Cafaggio "Basilica San Martino" Chianti Classico Riserva, Økologisk, DOCG Chianti Classico Toscana

Vinfakta
- Vintype: Rødvin
-
Anbefalet til:
- Lam, Stegt
- Oksekød, Stegt
- Vildt - løbende/flyvende, Simret
- Vildt - løbende/flyvende, Stegt
- Region: Toscana
- Drue: 85% Sangiovese, 10% Cabernet Sauvignon, 5 % Cabernet Franc
- Årgang: 2015
- Vinnummer: 11745

Om vinen
Cafaggio er en af de absolut bedste vinproducenter i Toscana og den lille vingård høster stor anerkendelse og et hav af priser.
Cafaggio ”Basilica San Martino” Chianti Classico Riserva er intens, kraftfuld og elegant, med voluminøs krop, dybde og finesse.
Vinen er skabt som en krydsning mellem Chianti Classsico Riserva og Supertoscaner, hvilket vil sige at vinen er lavet på druer fra det gamle Classico område i Chianti, der anses for at være det bedste til fremstilling af Chianti vine.
Den er vinificeret og lagret efter Riserva forskrifter, men består af 15% franske druesorter: Cabernet Sauvignon og Cabernet Franc, der sammen med 85% Sangiovese, som man efter traditionen fremstiller Chianti vine på.
Basilica San Martino er en Chianti Classico Gran Selezione, (vine af høj kvalitet), med et internationalt præg.
Første årgang kom til verden i 1985.
Druerne dyrkes økologisk og stammer fra en syd/sydøst vendt vinmark dækker 3,82 hektar, i San Martino, Conca d’Oro Panzano i hjertet af Chianti Classico og er opkaldt efter den gamle kirke San Martino i Cecione, hvortil den engang var knyttet.
Høsten foregår i hånden i slutningen af september og begyndelsen af oktober, hvorefter de presses og gæres ved spontan malolaktisk gæring i brugte franske egetræsbarriques, hvor mosten bliver i 18 måneder.
Til slut lagres vinen først 12 måneder i glasforede cementkar og til sidst yderligere 6 måneder på flaske, inden frigivelse.
Oplevelsen
Dette skaber en enestående smagsoplevelse, der forener Chianti Classicos kompleksitet og traditioner med kraftfuld ”fransk” elegance.
Duften er forførende, flot og intens med aromatiske noter af friske urter, solmodne blommer og røde kirsebær og jordbær, der mødes med bløde tanniner og krydrede noter af vanilje og kaffe fra fadlagringen, i en lang skøn eftersmag.
Vin og Mad
Et godt match til kraftfulde kødretter, som rødt oksekød, som steg eller T-bone, braiserede/gryderetter, retter med lam og vildt, som krondyr eller sommerbuk, samt krydrede pastaretter med tomat og retter med svampe.
Serveres ved 16-18C grader
Anmeldelser & Priser
Gambero Rosso, den italienske vinbibel giver de maksimale 3 glas til denne vin.
Wine Enthusiast giver vinen 93 point ud af 100 mulige.
Om producenten
Cafaggio er en ældre vingård, hvis historie og vindyrkning kan spores tilbage til den sene middelalder og Benediktinermunkene fra Siena, som begyndte at dyrke vin og olivenolie på gården for mere en 600 år siden.
Beviset på dette ligger i en montre på gården og er et gammelt dokument fra 1408, der omtaler grundlæggelsen af vingården og vinene herfra.
Vingården hed da ’Cahago’, som betyder ’lukket, dyrket mark’.
Optegnelser viser, at ejendommen var ejet af Benediktinermunkene i Siena, til slutningen af det 15. århundrede, før den siden kom i flere italienske vin-familiers eje, herunder den berømte Niccolini-familie fra Firenze og Fakas familien, der overtog Cafaggio vingården i 1860’erne, og godt et århundrede senere renoverede vingården og genplantede vinstokkene.
Cafaggio er beliggende i middelalderlandsbyen Greve in Chianti, på en fremtrædende bjergskråning i området Panzano ’Conca d’Oro’, der betyder ”Landet af Chianti eller Chianti Land”.
Området er anerkendt, som den fineste, i den gamle Chianti Classico zone, så man kan med rette sige at Cafaggio ligger i hjertet af Chianti Classico-regionen.
I dag laves der en stribe gode vine på gården, alle efter klassiske traditioner i Toscana og i meget høj kvalitet. Og der fremstilles stadig også nogle virkelig gode olivenolier.
Cafaggio strækker sig i dag over omkring 60 hektar, hvoraf de 30 er beplantet med vinstokke, 3 hektarer af olivenlunde og det resterende areal er skov.
Vingården fremstiller i dag fire Chianti Classico vine: Basilica Solatìo Chianti Classico Riserva, Basilica San Martino Chianti Classico Riserva, Chianti Classico Riserva og Chianti Classico. Desuden producerer Cafaggio to andre 'Cru'vine: Basilica del Cortaccio Cabernet Sauvignon og Basilica del Pruneto Merlot.
Cafaggio er økologisk certificeret IT BIO 005
Om Chianti Classico DOCG
Chianti Classico DOCG er det gamle eller traditionelle Chianti område, der er som taget ud af et renæssance maleri eller digterens H.C Andersens ord i sin dagbog.
Det maleriske og bakkede landskab strækker sig lige syd for Firenze i nord til Sienas bygrænse i syd, hvor Chianti Classicos godt 7.000 hektar vinmarker smyger sig, omgivet af skove, cypresser, valnødde- og olivenlunde.
Ifølge legenden blev området, der i dag udgør Chianti Classico, først til i middelalderen, da de to republikker Firenze og Siena, som bekrigende hinanden her, blev enige om at slutte fred og skabe en grænse mellem dem.
Det foregik ved et væddeløb til hesteryg, hvor en rytter fra hver republik, skulle ride på samme tidspunkt fra hver by og dér hvor de mødtes, skulle grænsen trækkes.
Rytterne skulle starte ved daggry, der blev signaleret af et hanegal fra en udvalgt hane.
Siena valgte en hvid hane og Firenze en sort.
Firenze spærrede hanen inde i et lille mørklagt bur og gav den næsten intet at spise, så da dagen for væddeløbet oprandt og den sorte hane blev fjernet fra sit bur, begyndte den at gale med det samme, selv om der var flere timer til daggry.
Rytteren fra Firenze red derfor afsted noget før rytteren fra Siena, der pænt måtte vente til daggry.
De to ryttere mødtes derfor ved Fonterutoli kun 12 km fra Siena og det store område nord herfor tilfaldt herefter Firenze.
I dag hører også Siena til Firenze men rivaliseringen mærkes stadigt tydeligt i området. Efter hestevæddeløbet blev den sorte hane symbolet på Chianti og i dag anvendes den altså af Chianti Classico producenterne.
Den Sorte Hane – Chianti Classico Konsortium
Symbolet med den sorte hane, bærer navnet Gallo Nero og stammer fra denne fortælling fra middelalderen.
I dag den et symbol på Chianti Classico vinenes il Consorzio – Konsortium, der blev grundlagt i 1924, med henblik på at beskytte Chianto Classico området og vinene mod forfalskninger.
Da det blev grundlagt, var treogtredive vinproducenter medlem, i dag er der flere hundrede.
For at kunne kalde vinen en Chianti Classico og få lov til at lade Gallo Nero symbolet pryde flaskerne og banderole, er det ikke nok at druerne er dyrket på det godt 7.000 hektar store, gamle og traditionsrige område, en række af krav vedrørende kvalitet skal indfries.
Vinene skal indeholde mindst 80% Sangiovese. Omvendt må der iblandes op til 20% af de lokale druer Canaiolo og Colorino eller de internationale druer Cabernet Sauvignon, Syrah og Merlot. Tidligere måtte der tilsættes op til 6% hvide druer – det er forbudt siden 2006.
Der er desuden også krav til høstudbyttet pr. hektarer og at konsortiumet i sidste ende skal smage og teste vinen inden godkendelse.
Chianti Classico fik sin selvstændige DOCG i 1996.