Château L’Escarelle "Rumeurs", Økologisk Provence Rosé, AOP Provence
Spar 46 kr. pr. fl.
145 kr. pr. flaske 99 kr. pr. fl. ved 6 fl.Vinfakta
- Vintype: Rosévin
-
Anbefalet til:
- Smagstype: Tørre og frugtige
- Region: Provence
- Indhold: 75 cl.
- Drue: Grenache, Cinsault og Carignan
- Årgang: 2021
- Vinnummer: 12197
Om vinen
Château L’Escarelle Rumeurs, Økologisk Provence Rosé, er en skøn, sprød og frugtig sydfransk rosévin fra hjertet af Provence, hvor nogle af verdens bedste rosévine bliver skabt !
Og Château L’Escarelle Rumeurs er et fremragende eksempel på klassisk Provence Rosé i verdensklasse, der fint og elegant afspejler områdets bemærkelsesværdige skønhed af terroir og vindyrknings traditioner.
Vinen er fremstillet på de klassiske ”Provence” druer; Grenache, Cinsault og Carignan, der stammer fra Château L’Escarelle vinmarker i hjertet af Provence, hvor vinstokkene gror påskråningerne af Loube-bjerget, hvor jordbunden er domineret af kalksten, hvilket tilføjer sprød mineralitet til vinen.
Druerne høstes i hånden og mellem kl. 02-07 om natten, da de køligere nætter bevare syren og frugten i druerne.
Efter to sorteringer, hvor de bedste druer udvælges, presses druerne og gennemgår en kort macerationsperiode, hvor mosten ligger i kontakt med drueskallerne, for at skabe vinens elegante lyserøde farve.
Vinen lagres til slut på rustfri ståltanke, inden den filtreres og flaskes.
Dette skaber en mageløs Provence Rosé, helt efter kunstens regler! Sprød, elegant og tør med rigdom sommerens bær, saftig og generøs!
Oplevelsen
Duften er forførende, aromatisk og emmer af sommer! Med noter af blomster og frisk citrus, der får følgeskab af intense sommerbær.
Smagen er voluminøs, sprød, elegant og sommeragtig, med saftige gennemtrængede noter af røde sommerbær, hindbær og jordbær, der forenes med frisk syre fra Pomelo og grapefrugt i en lang flot afslutning med elegant mineralitet.
Klassisk Provence Rosé i sin fineste afskygning.
Vin og Mad
Oplagt som sommerglasset på terrassen, men er også et godt match til sommerlige og velsmagende retter som: Fiske- og skaldyrsretter fra skaldyrsfadet til grillet hvidfisk, den franske fiskesuppe a la Bouillabaise fra Marseille, hvidvinsdampede blåmuslinger (Moules Marinières), retter med grillet grøntsager og lyst kød, sprøde sommersalater med jordbær, mango, vandmelon, samt frisk fåremælksost.
Vinen er dyrket efter biodynamiske principper og certificeret økologisk og HVE ”Haute Valeur Environnementale””High environmental value” på niveau 3 (det højeste/bedste).
Om producenten
Château de L’Escarelle er et af de mest berømte slotte i solskinsberigede område Provence, i Sydfrankrig, som anerkendes for at skabe nogle af verdens bedste rosévine i den sprøde elegante stil, der siden blot omtales som ”Provence Rosé Stilen”.
Slottet er beliggende i hjertet af Provence i en fredet dal i Sainte-Baume Regional Parks område, nær landsbyen La Celle.
Ejendommen strækker sig over imponerende 1000 hektar jord, der dyrkes efter økologiske, biodynamiske og bæredytige principper.
Med denne enestående beliggenhed i hjertet af Provence, blomstrer Château de l'Escarelles vinstokke på flotte 100 hektarer i det 1000 hektar store uspoleret landskab, af grønne bakker.
Vinstokkene er plantet i op til 500 meter over havets overflade, på terrasser, adskilt af tørre stenmure, på skråningerne af Loube-bjerget, hvor jordbunden er domineret af kalksten.
Vinmarkernes høje placering samt mineralske jordbund, bidrager til terroirets særlige karakter, der i sidste ende er med til at skabe Château de L’Escarelle sprøde og elegante vine med underliggende mineralitet.
Der dyrkes udelukkende de klassiske sydfranske middelhavsdruesorter; Grenache, Syrah, Cinsault, Rolle, Caladoc, og Ugni Blanc, på slottets 100 hektarer. Druesorter, som er nøje udvalgt, til brug for god Provence vin og til hvert terroir og hvert parcel.
Château de L’Escarelle er i dag økologisk og bæredygtigt certificeret HVE ”Haute Valeur Environnementale””High environmental value” på niveau 3 (det højeste/bedste), som anses som Frankrigs strengeste miljøcertificeringsordning. Der dyrkes efter biodynamiske principper og en certificering indenfor dette er målet.
Vingården er gennemrenoveret med det nyeste inden for vindyrkning og man jagter nidkært alle tiltag for konstant at gøre kvaliteten lige lidt bedre.
Som eksempel kan nævnes at alt plukning af druer foregår ved håndkraft om natten. Dette skyldes at hvis druer plukkes i dagsvarmen, så brænder vinsyren i druerne hurtigere af, end hvis de plukkes køligt om natten. Så ved at plukke om natten, bevare vinbonden mere smag af frisk frugt i druerne.
Efter plukning sorters alle druer, ikke bare en gang men to gange, inden presning.
Derudover er vingården stort set selvforsynende med solpaner og man gøder med kompost, lavet at sidste års drueskaller.