Velkommen til GourmetWine

For at handle hos os skal du være over 18 år.

Er du fyldt 18 år?

For at handle på Gourmetwine.dk skal du være fyldt 18 år.
Læs mere på sikkerhedsstyrelsens hjemmeside

Beau Joubert, Jacobs Cab., W.O Elgin

Beau Joubert 2021 Cabernet Sauvignon
Sydafrika Western Cape W.O Elgin
International Challenge Gilbert & Gaillard
92 / 100
Beau Joubert, Jacobs Cab., W.O Elgin
-34%
International Challenge Gilbert & Gaillard
92
James Suckling
90
Guld medalje
Levering: 1-2 dage
14 dages returret
Fragt fra 49,-   |   Fri fra 999,-

Spar 59 kr. pr. fl.

169 kr. pr. flaske 110 kr. pr. fl. ved 6 fl.
169 kr. pr. fl.
Denne vin er på lager

Vinfakta

  • Vintype: Rødvin
  • Anbefalet til:
    • Vildt - løbende/flyvende, Stegt
    • Lam, Stegt
    • Oksekød, Stegt
    • Fjerkræ, Stegt
    • Risotto, Kogt
  • Smagstype: Fyldige
  • Region: Western Cape
  • Indhold: 75 cl.
  • Drue: Cabernet Sauvignon
  • Årgang: 2021
  • Alc. procent: 14 %
  • Vinnummer: 0781718540148
Beau Joubert, Jacobs Cab., W.O Elgin

Om vinen

Beau Joubert, Jacobs Cab. er en fremragende vin fra en lille vingård, der stormer frem på den internationale scene.

Vinen er opkaldt efter medejeren Andrew Hilliards eventyrlystne søn, som også deler kærligheden til vin.

Jacobs Cab. bliver fremstillet på Cabernet Sauvignon druer fra 18 år gamle vinstokke, der gror i mere end 200 meters højde, i det lille vinområde Elgin, i det kølige Cape klima.

Efter endt høst og nænsom presning, gæres vinen på temperatur kontrollerede ståltanke, hvorefter der følger 16 måneders fadlagring, på egetræsfade.

Til slut lagres vinen ca. 6 måneder på flaske, inden den frigives til salg.

Dette giver en flot, generøs og blød sydafrikansk Cabernet Sauvignon, med rigdom og volumen af skovens bær, der forenes med elegance og fin mineralitet.

Oplevelsen
Duften forfører med klare aromaer af skovens bær, solbær, brombær og sorte kirsebær, der forenes med friske urter og skovens svampe.

Smagen er generøs, kraftfuld og elegant, med blød og rig fylde, og lige så domineret af noterne fra duften, tilsat undertoner af cedertræ og elegant mineralitet med en flot lang finish.

Vin og Mad
Det perfekte mach til retter med svampe, mørkt kød, som okse, kalve, lam og vildt.
Nyd vinen ved 16 til 18 grader og gerne i store Bourgogne glas.

Anmelder og Priser

DOUBLE GOLD International Challenge Gilbert & Gaillard 2024

92 Point International Challenge Gilbert & Gaillard 2024

Om producenten

Domaine Beau Joubert er en gammel vingård, hvis historie kan spores tilbage til den sene del af 1600-tallet og forbindes de franske protestanter, Huguenotterne, som blev forvist fra Frankrig og dermed måtte slå sig ned andet sted.

Vingården Beau Joubert blev grundlagt i 1695, i hjertet af Elgin dalen, sydøst for Cape Town i Stellenbosch, på sydsiden af Bottelray Hills. På dette tidspunkt var landet og markerne kendt som “Veelverjaagt” og var blevet tildelt den daværende guvernør Jan Coenraad Visser.

Et århundrede senere, i slutningen af 1700-tallet, blev vingården opkøbt af en fransk Huguenot-efterkommer, Dirk Daniel Joubert og den franske inspiration indenfor vindyrkning fortsatte.

Familien Joubert nåede derefter, i 5. generationer, at sætte deres fodspor og historie på denne enestående ejendom, som med tiden opnåede en fin berømmelse og anerkendelse, som en af de bedste vingårde i Sydafrika.

Omkring årtusindende skiftet opstod en ny og spændende æra, da en familie fra USA, for første gang besøgte Sydafrika og forelskede sig hovedkulds i Sydafrikas storslåede natur og storhed af vin.

Forelskelsen førte til en levende amerikansk/sydafrikansk kærlighedsaffære, der formede det, som i dag er kendt som Beau Joubert - En kærlighedsaffære, som stadig blomstrer den dag i dag.

Og først her, blev navnet “Beau”, en del af vingårdens navn og historie.

Beau”, betyder smuk på fransk, og blev anvendt for at kombinerer det franske ords betydning, med navnet på familien, der i slutningen 1700-tallet bragte de franske traditioner af vindyrkning- og traditioner, med fra Frankrig.

I 2016 begyndte en ny kærlighedsfuld æra, da Medejer og MD, Andrew Hilliard, overtog det fulde ansvar for fremstillingen af vinene fra Beau Joubert, herunder også vingårdens lille kollektion, Oak Lane - Heritage Collection.

Samtidig indgik Andrew Hilliard også et partnerskab med den prisvindende vinmager, Catherine Marshall og deres første årgang, i fælleskab, kom til verden i 2019.

Med Catherine Marshall ankomst i Beau Joubert, fulgte en ny og på én og samme tid ældgammel vin tradition med - lagring i Amfora ler potter, som de gamle grækere også benyttede til lagring af vin i det antikke Grækenland.

Disse benyttes særligt i skabelsen af Beau Jouberts hvidvine, for at bevarer frugten i vinen, undgå smagsnoter fra egetræstønder/fade og som noget helt særligt, tilføjer Amfora potterne i ler, et særligt minimalistisk antydning af mineralitet.

Der anvendes dog stadig egetræsfade/tønder til lagring af Beau Jouberts rødvine. Tønder/fadende er altid genbrugstønder, men helt unge af slagsen.

Når egetræet når en alder mellem 4-7 år og virkelig begynder af dominerer med smagsnoter, tager vinmagerne tønderne til en tøndemager i Coalked Bay, som så giver tønderne nyt liv, ved at høvle et par centimeter af indersiden af brædderne.

Dette gør at træet afgiver mindre/blødere tanniner og knap så mange smagsnoter.

I dag er druerne til Beau Jouberts vine, hentet fra nogle af de dygtigste vindyrkere og partnere i Cape, hvilket sikre de bedst mulige vine i de kommende år og uendelige muligheder for at dele vinene med resten af verden.

Beau Jouberts team er dybt dedikeret til at skabe vine af den højeste kvalitet og dele dem med resten af verden.

Fra de førsteklasses Beau Joubert-vine til Oak Lane - Heritage Collection, som er skabt til simpel daglig nydelse.

I over 200 år har vi håndhøstet vores druer fra ædle sorter ... født fra vores vinstokke, krammet af bjergene og kysset af havbrisen ... skabt vine i verdensklasse!” - Citat Beau Joubert

Beau Joubert er bæredygtigt certificeret Sustainable Wine South Africa (SWSA)