Le Rovole Verdicchio dei Castelli di Jesi

Marches kendteste hvidvin er utvivlsomt Verdicchio dei Castelli di Jesi DOC. Zonen dækker et temmelig stort område i Ancona-provinsen, dvs. i den nordlige del af regionen, og strækker sig fra de vestvendte bakker vest for Ancona, langs floden Esimo, forbi Jesi til Arcévia og helt ned til Musone-floden. Endelig strækker zonen sig lidt syd mod Matelica.

Verdicchio-vinene dyrkes og produceres på druen af samme navn med tilladelse til op til 15% Trebbiano Toscana eller Malvasia Toscana, og er velkendt af mange italiensrejsende, alene pga. den ofte amforaformede flaske, som man i øvrigt er ved at gå bort fra.

Legenden fortæller, at Verdicchio opbyggede sit ry allerede helt tilbage i det fjerde århundrede fvt., hvor goteren Alerik i 410 evt. beordrede 40 muldyr lastet med egnens hvidvin, som han fandt fremragende til at styrke og opmuntrede sine tropper med, inden de skulle krydse Appenninerne for at tæve romere. Mere troværdige optegnelser peger dog på en oprindelse omkring det 14. århundrede, efter at de feudale småriger blev samlet under det såkaldt Hellige Østromerske Rige.

Blandt dem, der også har nævnt vinen er den toskanske 1600-talsdigter, Pietro Aretino (1492-1556). På trods af sit ry som notorisk nedrakker af alt på denne jord, havde han kun varme og rosende ord til overs for Verdicchios diætetiske og smagsmæssige dyder.

Hovedbyen Byen Jesi samt det ubestemte flertalsnavneord, ”castelli” (slotte), som vinen tager sit navn fra, refererer til at byen oprindeligt bestod af flere forbundne slotte, hvoraf kun ruinerne af Castelbellino, Castelplanio, Maiolati, Monte Roberto og Cupramontana er tilbage. Sidstnævnte var en by, der voksede op omkring et tempel bygget til ære for Cupra, gudinde for rigdom og overflod. Templet blev restaureret i 217 evt. af den romerske kejser Hadrian. I templet udførte man forsoningsritualer, hvortil man også drak en vin, der sandsynligvis er stamfader til nutidens Verdicchio dei Castelli di Jesi.