Tyskland

Tysklands vinhistorie

Middelalderens munkene, ædelrådsvin, aromatiske hvidvine og Riesling druen!

Tyskland er et af de ældre vinlande, hvor vin-historien, kan spores tilbage til år 15 f.Kr., da romerne tog vindyrkningen med til Tyskland og plantede vinstokke, ved grundlæggelsen af Tysklands ældste by Trier, nær Mosel flodens bredder.

Efter Romerrigets fald, overtog Munkeordnerne, romernes traditioner indenfor vindyrkning og fra 800-tallet og helt frem til 1500-tallet, stod de tyske munke for landets vinproduktion, som de også gjorde i Bourgogne og flere andre områder i Frankrig.

Munkene besad skrivefærdigheder, og nedfældede derfor, ligesom munkene i Bourgogne, deres erfaringer i vinmarkerne og vinkældrene på skrift.

Alt, der kunne beskrive den enkelte vins karakter, fra druesorten og jordbunden, den kom fra, til vinmarkens placering og temperaturer i kælderen, alle iagttagelser fra vinmark til flaske blev noteret.

Og til sidst besad munkene dermed et minutiøst kendskab til vinmarkernes egenskaber og vinen fra disse marker. - En viden, der for længst er videreført til nutidens vinbønder og i dag er af stor betydning for de tyske vinproducenter.

Frem til slutningen af 1700-tallet blev der blot produceret tørre vine i Tyskland, men i 1775 oplevede man at Riesling (drue)sorten, blev ramt af ædelråd, da høsten i Rheingau var forsinket.

Ifølge historien, var det enten kureren, der skulle starte høsten, som var blevet forsinket eller en abbed(den øverstbefalende i klostret), som havde glemt at give sine munke besked på at høste.

På denne tid måtte munkene ej selv påbegynde høsten uden tilladelse, og råddenskaben havde derfor for længst nået at angribe druerne, da abbeden langt om længe kom i tanke om at der skulle høstes eller kureren ankom.  

Tråds råddenskab, besluttede munkene sig for at lave vin af de sølle, indskrumpede druer og resultatet blev … den første ædle nektar - og råddenskab blev til ÆDELråd.

Og i dag er Tyskland lige så anerkendt for deres søde vine på ædelråds angrebet druer, der kom til af enten forglemmelse eller forsinkelse, på lige fod med de tørre og sprøde hvidvine, skabt på Riesling druen eller de burgundiske druesorter.

Samt, de tyske fyldige, elegante og frugtige rødvine og Blanc de Noirs, (hvidvin, skabt på røde druer), der ofte fremstilles på Spätburgunder (Pinot Noir) druen, er også ved at tage verden med storm.

Om Tyskland – Tyske vinområder og Terroir

Tyskland er i dag geografisk opdelt i 13 vinområder/regioner, der kaldes “Anbaugebiete”; Saale-Unstrut, Sachsen, Arh, Mittelrhein, Mosel, Rheingau, Franken, Rheinhessen, Nahe, Hessische Bergstrasse, Pfalz, Württemberg og Baden.

Saale-Unstrut og Sachsen, er de nordligste, beliggende nær Berlin.

De 11 andre ligger i den syd vestligste del af Tyskland, hvor de snor sig langs Rhinen-floden og dens bifloders løb.

Her gror vinmarkerne, som en lang perlekæde, med de ypperste, plantet på dramatisk stejle skråninger med front mod Rhinen, og dens bifloder; Mosel og Nahe hvor de bedste placeringer er sydvendte, og med front med floderne, der reflekterer solens stråler tilbage, mod vinmarkerne og dermed bidrager til varmen i jordbunden.

Jordbunden i de 11 vinregioner/Anbaugebiete, varierer fra de skiferholdige klippesider langs Mosel i nord til den vulkanske undergrund, der findes fra Pfalz og helt til grænsen til Alsace, hvor Baden slutter perlekæden i syd.

Hvilke druesorter dyrkes i Tyskland?

I Tyskland anvendes en lang række klassiske og traditionsrige tyske druesorter, i vinproduktionen, samt flere Burgundiske og internationale sorter.

Det antages at der bliver benyttet omkring 135 forskellige druesorter, hvor de 100 benyttes til hvidvin, og de 35 til rødvin. Dermed er Tyskland, hvad man kan kalde en hvidvinsnation.

Og de tyske druesorter, repræsentere først og fremmest Riesling, der ofte skaber vin i verdensklasse, fra stille og tørre vine til søde og mousserende.

Riesling, menes at have sin oprindelse nær Oberrhein, - den øvre del af Rhinen-floden, nær Rüdesheim i Rheingau regionen i Tyskland.

Druesorten skulle være opstået som en krydsning mellem den ældgamle druesort Gouais Blanc, der også er forfader til Chardonnay og en i dag, stadig ukendt druesort, men muligvis den vilde druesort Vitis Vinefera Silvestris.

En af de første autentiske dokumenter, der nævner dyrkningen af Riesling druen er en regning, fra en vingård i Rüsselsheim, som er udstedt til kejseren af Katzenelnbogen. Den lyder på 6 vinstokke af Riesling, plantet i vinmarken og er dateret d. 13 marts 1435.

Flere dokumenter har også peget på, at Benediktinermunkene på Schloss Johannisberg i Rheingau var først med dyrkningen af Riesling(drue)sorten. Både slottet og vinmarkerne anses som de ældste i verden og i 1720, var alle slottets hektarer udelukkende beplantet med Riesling sorten.

Læs mere om Riesling druesorten her!

Derudover dyrkes der flere af de ældre tyske druesorter fra Müller-Thurgau, Kerner, Trolling, Silvaner, Eibling og Scheurebe, der primært skaber sprøde hvidvine, til Dornfelder, Cabernet Dorsa, Blauer Lemberger og Blauer Portugieser, der står for de elegante rødvine, som ofte er inspireret af Bourgogne. 

De Burgundiske druesorter tæller Pinot Noir, kaldet Spätburgunder, Pinot Blanc/Weissburgunder og Pinot Gris/Grauburgunder.

Det fortælles at disse druesorter, blev introduceret til de tyske klostre af Cistercienser munke, og Spätburgunder, allerede i det 14. århundrede.

Munkene bragte druesorten med sig fra dens hjemegn; Bourgogne, hvoraf navnet Burgunder, stammer, idet at det hentyder, til de ”gamle Burgundiske sorter”, som før vinlusens angreb af Europas vinstokke, stortrivedes i Bourgogne. I dag er Spätburgunder, den eneste, som rigtig gror i Bourgogne, hvor den lyder navnet Pinot Noir.

Og de internationale Chardonnay, Sauvignon Blanc og Gewurztraminer.

Der har i årenes løb været stor udskiftninger i toppen af de mest plantede druesorter i Tyskland. Eibling sorten, var i middelalderen og også længe efter, den mest plantede, men i dag er den ikke engang på top 10-listen.

Silvaner blev senere den mest populære, men blev siden overgået af druesorten Müller-Thurgau. Riesling dominerer i dag og har gjort det siden midten af 1990’erne. 

Perfekt balance mellem sukker og syre

Vinmarkerne i Tyskland ligger blandt de nordligste i verden, der fremstiller kvalitetsvine.

Den perfekte balance mellem sukker og syre opnås i de meget solvarme år, hvilket betyder at druerne modnes sent, men Tysklands let kølige klima gør, at de ikke bliver overmodne, så syren i en tysk vin bibeholdes.

Tysk Riesling har en helt unik klassificering efter sødmegraden, og tysk Riesling findes dermed i beundringsværdige stilarter.

Fra det tørre Kabinett/Trocken, til Spätlese med lidt sødme, de sødmefulde og ofte ædelrådsramte Auslese, Beerenauslese, Trockenbeerenauslese og Eiswein.
Læs mere nedenfor!

Den tyske vinlov

Tyskland har, som Frankrig og andre vinlande deres vinlove og klassificeringer, hvor vinene bliver klassificeret efter kvalitet.

I Tyskland kaldes de Taffelwein, Landwein, Qualitätswein eines Bestimmen Anbaugebieten (Qba) og Qualitätswein mit Prädikat (Qmp) og minder lidt om den franske AOC/AOP.

Den tyske vinlov kom til i 1971 og er senere blevet fornyet og udvidet. 

Tysklands vine klassificeres, i modsætning til Frankrig, dog ej efter slotte og marker, men efter druemostens modenhed(indhold af sukker), som fastslås ved at måle vinens mostvægt og kaldes Oechsle.

Vinene klassificeres således:

Deutscher Qualitätswein/Tafelwein Qualitätswein (mindst 44-50°Oechle) – Laveste klassificering, der betegnes som en tysk bordvin, der svarer til Frankrigs Vin de Table(VDT) / Vin de France /VDP).

Her må druesorten pryde flasken.

Deutscher Landwein(mindst 47-53° Oechsle) – Næst laveste klassificering, der betegnes som en overlegen tysk bordvin, svarende til Frankrigs IGP.

Vinene i denne kategori må herfra stamme fra et af 13 områder (Landweingebiete) og vinificeres som Trocken eller Halbtrocken.

Qualitätswein bestimmter Anbaugebiete (QbA) GGA(mindst 51-72° Oechsle), svarer til Frankrigs AOC/AOP lovgivning og kvalitetsvinen fra de bestemte vinavlsområder, må udelukkende stamme fra det angivne vindyrkningsområde og de druesorter, der tillades der.

I denne kategori er chaptalisering (tilsætning af sukker til ufermenteret druemost for at øge alkoholindholdet efter gæring) tilladt, for at øge alkoholprocenten til det min. tilladte alkoholindhold på 8,5 %.

Qualitätswein mit Prädikat(QmP), er den højeste klassificering, hvor vinen opdeles efter deres mængde af sukker i den ugærede most og inddeles i 6 kategorier efter stigende Oechsle-grad.
I denne kategori er Chaptalisering ej tilladt.

Kabinett/Trocken(mindst 67-82° Oechsle)
Kabinett/Trocken, dækker over en tør eller ofte halvtør, frisk vin.

Spätlese(mindst 76-90° Oechsle)
Navnet betyder sen høst og angiver, at druerne er plukket mindst syv uger efter, at man høstede kabinett-vinene af samme druesort. Resultatet er ofte en vin med en anelse mere sødme og silkeagtig struktur.

Auslese(mindst 83-100° Oechsle)
Auslese dækker over en sen, nøje udvalgt og udsøgt håndhøstet høst, hvor der ved høsten udvælges de klaser, som bærer de overmodne, og i nogle tilfælde, ædelrådsramte druer. 

Auslese-vine kendetegnes ofte som mere fyldige og sødmefulde end Spätlese, der vil kunne henlægges op til ca. femten år fra høståret.

Beerenauslese(mindst 110-128° Oechsle)
Ved høsten af druer til Beerenauslese, udvælges de enkelte overmodne druer, hvor druer angrebet af Botrytis cinerea – kaldet Noble Rot eller ædelråd blot øger kvaliteten. Beerenauslese er altid meget sødmefulde, voluminøse og nektarlignende i deres karakter og vil ofte kunne henlægges i op til tyve år fra høståret.

Eiswein(mindst 110-128° Oechsle) – Som navnet afslører, er disse vine høstet under frost, da druerne til Eiswein, først må høstes, når temperaturen rammer otte minus grader.

Herved er en stor del af vandet i druerne frosset, hvilket gør, at det kun er den mest sukkerholdige most, som frigives, ved presning, som skal finde sted senest to timer efter høst.

Høsten af Eiswein finder ofte sted i december eller januar og druerne, der høstes juleaften betragtes som særligt fine. 
En Eiswein skal, desuden, ifølge lovgivningen, have samme grad af sødme som en Beerenauslese.

Vinen er dog langt friskere og renere i smagen, da frosten er med til at bevarer mostens syrlighed. Eiswein kan ofte henlægges op til 20 år fra høståret.

Trockenbeerenauslese(mindst 150-154° Oechsle) 
Trockenbeerenauslese vin, skabes af tørrede og nøje udvalgte druer, som altid bliver høstet i hånden.

Vinen er ekstremt sød og koncentreret og betragtes som den fineste tyske vintype af ren nektar. 

Størstedelen af druerne skal være angrebet af den noble og fornemme ædelråddenskab, og vinen, der skabes, kan ofte måle sig med de bedste Sauternes.

En god Trockenbeerenauslese vil kunne henlægges i adskillige årtier, og der hersker endda tvivl om, hvorvidt de allerbedste nogensinde bliver modne, endsige for gamle.