc de Blanc, en Demi-sec og en Rosé Champagne, som er opkaldt efter fire af hans fabler/eventyr, der omhandler et dyr; ’Hønen, der lægger guldæg’, ’Haren og Skildpadden’, ’Ravnen og ræven’ og ’Løven og rotten’.

Og derfor er fablens dyr også afbilledet på flaskerne.

Fem fantastiske champagner, der alle er lavet med det bedste druemateriale og den største kærlighed, i jagten på god kvalitet.

Om producenten

Baron Albert Champagne er et berømt Champagnehus, beliggende i Champagne-landsbyen Porteron, i Marne dalen, nær vinlandsbyen Charly Sur Marne, som er en af de største vindyrkende landsbyer i hjertet af Champagne-regionen. 

Champagnehuset blev grundlagt, da den første kælder blev gravet, tilbage i 1946 af Albert Baron og hans kone Beatrice, og samme år begyndte parret at skabe Champagne. 

Baron familien har haft hjemme i Champagne-regionen i generationer og er ud af en familie af vinbønder. 

Siden er Champagnehuset og traditionerne for fremstilling af deres Champagne gået i arv fra far Albert til sønnerne Gilbert, Gervais og Claude, og drives i dag af 3. generation, døtrene/søstrene Claire, Lise og Aline, der viderefører arv og traditionerne i Champagnehuset. 

Og de tre søstre har lagt særlig vægt på familien Barons kærlighed til naturen og bæredygtig vindyrkning, der igennem årene er blevet en integreret del af Baron Albert Champagne.

I april 2016 var Baron Albert blandt de første Champagnehuse, der opnåede certificering for bæredygtig vindyrkning og høj miljøværdi i Champagne, ved HEV/HVE (High environmental value/Haute Valeur Environnementale), som kun uddeles til vingårde, der arbejder med bevarelse af natur og biodiversitet.

Certificeringen blev fornyet med succes i 2018, og vidner om, at Champagnehusets praksis sigter mod at bevare jordbund, vand, luft og biodiversitet (fauna og flora).

Champagnehuset er desuden certificeret Sustainable Viticulture in Champagne.

Baron Albert Champagne er omgivet af ejendommens vinmarker, som strækker sig over 55,85 hektarer, omkring de 7 landsbyer: Charly-sur-Marne, Pavant, Porteron, Domptin, Azy-sur-Marne, Villiers Saint Denis og Crouttes-sur-Marne, og prydes af nogle af områdets bedste Chardonnay, Pinot Noir og Pinot Meunier druer, der alle dyrkes efter bæredygtige principper. 

Høsten foregår i hånden, helt efter traditioner, og krav i Champagne appellationen, der stammer fra det 18. århundrede, og tager omkring 12 dage, hvor drueplukkerne udvælger de bedste druer allerede i vinmarken.

Druerne ankommer altid hele og intakte til vinkælderen, så den oftest ønskede Champagne i lys farve, men lavet på mørke druer, kan opnås til perfektion, ved nænsom presning og vinifikation.

Baron Albert og Jean de la Fontaine
Jean de la Fontaine er en serie/kollektion af Champagner, skabt af Baron Albert Champagne, som en hyldest til Frankrigs mest berømte fabulist/forfatter, Jean de la Fontaine, der bemærkelsesværdigt nok blev født i området Château-Theirry, blot få kilometer fra Champagnehuset Baron Albert.

Og det fortælles endda, at Fontaine skrev et af hans mesterværker “Le Coche et la Mouche”, mens han krydsede Baron Alberts vinmarker på vej til Paris.