Velkommen til GourmetWine

For at handle hos os skal du være over 18 år.

Er du fyldt 18 år?

For at handle på Gourmetwine.dk skal du være fyldt 18 år.
Læs mere på sikkerhedsstyrelsens hjemmeside

Eventyrlige Nytårsbobler!

Vores bud på formidable Nytårsbobler!
Fra Champagne til Crémant, Engelske bobler, Cava og Prosecco, samt alt derimellem. 

Den ultimative guide til de overdådige nytårsbobler, der nydes til Kongens nytårstale, årets luksuriøse nytårsmiddag, samt skåles i, når klokken slår 24 og vi springer fra 2025 til 2026.

Nytårsaften kalder, traditionen tro, på overdådige bobler – helt klassisk fra Champagne til mageløse engelske, sydfranske eller australske bobler.

De sprøde kvalitetsbobler, kan i dag stamme fra hele verden – og virkelig være en skøn oplevelse.

Læs mere...

Filter
 

Gourmet Wines ultimative guide til overdådige og eventyrlige nytårsbobler

De famøse bobler har i de seneste århundreder været forbundet med ren overdådighed, og blev da også i de første par hundrede år blot nydt af kongelige, adelige og Europas aristokrati.

I dag er de famøse bobler, dog ej længere forbeholdt kongelige eller det bedre borgerskab, men forbindes stadig med nydelse, og ofte fejring af livets store øjeblikke, som årets sidste dag/nytårsaften, hvor vi siger farvel til et år og goddag til et nyt – Gerne i godt selskab og til en middag, der, traditionen tro, er lidt udover det sædvanlige.

Gourmet Wine har derfor skabt den ultimative guide til de overdådige nytårsbobler og giver vores bud på hvilke slags eller helt præcis hvilke af vores eventyrlige bobler, der kan nydes denne aften.

Til Kongens nytårstale, den ekstravante nytårsmiddag, når nytårsklokkerne slår tolv og alt derimellem!

Aftenens første bobler – Boblerne til Kongens nytårstale

Det første glas bobler, som velkomst, inden eller til Kongens nytårstale og før middagen, anbefales at være nogle friske og velskabte, som har fylde og elegance, da det er det første glas man får, og som ofte er ledsaget af tørre og saltede snacks.

Her kan både tør Champagne Brut, Crémant, tør Cava, og ligeså engelske bobler, der har samme sprødhed og elegance som Champagne!

Champagne

Verdens mest berømte bobler, stammer fra Champagne-distriktet i det nordøstlige Frankrig – Og Mousserende vin, der prydes af navnet Champagne, må KUN stamme fra Champagne. (der findes meget få undtagelser).

Læs mere om undtagelserne og historien om de famøse bobler her!

Champagne fremstilles stort set altid af de 3 klassiske Champagne-druesorter: Pinot Noir, Pinot Meunier og Chardonnay, selvom hele 8 druesorter er tilladt. Derudover skal vinene gennemgå den famøse 2. gæring i flasken kaldet; Méthode Traditionelle, før; "Méthode Champenoise", og skal lagres i flasken i min. 15 måneder - flere lagres dog langt længere.

Champagne kendetegnes altid ved deres elegante og voluminøse krop, yndefulde bobler og noter af brioche/ristet toast/rudbrød fra den lange lagring på bundfaldet i flasken, samt mineralitet fra den særlige kalkholdige jordbund.

Vi anbefaler:

Baron Albert Champagne ’Jean de la Fontaine L’Èloquente Champagne Brut’

Champagne de Venoge ’Cordon Bleu Champagne Brut’

Winston Churchills foretrukne: Pol Roger Champagne Brut Reservé

James Bonds foretrukne: Champagne Bollinger ”La Grande Année” Brut, Millésime 2012

Læs mere om Champagne og se hele vores udvalg her!

Crémant

Crémant er det franske navn/betegnelse for mousserende vin, der fremstilles udenfor Champagne-regionen i Frankrig, men helt efter samme traditioner, hvor vinen skal gennemgå den famøse 2. gæring i flasken.

Alle franske vinregioner må fremstille Crémant, og hver især, fremstilles Crémant på forskellige druesorter, der repræsenterer vinregionen. En Crémant skal desuden lagres min. 9 måneder på flaske, men mange lagres langt længere.

Dette skaber ofte sprøde og friske Crémants, der kan ligne Champagne med noter, fra lagringen på bundfaldet.

Vi anbefaler:

Jean-Baptiste Audy - Crémant de Bordeaux Brut NV

Domaine Paul Schneider Crémant d’Alsace Brut

Chartron et Trébuchet Crémant de Bourgogne

Læs mere om Crémant og se hele vores udvalg her!

Engelske bobler/English Sparkling Wine

Siden begyndelsen af ​​2020'erne har engelsk vin – og i særdeleshed Engelske bobler/English Sparkling Wine, indtaget den internationale vinverden med storm.  

Og er blevet et godt og helt særligt alternativ til Champagne da:

De engelske bobler fremstilles på samme druesorter som i Champagne: Pinot Noir, Pinot Meunier og Chardonnay, efter samme metode: Méthode Traditionelle, hvor den famøse 2. gæring finder sted i flasken – også har England den samme særlige terroir/undergrund af kalk som Champagne-regionen, der giver vinene samme elegance og mineralitet.

Og stilen af de engelske bobler er lige så udsøgt som Champagne!

Vi anbefaler:

Simpson’ Wine Estate Chalklands Classic Cuvée N.V

Simpson’ Wine Estate Flint Fields Blanc de Noirs Brut

Simpson’ Wine Estate White Cliffs Blanc de Blancs Brut

Simpson’ Wine Estate Canterbury Sparkling Rosé Brut

Læs mere om Engelske bobler/English Sparkling Wine og se hele vores udvalg her!

Cava

Det spanske svar på Champagne, Cava, har i årtier været et skønt alternativ til Champagne, der trods samme fremstillingsmetode, med den famøse 2. gæring i flasken, har Cava altid haft sin helt egen personlighed – skabt af de lokale druesorter: Macabeo, Parellada og Xarel-lo.

De fleste Cava er friske, sprøde og overdådige på deres helt egen måde.

Vi anbefaler:

Mont-Ferrant "La Senyora" Cava Brut Nature

Vilarnau Cava Brut Reserva, Økologisk

Vilarnau Cava Brut Nature, Økologisk Vintage Reserva 2021

Læs mere om Cava og se hele vores udvalg her!

Boblerne til den overdådige nytårsmenu

Nytårsmenuen er ofte lidt (læs meget) udover det sædvanlige og byder ofte på retter af det bedste fra den gastronomiske verden. Fra cremet hummerbisque til Østers og skaldyr i alverdens afskygninger, samt den overdådige hovedret, der kan byde på alt fra fisk og skaldyr til rødt oksekød eller vildt.

Og der kan selvfølgelig serveres bobler til ALT!

Vi anbefaler:

Boblerne til Østers og Kaviar

De klassiske valg: Champagne, hvor alt fra en Brut til en Vintage, Blanc de Noirs, Blancs de Blancs, Xtra Brut og Brut Nature, vil smage vidunderligt til.

Engelske Bobler/Sparkling Wine og/eller sprød Crémant – Alternativt kan sydfranske bobler også være et bud.

Boblerne til Hummer (Hummerbisque, grillet, dampet eller gratineret hummer)

Det klassiske valg: Hummer kalder altid på kraftfulde og voluminøse vine på Chardonnay druen, som både har fedme, syre og elegance.

- Det betyder også at det klassiske valg er: Champagne, hvor Chardonnay udgør en stor del af blended eller at Champagnen udelukkende er lavet på Chardonnay. Her kan klassiske Brut, Vintage, og Blanc de Blancs være et sublimt bud.

Engelske Bobler/Sparkling Wine og/eller sprød Crémant de Bourgogne på Chardonnay, og alternativt kan bobler fra Australien være et godt match.

Boblerne til det store skaldyrsfad

Her er bobler med elegance, god syre og friskhed det bedste match.

Fra Champagne i flere afskygninger til tør fransk Crémants, Cava, Engelske Bobler og sågar Prosecco i den helt tørre(xtra Dry) stil, være gode bud.

Boblerne til hovedrettens røde kød og kraftfulde sauce

Det røde kød og kraftfulde sauce, kalder naturligvis på bobler med livlig syre, fylde og kraft.

Fra Champagne vil en Pinot Meunier domineret Brut, Vintage eller Blanc de Noirs, være oplagt.

Boblerne til når klokken slår tolv

Det nye års første glas bobler, bør være lige nøjagtig de bobler, som du elsker – hvis de da blot skal nydes til rådhusklokkernes ringen og farverige fyrværkeri.

Nydes boblerne derimod også sammen med den traditionelle kransekage, må de gerne have en smule sødme. En Demi-Sec Champagne eller Semi-Seco Cava.