Velkommen til GourmetWine

For at handle hos os skal du være over 18 år.

Er du fyldt 18 år?

For at handle på Gourmetwine.dk skal du være fyldt 18 år.
Læs mere på sikkerhedsstyrelsens hjemmeside

Château de Jau ”Vin Or-Ange”, Økologisk

Château de Jau 2022 Chardonnay
Frankrig Languedoc-Roussillon Côtes du Roussillon Village
Château de Jau ”Vin Or-Ange”, Økologisk
-40%
Levering: 1-2 dage
14 dages returret
Fragt fra 49,-   |   Fri fra 999,-

Spar 50 kr. pr. fl.

125 kr. pr. flaske 75 kr. pr. fl. ved 6 fl.
125 kr. pr. fl.
Denne vin er på lager

Vinfakta

  • Vintype: Hvidvin
  • Anbefalet til:
    • Ost, Rå
    • Fisk, Stegt
    • Skaldyr, Grillet
    • Skaldyr, Stegt
  • Region: Languedoc-Roussillon
  • Indhold: 75 cl.
  • Drue: Chardonnay, Viognier, Muscat Petit & Manseng
  • Årgang: 2022
  • Alc. procent: 13,5 %
  • Vinnummer: 10007594
Château de Jau ”Vin Or-Ange”, Økologisk

Om vinen

Château de Jau ”Vin Or-Ange”, er en sprød, lækker og udtryksfuld økologisk orangevin, med aromatiske noter, friskhed og renhed.

Vinen er fremstillet på druesorterne Chardonnay, Viognier, Muscat Petit Grain & Manseng, der stammer fra Château Jaus økologisk certificerede vinmarker på bjergskråningerne og langs bredden af floden Agly, hvor jordbunden domineres af skifermergel og ler- og kalksten, som tilføjer den elegante mineralitet i vinen.

Orangevin betegnes den nyeste og fjerde vin-farve og som lidt af en mønsterbryder, der klassificerer sig et sted mellem hvidvin og rødvin. 

Orangevin skabes på grønne druesorter, der traditionelt bruges til hvidvin, dermed kan orangevin betegnes som en hvidvin, der bliver fremstillet som rødvin. 

Ved fremstillingen lader man mosten lægge med drueskindet under gæring og nogle gange også lagring, hvilket tilføjer den orange farve, tannin og fylde til vinene.

Château Jaus orangevin fremstilles ved at druerne ligger med skind kontakt i nogle dage og fortsætter lagring på bærmen (Sur lie) i nogle måneder i rustfri stålkar.

Dette skaber en yderst sprød, lækker og læskende økologisk orangevin, hvor Chardonnay druen bidrager med blødhed og frugt, Viognier med frugt, fylde og elegance, og Muscat Petit Grain & Manseng, med deres aromatiske, let parfumerede stil.

Oplevelsen
Duften er yderst aromatisk og afslører Muscat Petit Grain & Manseng druernes tilstedeværelse på et split sekund, hvor noterne af blomster og urter begynder forførelsen.

Chardonnay og Viognier træder frem med frugtige noter af appelsinskal, citrus, æbler og pære, der komplimenteres af honning og lette krydderier.

Smagen er fyldig, ren, sprød og lækker, hvor noterne fra duften for lov til at fortsætte i en flot vedvarende krop, med både syre, friskhed og elegant fedme, der forenes med elegant mineralitet i en flot lang afslutning.

Vin og Mad
Et godt bud på sommer-glasset på terrassen, men også en god ledsager til mad og i særdeleshed fiske- og skaldyrsretter med middelhavs inspiration. Fra Moules Marinières til retter med stegt/grillet hvidfisk, med jordskokkepuré og stegte kammuslinger, samt det franske charcuteri bræt og franske oste som rødkitsosten Münster fra Alsace, der jo elsker aromatiske vine, med parfumerede noter af urter og blomster!
Serveres ved 8-11C grader

Om producenten

Château de Jau har en årtusinde lang historie bag sig, der både fletter sig ind i historien om de franske munke, der producerede vin fra klostrene århundreder tilbage i tiden, historien om den forstærkede vin Vin Doux Naturel, samt hvor tids udvikling indenfor bæredygtig og økologisk vindyrkning.

Slottet er beliggende nær den gamle landsby Cases de Pène, ikke langt fra byen Rivesaltes, som har lagt navn til områdets formidable forstærkede vin Vin Doux Naturel, i hjertet af Roussillon i det sydlige Frankrig.

Opført i et bemærkelsesværdigt landskab for enden af en lille vej, som snor sig, fra hovedvejen ud af landsbyen og igennem maleriske middelhavsomgivelser, af oliventræer, cypresser og vinstokke, der dækker terroiret.

Château Jau blev grundlagt i det 12. århundrede af cisterciensermunke, men det var først et århundrede senere at munkene begyndte at dyrke vin, da de fik tildelt Domaine Clairana, som have adgang til floden Verdouble.

Domænet fik, fra da af, lov at bære klostrets navn Jau og munkene byggede tårnet, som på denne tid udgjorde et vagttårn og forsvar mod Barbary-pirater, der florerede i Roussillon, således at ejendomme, munkene, vinstokkene og oliventræer, var beskyttet mod angreb.

Tårnet rejser sig stadig stolt på siden af klippen, den dag i dag.

I den sene del af det 13. århundrede begyndte munkene at eksportere vin fra Château Jau til hele Europa, takket være den nyopdagede metode Mutage, som forstærkede vinen og dermed garanterede bedre stabilitet og gjorde at vinen bedre kunne klare den lange rejse, fra Roussillon, til resten af Europa.

Metoden Mutage, kom til verden i 1285 i Languedoc-Roussillon regionen i det sydlige Frankrig, da lægen og filosoffen Arnaud de Villeneuve, opdagede at gæring af vin kunne standses ved at tilføje ren druesprit.

Dette forstærkede vinen (øgede alkohol procenten), gav den mere kraft og sødme, men gjorde den  også mere rejsedygtig, da gæringen på ingen måde kunne genoptages i tønderne på den lange rejse.

Efter munkene, i det 15. århundrede, overtog familien Xopi Château Jau, der ejede ejendommen over flere århundrede og generationer, og byggede selve slottet, som ligger der i dag, kort efter den franske revolution.

I 1973 erhvervede familien Dauré, brødrene Jean og Bernard, slottet og begyndte straks at genplante vinmarkerne, renovere og genoplive slottet.

Jean og Bernard var ejere af et handelsselskab og kom fra en familie, hvor oldefaderen var vindebonde i Rivesaltes, blot et stenkast derfra.

Familien ejer stadig slottet den dag i dag og drives nu af 2. generation, der både bevarer Château Jaus lange rige historie og traditioner, og forener dem med vor tids måde at dyrke vin på, herunder at drive et bæredygtigt og økologisk landbrug.

Château Jau har i flere år været drevet som et bæredygtigt landbrug og siden 2018 har familien Dauré, drevet deres landbrug økologisk. En tilgang, der afspejler familiens filosofi omkring, respekt for naturen, miljø og håbet for fremtidige generationer. 

I 2021 opnåede slottet FR-BIO-01 agriculture france, den franske certificering indenfor økologi.

Dette betyder at vinmarkerne, der strækker sig over 100 hektarer for foden af Corbières i Agly-dalen, kun gødes med naturlig gødning, brugen af kemi er kraftigt reduceret - både i marken og i kælderen, og biodiversiteten i vinmarken for lov til at udfolde sig, bl.a. ved at får står for den naturlige lugning mellem rækkerne.