Velkommen til GourmetWine

For at handle hos os skal du være over 18 år.

Er du fyldt 18 år?

For at handle på Gourmetwine.dk skal du være fyldt 18 år.
Læs mere på sikkerhedsstyrelsens hjemmeside

Domaine Paul Doucet et Fils Sancerre Blanc, Sancerre AOC

Domaine Doucet, 2023 Sauvignon Blanc
Frankrig Loire Sancerre
Domaine Paul Doucet et Fils Sancerre Blanc, Sancerre AOC
-23%
Levering: 1-2 dage
14 dages returret
Fragt fra 49,-   |   Fri fra 999,-

Spar 50 kr. pr. fl.

209 kr. pr. flaske 159 kr. pr. fl. ved 6 fl.
209 kr. pr. fl.
Denne vin er på lager

Vinfakta

  • Vintype: Hvidvin
  • Anbefalet til:
    • Fisk, Rå
    • Fisk, Dampet
    • Skaldyr, Dampet
    • Skaldyr, Rå
  • Smagstype: Aromatiske og tørre
  • Region: Loire
  • Indhold: 75 cl.
  • Drue: Sauvignon Blanc
  • Årgang: 2023
  • Alc. procent: 12,5% %
  • Vinnummer: 1000960
Domaine Paul Doucet et Fils Sancerre Blanc, Sancerre AOC

Om vinen

Domaine Paul Doucet et Fils Sancerre Blanc 2022 er fremstillet udelukkende på Sauvignon Blanc druer, fra familien Douchet vinmarker i St. Gemmes og Sury-en-Vaux, i Sancerre, hvor vinstokkene har en alder på 30-35 år.

Vinstokkene er dyrket efter bæredygtige principper og gror i den karakteristiske Sancerre terroir med jordbund særlig domineret af ler og kalksten “Les Caillottes”, der stammer fra Kimmeridgian-æraen.

Dette er med til at skabe de reneste, tørre og sprøde hvidvine med friske frugtige noter og mineralitet, der giver noter af flint. 

Vinene lagrer desuden i rustfri ståltanke og “Sur Lie” i kontakt med et lag af fin bærme, for at få det reneste udtryk frem i vinen. 

Oplevelsen
Og resultatet er den reneste, fineste og mest velsmagende Sancerre - Fremragende, klassisk, tør, sprød og elegant med friske frugtige noter og delikat mineralitet med toner af flint. 

Duften er yderst flot og aromatisk, der forfører med noter af citrus, blomster, grønne æbler og stikkelsbær, samt friske urter/tomatstilke og flint. 

Smagen har elegance og volumen, af friske grønne urter, æbler og strejf af eksotiske hvide stenfrugter, der forenes i en lang flot eftersmag med fylde, renhed og mineralitet.

Vin og Mad 
Oplagt match til fiske- og skaldyrsretter som Moules Marinières, pasta med friske urter og muslinger, hummer, samt grillet skaldyr, hvid fisk, retter med tomat og gedeost og dermed også den klassiske Loire-ret Salade Chèvre Chaud, med gratineret gedeost og syltede valnødder. 

Serveres ved 8-10C grader 

Om producenten

Domaine Paul Doucet & Fils er en lille familieejet vingård, beliggende i den lille landsby Sury-en-Vaux, nordvest for Sancerre by, i Sancerre-appellationen i Loire-dalen i Frankrig.

Vingården ejes af familien Douchet, som har dyrket vin i Sancerre i flere generationer og begyndte som et klassisk landbrug med både husdyr og afgrøder, herunder vinstokke. 

For snart 50 år siden, i 1975, besluttede Paul Doucet og hans broder, sig for udelukkende at dyrke vin, med fokus på at fremstille exceptionelle hvide Sancerre-vine af Sauvignon Blanc-druer, der afspejler regionens særlige terroir. 

I begyndelsen strakte vinstokkene sig over blot 5 beskedne hektarer, men blot to årtier senere var de vokset til 12 hektarer, beplantet primært med Sauvignon Blanc, der dækker 10,5 hektarer og 1,5 af Pinot Noir, der bidrager til produktionen af rød og Sancerre Rosé. 

Vinmarkerne er beliggende i St. Gemmes og Sury-en-Vaux, hvor jordbunden er domineret af ler og den særlige kalkstens jord kaldet “Les Caillottes”, der består af små kalksten blandet med ler og stammer fra Kimmeridgian-æraen, der er særligt karakteristisk for Sancerre.

Vinproduktionen er stadig centreret omkring skabelsen af sprøde og mineralske hvide Sancerre-vine på Sauvignon Blanc druer, der afspejler distriktets særlig terroir, der bidrager med vinenes mineralitet, livlige syre og sprøde forfriskende citrus noter, der kendetegner Sancerre Blanc. 

Vinstokkene har i dag en alder på mellem 30-35 år og har i de sidste 10 år været dyrket efter bæredygtige principper og “Culture Rasionnée” metoden, hvor jorden blot pløjes og udelukkende organisk gødning anvendes efter behov.