Beau Joubert, The Potter’s Wheel, Old Wine Chenin Blanc, W.O Elgin


Vinfakta
- Vintype: Hvidvin
-
Anbefalet til:
- Skaldyr, Grillet
- Vegetar, Rå
- Gris, Stegt
- Risotto, Kogt
- Fjerkræ, Stegt
- Fisk, Stegt
- Smagstype: Aromatiske og tørre
- Region: Stellenbosch
- Indhold: 75 cl.
- Drue: Chenin Blanc
- Årgang: 2022
- Alc. procent: 12,5 %
- Vinnummer: 864489464411

Om vinen
Beau Joubert, The Potter’s Wheel, Old Wine Chenin Blanc, er en lækker, sprød og mineralsk Sydafrikansk hvidvin med udsøgt rigdom af frugt.
Et lille mesterværk, der formår at forene gamle vinfremstillingsteknikker, der stammer fra Grækenland og Frankrig, og samtidig vise hvad druesorten Chenin Blanc virkelig formår.
Druerne kommer fra tre forskellige marker, hvoraf to er beliggende i Stellenbosch og beplantet med Old Bush Wine og den sidste fra 40 år gamle vinstokke, der vokser i den meget frodige, smukke kølige Elgin dal, sydøst for Cape Town.
Druerne fra de forskellige marker presses og fermenteres hver for sig, og gæringen får lov at opstå så naturligt som muligt.
Omkring halvdelen af mosten lagres på unge små franske egetræsfade, og resten på Amfora lerpotter, som også de gamle grækere fra det antikke Grækenland benyttede i deres vinfremstilling.
Vinen lagres i 7 måneder og gennemgår herunder den gamle franske teknik Bâtonnage, hvor vinen lagres på bundfaldet, og omrøres en gang om dagen, både vinen på egetræsfade og i Amfora ler-potter. En meget arbejdskrævende proces, men resultatet er også en helt fantastisk vin.
Beau Joubert, The Potter’s Wheel, Old Wine Chenin Blanc er blevet fremstillet således siden 2019.
Oplevelsen
En gennemført flot, ren, sprød og fyldig vin med udsøgt rigdom af frugt og elegant mineralitet.
Duften er fyldt med frugtige og eksotiske aromaer, der komplimenteres af nødder, ingefær, blomster og elegant mineralitet.
Smagen er frisk, kompleks og fyldig med eksotiske noter af melon, nektarin, hvid fersken og fed mango, der forenes med sprød og elegant mineralitet i en lang vedvarende fylde.
Vin og Mad
Et godt match til fiske- og skaldyrsretter som hvidvinsdampede muslinger, hjertemuslinger med friske urter og cremet pasta, grillede skaldyr med sprøde sommer salater, det store skaldyrsfad og grillet middelhavsinspireret hvid fisk, samt retter med svampe, som svamperisotto, grillet lyst kød og milde fast oste.
Nydes ved 8-10°C grader
Anmelder og Priser
GOLD International Challenge Gilbert & Gaillard 2024
Om producenten
Domaine Beau Joubert er en gammel vingård, hvis historie kan spores tilbage til den sene del af 1600-tallet og forbindes de franske protestanter, Huguenotterne, som blev forvist fra Frankrig og dermed måtte slå sig ned andet sted.
Vingården Beau Joubert blev grundlagt i 1695, i hjertet af Elgin dalen, sydøst for Cape Town i Stellenbosch, på sydsiden af Bottelray Hills. På dette tidspunkt var landet og markerne kendt som “Veelverjaagt” og var blevet tildelt den daværende guvernør Jan Coenraad Visser.
Et århundrede senere, i slutningen af 1700-tallet, blev vingården opkøbt af en fransk Huguenot-efterkommer, Dirk Daniel Joubert og den franske inspiration indenfor vindyrkning fortsatte.
Familien Joubert nåede derefter, i 5. generationer, at sætte deres fodspor og historie på denne enestående ejendom, som med tiden opnåede en fin berømmelse, og anerkendelse, som en af de bedste vingårde i Sydafrika.
Omkring årtusindende skiftet opstod en ny og spændende æra, da en familie fra USA, for første gang besøgte Sydafrika og forelskede sig hovedkulds i Sydafrikas storslåede natur og storhed af vin.
Forelskelsen førte til en levende amerikansk/sydafrikansk kærlighedsaffære, der formede det, som i dag er kendt som Beau Joubert - En kærlighedsaffære, som stadig blomstrer den dag i dag.
Og først her, blev navnet “Beau”, en del af vingårdens navn og historie.
“Beau”, betyder smuk på fransk, og blev anvendt for at kombinerer det franske ords betydning, med navnet på familien, der i slutningen 1700-tallet bragte de franske traditioner af vindyrkning- og traditioner, med fra Frankrig.
I 2016 begyndte en ny kærlighedsfuld æra, da Medejer og MD, Andrew Hilliard, overtog det fulde ansvar for fremstillingen af vinene fra Beau Joubert, herunder også vingårdens lille kollektion, Oak Lane - Heritage Collection.
Samtidig indgik Andrew Hilliard også et partnerskab med den prisvindende vinmager, Catherine Marshall, og deres første årgang, i fællesskab, kom til verden i 2019.
Med Catherine Marshall ankomst i Beau Joubert, fulgte en ny, og på én og samme tid, ældgammel vin tradition med - lagring i Amfora ler potter, som de gamle grækere også benyttede til lagring af vin i det antikke Grækenland.
Disse benyttes særligt i skabelsen af Beau Jouberts hvidvine, for at bevarer frugten i vinen, undgå smagsnoter fra egetræstønder/fade og som noget helt særligt, tilføjer Amfora potterne i ler, et særligt minimalistisk antydning af mineralitet.
Der anvendes dog stadig egetræsfade/tønder til lagring af Beau Jouberts rødvine. Tønder/fadende er altid genbrugstønder, men helt unge af slagsen.
Når egetræet når en alder på mellem 4-7 år, og virkelig begynder af dominerer med smagsnoter, tager vinmageren tønderne til en tøndemager i Coalked Bay, som så giver tønderne nyt liv, ved at høvle et par centimeter af indersiden af brædderne.
Dette gør at træet afgiver mindre/blødere tanniner, og knap så mange smagsnoter.
I dag er druerne til Beau Jouberts vine, hentet fra nogle af de dygtigste vindyrkere og partnere i Cape, hvilket sikre de bedst mulige vine i de kommende år, og uendelige muligheder for at dele vinene med resten af verden.
Beau Jouberts team er dybt dedikeret til at skabe vine af den højeste kvalitet og dele dem med resten af verden.
Fra de førsteklasses Beau Joubert-vine til Oak Lane - Heritage Collection, som er skabt til simpel daglig nydelse.
“I over 200 år har vi håndhøstet vores druer fra ædle sorter ... født fra vores vinstokke, krammet af bjergene og kysset af havbrisen ... skabt vine i verdensklasse!” - Citat Beau Joubert
Beau Joubert er bæredygtigt certificeret Sustainable Wine South Africa (SWSA)