Velkommen til GourmetWine

For at handle hos os skal du være over 18 år.

Er du fyldt 18 år?

For at handle på Gourmetwine.dk skal du være fyldt 18 år.
Læs mere på sikkerhedsstyrelsens hjemmeside

Portugal

Stort udvalg af kvalitetsvine fra Portugal!

Portugisisk vin er kendt for at være holdbar og af høj kvalitet, og portugiserne har en stor passion for at lave rigtig god rødvin. Produktionen er præget af traditioner, hvor druerne mange steder stadigt bliver trådt på med bare fødder eller udgæret i store lerkrukker. Vinene frugtfyldige med masser af smag af mørke frugter og mørke krydderier Læs mere...

Filter

Der blev desværre ikke fundet nogle vine på baggrund af din søgning

 

Portugal: Vinene, landet og historien

For mange mennesker er Portugal lig med portvin, men landet har så meget mere at byde på. Både når det gælder rødvine og hvidvine samt mousserende vine.


Portugisisk vin

Portugals isolation i udkanten af Europa, gemt af vejen bag Spanien langs Atlanterhavet, har på den ene side været et minus for landet, og på den anden side givet nogle helt unikke betingelser for vinproduktion.

Mens andre lande havde travlt med at plante franske druesorter, og hoppe med på kopivognen, holdt man i Portugal fast i de indfødte druesorter. Men en del af disse druer har også charmen og smagen til at forføre alles ganer. For eksempel havde druen Touriga Nacional aldrig været brugt til andet end portvine men en helt ny måde at tænke på, har skabt meget store rødvine på denne drue.

Touriga Franca og Tinto Cao er også to andre druer der har klaret denne overgang fornemt.

Disse druer er ikke de eneste. Den drue der driver Spanien frem lige nu er Tepmpranillo, bliver også brugt i Portugal - bare under et andet navn, man kalder den Tinto Roriz i Nordportugal og Aragones i den sydlige del.

Der laves i det hele taget rigtigt mange gode vine i Portugal. Svagheden historisk har måske været, at de har været meget kraftige. Portugals indfødte druer er fra naturens side meget kraftige, pakkede med frugtsmag, men ofte på bekostning af elegance og med ret ”hårde” vine som resultat.

Men med nye teknikker har man gennem de seneste 20 år, lært hvordan men laver blødere vine med mere elegance, om end stadigt meget fyldige.

Ligeledes er man også blevet virkelig god til at lave hvidvine. I de seneste år er hvidvine i verdensklasse dukket op i Portugal. Fra meget højtliggende marker i Portugal får vi lige nu fremragende hvidvine på druesorter som Codega, Viosinho, Rabigato og Arinto.

Portugal har desuden en meget lille produktion af mousserende vine, men hvad produktionen mangler i kvantitet, opvejer de til fulde i kvalitet. Vinene bliver for det meste lavet på Champagne-metoden. Som oftest er vinene tørre og velafbalanceret og er du til tørre bobler, må du ikke snyde dig selv for at afprøve mousserende vine fra Portugal. For omkring 150 kr. får du et fremragende glas bobler.

Resultatet er, at Portugal i dag leverer nogle at de bedste køb i Europa lige nu. Vine pakket med velsmag og elegance til overkommelige penge.


Portugals vinhistorie

Som med flere andre lande i Europa, mener man det var fønikerne der satte de første vinstokke i Portugal, ca. 1000 år før Kristi fødsel. Da romerne gjorde deres indtog, fik de sat vinproduktionen i system.

Portugal begyndte egentlig som er region i det romerske imperium, ved navn Lusitania. Efter Romerrigets fald, blev området besat af germanske stammer. Herefter gjorde Araberne deres indtog og besatte landet. I løbet af middelalderen begyndte portugisiske fyrster at erobre landet tilbage og Portugal fik sine nuværende grænser omkring år 1300.

Søfarten har altid været vigtig for Portugals økonomi og i 1400-tallet ekspanderede landet voldsomt, erobrede store områder med efterfølgende stor samhandel mellem erobrede områder og med allierede. Portugisiske skibe sejlede gradvis længere sydpå langs Afrikas vestkyst, og i 1488 rundede et skib for første gang Kap Det Gode Håb. Det var ledet af Bartolomeu Dias.

Hvor der er samhandel, er der vin

En af de ting der altid er blevet handlet med er vin. Således begyndte portugisisk vin at blive en handelsvare, der var meget vigtig. Blandt andet England var en meget vigtig samhandelspartner og det var netop her, i dette samspil, at portvinen opstod.


 
 

Portugals vinklassifikationer


DOC (Denominacão de Origem Controlada)

Svarer til Frakrings AOC. Dette er den øverste kategori, med krav om områdeafgrænsninger og til produktion, herunder krav til drue typer, beskæring og lagring.


IPR (Indicacão de Proveniência Regulamentada)

Andenøverste kategori, hvor der blandt andet tillades druetyper, der ikke er oprindeligt i området, altså typisk franske druer som Merlot og Cabernet Sauvignon, samt hvide druer som Chardonnay og Sauvignon Blanc.

VQPRD (Vinho de Qualidade produzido em Região Determinada)

”Midterkategorien” i portugisisk vin. Her er kravene rimeligt afslappede. Der laves dog ret gode vine i denne kategori.


VR (Vinhos Regionais)

Regionsvin eller landvin. Her stilles meget små krav og man må blande druer fra de enkelte kommuner.


VdM (Vinhos de mesa)

Bordvin. Den laveste kategori. Her laves ikke mange vine, der smager godt.


Hvad er Portugals bedste vinområder?


Douro – Portvinsdalen

Det klart mest berømte område i Portugal er Douro, som længe har været kendt for de berømte forstærkede vine vi kender som portvin.

Men her laves også en del andre vine, mest røde, men også lidt hvide og rosé.

De meteorologiske betingelser i området har altid været enestående. Af alle de steder mennesket har plantet vinstokke, er øvre Douro det mest usandsynlige. For det første var der ingen jord, kun skråninger med 60 graders hældninger, fuld af granit, der bliver bagt i 38 graders varme. Det var et gudsforladt område, og menneskene var omhyggelige med at slå sig ned i god afstand til den berømte Douro flod, hvor der var malariamyg. Vinplanten er dog en af de få, der ikke lader sig afskrække af den slags forhold.

Det barske klima der veksler fra atlantisk indflydelse til kontinentalt klima, passer den godt. Man byggede stenterrasser på skråningerne, og fik plantet vinstokke i dette barske landskab. Da man først havde bygget sine terrasser, noget man gjorde i 1700-tallet, kunne man plante vinstokke og oliventræer sammen med appelsintræer.

I 1970’erne blev en dal af de gamle stenterrasser fra 1700-tallet lavet om med moderne teknikker, der har gjort det muligt at sætte flere vinplanter, på et mere stabilt underlag. I dag er de gamle stenterrasser bevaret som en del af verdensarvsprogrammet. Der er lidt uenighed om, hvad der er verdens første afgrænsede vinområde, om det er Douro eller Toscana. Faktum er at Douro-dalen blev afgrænset ved lov i 1756, med tilhørende lovgivning om, hvordan man skulle lave portvin.

Indtil det pionerarbejder der blev udført i 1970’erne, vidste man faktisk forbavsende lidt om de druer der stod i portvinsdalen. Det var José Ramos Pinto Rosas og Joao Nicolau de Almeida, der gik i gang med undersøgelserne. De to identificerede Touriga Nacional, Touriga Franca, Tinta Cao, Tinta Roriz og Tinta Barocca som de druesorter, der hyppigst frembringer portvin af topkvalitet.

Udover portvinsproduktionen, laves her en del rigtigt gode rødvine, på Tinta Roriz (tempranillo), Touriga Franca og Touriga Nacional. Vinene er altid mørke og kraftige, og kan med fordel lagres til 4-10 år fra høståret. Men i lighed med resten af Portugal, er der her god værdi for pengene.


Bairrada

Bairrada og Dao er to af Portugals ældste vinområder. At der bliver lavet god vin her, er ikke noget nyt, men den internationale verden er ved at få øjnene op for disse områder.  Nærheden til Atlanterhavet gør Bairrada til en af de køligste og mest regnfulde områder. Her har druer optimale betingelser for modning, med masser af solskinstimer og kølig indflydelse fra havet. Fugtigheden her gør dog, at man indimellem har de samme problemer med råd, som man har i Bordeaux.

Ikke desto mindre, produceres der fremragende rødvine her, til meget overkommelige priser. 85% af områdets produktion er rødvine. Den afgørende ingrediens er områdets indfødte drue Baga. Druen kan sammenlignes med Piemontes Nebbiolo, ikke at de er i familie med hinanden, men begge druer byder på et naturligt højt indhold af syre og tanniner. Vine på Baga har godt af at lagre og kan blive op til 20 år gamle, hvis kvaliteten er til det. Der er ca. 7000 vinbønder i området.


Dao

DOC Dao har tidligere lavet meget hårde og tanninrige vine, der ikke passede så godt til den moderne forbrugers gane. Men i dag laver man mere tilgængelige vine, med masser af frugtsmag. Dao der er opkaldt efter den lokale flod, består hovedsageligt af klippegrund med masser af Schist i undergrunden.

Området ligger 400 meter over havets overflade og udover vinmarker er her meget fyrreskov. Som sædvanligt i Portugal, produceres der svimlende mange druesorter her. Vine på Touriga National, Jaen (Mencia i Spanien) og Tinta Cao-druerne trives her og giver ofte kraftige vine, der er gemmeværdige. Der produceres desuden en del gode hvidvine på den fyldige Encrozado drue.


Minho

I den nordligste Minho-region finder man den perlende friske, næsten frugtagtige og ikke særligt stærke Vinho Verde. Vinho verde nydes bedst afkølet til 5-8 grader.

Der produceres også rødvin i Minho, som interessant nok er mere populær end den hvide vin blandt regionens egen befolkning. Verde-vinene produceres på specielle druer, som for eksempel Alvarinho, Trajadura eller Loureiro, der ikke opnår fuld modenhed.

Under gæringen dannes frugtsyre som er meget vigtig, og som giver den perlende effekt. 'Verde' oversættes med 'grøn', men i betydningen 'umoden'.

Er man på restaurant i Minho eller Douro i Nordportugal, bliver man derfor ofte spurgt om man ønsker 'verde' eller 'maduro', dvs. umoden eller moden vin.


Transmontano og Duriense (Douro)

De to regioner er Portugals mest bjergrige og ligger i det nordøstlige hjørne af Portugal. Det er her Douro-vinene og portvinene bliver produceret inden de bliver transporteret ad Dourofloden til Porto som har givet portvinen navn.

Duriense omfatter en smal 'stribe' land på begge sider af Dourofloden fra den spanske grænse til byen Vila Real midtvejs til Porto. Douro står i dag for 25% af Portugals samlede vinproduktion, hvoraf ca. halvdelen er portvin.

 
GourmetWine bruger cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger. Ved at bruge sitet accepterer du dette. Læs mere